Frem til Region Hovedstaden den 1. september 2009 lancerede en ny struktur for akutberedskabet, havde Københavns Brandvæsen formentlig de bedste ambulance-udrykningstider i Europa. I gennemsnit gik der i 2008 således kun 5,19 minutter fra brandvæsenet modtog en alarm og til ambulancen var fremme hos patienten. Udrykningstiderne var endda så lave, at Region Hovedstaden i en ny redegørelse for det hårdt kritiserede akutberedskab tilsyneladende finder dem utrolige. I hvert fald fastslår regionen fejlagtigt, at det slet ikke kan være de gennemsnitlige responstider.
Tidligere på måneden bragte BeredskabsInfo en række eksempler på episoder, hvor reddere og andre med tilknytning til beredskabet mente, at det nye akutberedskab havde fejlet. Episoderne blev bragt i anonymiseret form, da Region Hovedstaden i de nye kontrakter med ambulanceoperatørerne – Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen – har stillet krav om, at redderne ikke må udtale sig om det akutberedskab, som de indgår i. Samtidig har Region Hovedstaden fastsat, at regionen uden begrundelse og uden varsel kan kræve enhver redder fjernet fra ambulancetjenesten, og det har fået redderne til at frygte for deres job, hvis de står frem med kritik.
Nu har Region Hovedstaden så udarbejdet en redegørelse til politikere og presse, hvor regionen kommenterer de episoder, som har været omtalt på BeredskabsInfo samt episoder, som har været omtalt i andre dele af pressen.
Blandt andet kommenterer Region Hovedstaden en episode, hvor en væltet cyklist i København måtte vente ca. 33 minutter på en ambulance. I artiklen om den pågældende episode oplyser BeredskabsInfo, at hjælpen normalt ville have været fremme indenfor 5½ minutter, da ulykken skete i Københavns Brandvæsens dækningsområde. Frem til 1. september 2009 stod Københavns Brandvæsen således for al ambulancekørsel i Københavns og Frederiksberg kommuner, og brandvæsenets ambulancer var i gennemsnit 5 minutter og 19 sekunder om at nå frem til patienterne, når der var tale om kørsel 1 (udrykningskørsel).
Region Hovedstaden afviser imidlertid i sin kommentar, at hjælpen normalt ville have været fremme indenfor de anførte 5½ minutter. ”De oplyste ankomsttider er de tidligere mediantider i København, dvs. den hvor man i halvdelen af tilfældene var nået frem og ikke tiden, hvor man normalt er nået frem”, skriver regionsdirektør Svend Hartling og fungerende vagtcentralchef Jan Nørtved i deres kommentar til episoden. Kommentaren er imidlertid faktuelt forkert; frem til 1. september 2009 var den gennemsnitlige responstid for alle ambulanceudrykninger i Københavns Kommune på under 5½ minutter, og dermed var der rent faktisk tale om, at cyklisten tidligere normalt ville have fået hjælp indenfor 5½ minutter.
BeredskabsInfo har gjort regionsdirektør Svend Hartling og fungerende vagtcentralchef Jan Nørtved opmærksom på fejlen, men til trods for, at Region Hovedstadens redegørelse misinformerer om de tidligere responstider i Københavns Kommune, er redegørelsen ikke blevet rettet på regionens hjemmeside.
Region Hovedstadens redegørelse gengives herunder i uforkortet form (redaktionelle kommentarer i kantet parentes):
“Gennemgang af eksempler vedrørende beklagelige forløb ved ambulancedrift i Region Hovedstaden. Eksemplerne er enten fremkommet i presse eller på Bredskabsinfos hjemmeside.
Notatet er opbygget så første del er ordret afskrift fra Beredskabsinfo, – Region Hovedstadens kommentarer er tilføjet med kursiv. Nummereringen afspejler ikke kronologi, da det ikke er muligt at sted- eller tidsplacere en meget stor del af eksemplerne. Beredskabsinfo er til dette notat sidst gennemgået torsdag d. 17. september kl. 15.17.
I slutningen af dokumentet er der nævnt sager, der ikke er nævnt (eller genkendt) på Beredskabsinfo, men som på anden måde er kommet til regionens kendskab. Det drejer som om andre pressehistorier og 1 borgerhenvendelse.
Beredskabsinfo angiver at de, i øjeblikket modtager særdeles mange eksempler på problemer med det akutte beredskab i Region Hovedstaden efter at regionens nye dimensionering af beredskabet trådte i kraft tirsdag den 1. september 2009:
Konkrete eksempler nævnt på Beredskabsinfo:
1) Reddere møder på vagt kl. 20, men ambulancen med forrige vagthold kommer først retur kl. 20.15. Det nye vagthold vil gå i gang med at tjekke ambulancen og erstatte brugt udstyr, som det er normal praksis, men de får at vide, at der allerede er indløbet en ny tur – ambulancen måtte blot hjem for at skifte mandskab. Redderne må uden at have tjekket ambulancens udstyr køre afsted med det samme til en hjertepatient med angina pectoris, der skal bringes til hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital. Turen – der dog ikke er kørsel 1 – er på det tidspunkt ca. 45 minutter gammel. Halvvejs fremme bliver de omdirigeret til en fødsel, der er i gang. I den forbindelse får de brug for ambulancens særlige fødepakke, og da de efter turen melder klar, gør de vagtcentralen opmærksom på, at de mangler udstyr. Beskeden fra vagtcentralen er, at der på det tidspunkt ligger tre kørsel 2”er og venter, så de kan ikke få lov til at returnere til stationen. Først seks timer senere kommer de retur til stationen og kan reetablere det anvendte udstyr.
De konkrete hændelser kan ikke identificeres. Regionens kontrakt omfatter 100 %’s driftstid. Såfremt en ambulance har behov for opfyldning med udstyr, der er nødvendig for driften, kan den ikke meldes klar og dermed ikke disponeres. Leverandørens personale er ansvarlig for, at ambulancens udstyr er i orden til varetagelse af den kontraktlige opgave. I praksis, vil der foregå en fornuftig overvejelse mellem ambulancebehandler og disponent om behov og tidspunkt for opfyldning i forhold til eventuelle ventende opgaver.
2) 80-årig kvinde bliver dårlig og hjemmesygeplejen tilkalder ambulance. Hun får me-re og mere ondt som følge af sin sygdom, men der kommer ikke nogen ambulance. Underboen får den 80-åriges læge og hjemmeplejen til at rykke for ambulancen. Da ambulancen endelig når frem, er der gået 7½ time, siden den blev tilkaldt, men redderne kan fortælle, at de har fået turen 10 minutter forinden. Den 80-årige har ifølge pårørende på det tidspunkt så stærke smerter, at man ikke kan komme i kontakt med hende. Sagen omtales af Politiken.dk.
Hændelsen kan identificeres. Er fra d. 1/9. Så vidt vi kan identificere forløbet venter patienten hjemme 7 timer på transport, – og det er ud fra en servicemæssig betragtning for længe. Kørslen er bestilt som en liggende, ikke behandlingskrævende, sygetransport. Der er ikke meddelt noget om smerter eller lignende. Da der rykkes efter 6½ time, opgraderes kørslen til en ambulancekørsel K 2 og afvikles 30 minutter senere. Ventetiden på liggende transport afspejler startvanskeligheder.
3) Ambulance fra Gentofte er på vej til hospitalet med patient i vognen. De bliver kaldt op af vagtcentralen, som – til trods for at de allerede har en patient i bårerummet – beder dem assistere med en kørsel 1 til muligt hjertestop i Mørkhøj. Begrundelsen er, at nærmeste ledige ambulance er meget langt væk. Redderne afviser at tage deres patient med på en udrykning til hjertestop, så vagtcentralen må sende en anden ambulance .
Situationen kan ikke identificeres og virker ikke sandsynlig. Der køres ikke kørsel 1 (udrykning) til en patient med en anden patient i bårerummet. Der må foreligge en misforståelse.
4) Paramedicinerambulance i Fredensborg starter onsdag aften nattevagten med at køre to almindelige sygeture, der er 2-3 timer gamle. Senere sendes paramedicinerambulancen på kørsel 1 på Christianshavn. Da man får endnu en sygetur, kontakter man regionens vagtcentral for at orientere om, at der er tale om en paramedicinerambulance.
Der er langt flere paramedicinerenheder end der er opgaver, hvor deres specielle kompetencer er nødvendige. Paramedicinerambulancer skal derfor også tage del i de almindelige opgaver, som påhviler ambulancetjenesten, herunder også sygetransporter. De vil med baggrund i deres kompetencer fortrinsvis blive disponeret til opgaver, hvor der er behov for kompetencerne, og dermed komme til at køre færre sygetransporter end andre enheder.
5) Ambulance kører onsdag i alt 13 akutte ture på 12 timer. Dermed er der ikke tid til hverken vådt eller tørt til redderne i løbet af vagten. Ambulancen kører flere gange med faretruende lav iltbeholdning og uden fyldt medicinkuffert. På ambulancens sidste tur køres uden strøm på defibrillatoren – havde patienten fået hjertestop, kunne redderne dermed ikke have stødt patienten. Årsagen til problemerne er, at ambulancen normalt skal tjekkes op ved vagtens begyndelse, hvor batterier skal skiftes, og vognen skal fyldes med medicin og andet udstyr, men det nåede redderne ikke onsdag, da de fik deres første udrykning ved mødetid og først var hjemme igen 5 minutter før fyraften.
Afholdelse af pauser er i henhold til kontrakten leverandørens ansvar. Regionens kontrakt omfatter 100 % driftstid. Det vil sige, at en enhed købt til 24 timer skal være til rådighed 24 timer. Evt. afløsning til pauser skal mandskaber aftale med deres driftsleder. Såfremt en ambulance ikke har en fungerende defibrillator (pga. manglende strøm eller andre forhold) er den ikke driftsklar og kan ikke løse akutte ambulanceopgaver. Det virker usandsynligt, at man ikke på et eller andet tidspunkt i løbet af 12 timer kommer i nærheden af ambulancestation, hvor der kan hentes friske batterier.
6) Onsdag aften kører paramedicinerambulance en kørsel 1, der er 7 minutter gammel, da opgaven modtages i ambulancen, og hvor den samlede responstid bliver 17 minutter, samt en kørsel 1, der er 6 minutter gammel, da opgaven modtages i ambulancen, og hvor den samlede responstid bliver 16 minutter.
De specifikke opgaver kan ikke identificeres, men er muligvis fra d. 2/9. Enkeltstående tilfælde med lange responstider har der altid været og vil altid findes. Opgaven er at minimere antallet og sikre, at det ikke er de mest trængende, der kommer til at vente. Mediantiden for dette døgn var 7:06, 90 % blev nået indenfor 13:59.
7) Paramedicinerambulance sendes til kørsel 3, hvor en ældre dame, der har svær ledegigt og feber, efter et fald har fået hovedpine og kaster op, samtidig med, at hun er alment afkræftet. Ambulancen ankommer 5 timer og 40 minutter efter, at den er bestilt.
Situationen kan ikke identificeres ud fra oplysningerne. Opgaven er angiveligt bestilt som en ikke planlagt kørsel, og ikke hastende. Ventetider i den størrelsesorden fandtes de første dage, – og har i øvrigt under de tidligere kontrakter været et tilbagevendende problem. Ud fra en servicebetragtning er det ikke tilfredsstillende. Servicen for liggende transporter er i bedring.
8) Selv om ture af alarmcentralen bestilles som kørsel 2 (uden udrykning) vælger vagtcentralen i stort omfang selv at opjustere til kørsel 1 (med udrykning), hvis patienten befinder sig i det offentlige rum. Der køres således med udrykning til en række tilfælde, hvor det ikke tidligere er sket – og hvor alarmcentralen har vurderet, at der ikke er behov for udrykningskørsel.
Vagtcentralen omdisponerer ikke fra kørsel 2 til kørsel 1. Der er tale om en misforståelse, dels hos en del af vagtcentralpersonalet og dels hos ambulancepersonalet. Der er tale om, at kørsel 2 til patienter i det offentlige rum prioriteres før kørsel 2 til patienter i hjemmet. Det vil sige, at de kommer lige efter de rigtige kørsel 1’ere. Fremkørslen sker uden udrykning. Baggrunden er, at patienter i det offentlige rum er mere eksponeret og vil ofte være uden støttepersoner i situationen. Strategien er en videreførsel af tidligere praksis.
[Det er tilsyneladende ikke kun vagtcentral- og ambulancepersonale, som har misforstået regionens politik. I hvert fald har den ene af redegørelsens to forfattere tidligere udtalt, at de pågældende udrykninger rent faktisk opgraderes fra kørsel 2 til kørsel 1. Citat fra Politiken.dk den 2. september 2009: “Jan Nørtved erkender dog, at der var visse vanskeligheder med at nå planlagte sygetransportture inden for rimelig tid. Og så afviser han, at der køres unødvendigt med udrykning. »Vi kører ikke med udrykning til ikke-akutte ture«, fastslår han. Han tilføjer dog, at der er kørt med blink og horn til situationer, hvor der normalt køres uden udrykning – en såkaldt kørsel 2. Det kan for eksempel ske, hvis en person får brug for assistance på åben gade. »Hvis det sker i det offentlige rum, hvor ingen har ansvaret for at tage hånd om vedkommende, opgraderer vi det til en kørsel 1. Det gør vi som en borgerservice«, forklarer han. »De befinder sig blandt fremmede. Det giver en masse panik hos vedkommende og hos dem, der står ved siden af«, tilføjer Jan Nørtved.”]9) Ambulance er på skadestuen for at aflevere akutpatient. Vagtcentralen kalder op og fortæller, at der er en ny kørsel 1. Redderne oplyser, at de endnu ikke har rengjort bårerummet efter den seneste tur, og at bårerummet derfor er urent. Vagtcentralen insisterer på, at ambulancen med det samme tager turen. Samme ambulance oplever liggende sygetransport, der er ni timer gammel.
Regionen kan ikke identificere situationen. Vi har ikke lignende meldinger fra disponenterne. Under normale omstændigheder melder vognen ikke klar før den er rengjort. Ved stor belastning kan vognene kontaktes mhp. hurtigst muligt at blive klar til ny tur.
10) Ambulance fra Hovedbrandstationen sendes til Christianshavn som kørsel 2. Trods den korte tur viser det sig ved ankomsten, at patienten – en ældre mand med to store og dybe flænger i hovedet – havde ventet i 40 minutter siden ambulancen blev tilkaldt.
Det er Alarmcentralen som disponerer turen som en kørsel 2, Der kan forekomme ventetid afhængig af den samlede opgavemængde. Tilfældet er formentlig fra d. 1/9, hvor der som tidligere meddelt var forsinkelser. Ventetider i denne størrelsesorden bør minimeres, hvilket også er lykkedes de efterfølgende dage.
11) Ambulance sendes kl. 23.07 af sted til en sygetransport, hvor redderne skal hente en patient med blodprop i benet. Turen er bestilt kl. 11.05 samme dag. Sygeplejerskerne på hospitalet er rasende, da ambulancen ankommer med patienten kl. 23.40 – over 12 timer efter turen blev bestilt.
Situationen kan ikke identificeres. Hvis det er korrekt er det klart utilfredsstillende, selv om lang ventetid på sygetransporter kan forekomme.
12) Ambulance sendes fra Frederiksberg Hospital til Brøndby som kørsel 1. Turen er allerede 16 minutter gammel, da ambulancen modtager den. Samme ambulance oplever, at sygetransporter er 12-13 timer gamle, når de køres, og at der i København er responstid på op mod en time på kørsel 2.
Uspecificerede beskrivelser som disse kan ikke identificeres. De er ikke fundet nogen kørsel 1 tur i de første dage, der passer med tidsangivelsen.
13) Sygetransportvogn kører fra kl. 14 til kl. 22 lokale sygeture i København. Omkring kl. 19 kontakter de via den nye touchskærm vagtcentral og anmoder om spisepause. Vagtcentralen reagerer ikke. Kl. 20 kontakter de vagtcentralen, der meddeler, at det er ambulanceoperatørens ansvar at sørge for afløsning, hvis redderne vil spise aftensmad. Først kl. 21.30 kontaktes de af vagtcentralen, der spørger, om der var noget med, at de gerne ville hjem og spise aftensmad.
Spisepause og andre overenskomstmæssige pauser er i henhold til kontrakten entydigt leverandørens ansvar. Regionen har kontrakt på enheder med 100 % driftstid.
14) I en række tilfælde bliver almindelige og ikke-akutte sygetransporter ændret til kørsel 1 (med udrykning) eller kørsel 2 for at få de stærkt forsinkede ture afviklet hurtigere.
Der foretages ikke for nærværende omdisponeringer fra det modtagne fra Alarmcentralen. Det ville i givet fald være i strid med udrykningsreglementet, at køre ubegrundet med udrykning.
15) Reddere sendes fra Vesterbro til Hillerød for at køre en lokal sygetransport. Derefter sendes redderne til Helsingør med en hjemkørsel. De to ture tager hver ca. 20 minutter, men transporttiden er to timer.
Det er jo netop en af hensigterne med det samlede overblik, at turene lægges i forlængelse af hinanden og ikke kun indenfor det områder, hvor enheden har sin base.
16) Ambulance er på Herlev Hospital efter at have afleveret patient. Da redderne melder klar, får de en sygetur, hvor patienten skulle have været afleveret tre timer tidligere. Da redderne er ved at tage båren ud, bliver de kaldt op af vagtcentralen, som spørger, om de er gået ind på hospitalet. Da de ikke er det, sendes de på en kørsel 1 i Klampenborg.
Der kan være behov for omdisponering af en enhed som endnu ikke har påbegyndt sin nye opgave, hvis der indløber mere akutte opgaver.
17) Ambulance fra Lyngby er atter på Herlev Hospital og ringes op af vagtcentralen, der spørger, om de snart er klar igen. De får at vide, at de kan vælge mellem kørsel 1 til Ballerup eller Charlottenlund.
Vagtcentralen vil hele tide vurdere, hvilken enhed, der kan nå først frem. I nogle tilfælde er den bedste løsning, at give opgaven til en ambulance, der snart bliver klar i området, frem for at kalde en anden ambulance.
18) Ambulance kører uafbrudt fra kl. 09.30 til 15.02 uden nogen pauser. Derefter køres igen fra 15.37 til 17.58, hvor redderne så skulle holde pause, men allerede et minut senere sendes ambulancen på endnu en tur, der varer til kl. 18.55, hvor deres vagt slutter kl. 19.
Det er leverandørens ansvar og ikke regionens vagtcentrals ansvar at sikre pauser.
19) Paramedicinerambulance fra Amager nægtes at køre til stationen for at hente ny forsyning af livsvigtig medicin.
Situationen kan ikke identificeres uden præcisering af hvilken medicin?, hvorfor? og hvor længe? (se punkt 20).
20) Københavnsk ambulance, der havde brugt sin fødepakke, bliver nægtet at køre til stationen for at hente en ny.
Den hændelse er identificeret. Det er korrekt at ambulancen havde brugt sin fødepakke, men da det næste udkald var til en mand i tresserne med et asthma-anfald skønnede disponenten at afhentning af fødepakken kunne vente til efter den opgave.
21) Ambulancer omdisponeres gentagne gange, hvilket på papiret kan give en kortere responstid for den enkelte ambulance, da opgaven overgår til en ny vogn.
Det er ikke korrekt at omdisponering giver kortere responstider på papiret. Responstiden kan ikke sminkes. Den måles fra opgaven modtages elektronisk på vagtcentralen og indtil det køretøj, der løser opgaven, er fremme.
22) De særlige lavintensitetsberedskaber, der bemandes med reddere på døgnvagt, og som efter kontrakterne kun skal køre et begrænset antal ture, anvendes uden begrænsninger.
Nej, de anvendes ikke uden begrænsning, men de er de første dage anvendt mere end tilsigtet. Det egentlige behov kan først vurderes, når enhederne udviser den tilstræbte effektivitet f.eks. påmønstring til tiden og pauseafvikling klaret af leverandøren.
23) I København er der meget lang ventetid på liggende sygetransporter. Ambulancer – herunder paramedicinerambulancer – fra Nordsjælland sendes tirsdag eftermiddag til København for at assistere med formiddagens liggende sygetransporter, som på det tidspunkt er op til otte timer gamle. Samtidig opleves det, at der i hjembyerne er hårdt brug for paramedicinernes kompetence, f.eks. ved hjertestop eller til smertedækning ved alvorlig tilskadekomst, mens paramedicinerambulancerne er i København. Oplevelsen er, at ambulancer disponeres uden hensyntagen til opgavernes karakter eller mandskabets kompetencer. Desuden opleves problemer med lokalkendskab, når reddere skal køre ture langt fra deres normale dækningsområde.
Det er vanskeligt at identificere generaliserede udsagn. Oplevelserne fra en eller få enheder er ikke nødvendigvis repræsentativ for hele regionen. Det er ikke til at se, hvad der menes med lokalkendskab. Alle enheder er udstyret med GPS med rutevejledningsfunktion, så geografisk burde problemerne være overkommelige. I øvrigt kan man som tidligere altid få vejledning på vagtcentralen.
24) Ambulance er ved at aflevere patient på hospitalet i Glostrup. Redderne ringes op af vagtcentralen, der spørger, hvornår de er klar igen, da vagtcentralen har flere kørsel 1-ture i kø. Da redderne efter 10 minutter melder klar, får de en kørsel 1, som på det tidspunkt er 16 minutter gammel, og ambulancen er fremme efter ca. 22 minutter. Der var flere lignende tilfælde på samme vagt.
Situationen kan ikke genfindes. Der er i det første døgn enkelte kørsler med responstider i den angivne størrelsesorden. Der er ingen af de fundne ture, der har en disponeringstid på 16 minutter.
25) Reddere, der er mødt på arbejde kl. 19, får afvist ønske om at holde en pause inden midnat. Vagtcentralen oplyser, at de godt ved, at redderne efter deres overenskomst skal have pause, men der er simpelthen for få ambulanceberedskaber. Pausen kan først holdes kl. 02.50.
Pauser er leverandørens ansvar i henhold til kontrakten, – ikke vagtcentralens.
26) Ambulance fra Ballerup er på hospitalet i Glostrup og sendes på kørsel 1 til Amager. Den pågældende alarm er på det tidspunkt 13 minutter gammel. Ambulancen er fremme på adressen efter 19 minutter. Samlet responstid på en kørsel 1 på 32 minutter.
Situationen/opgaven kan ikke findes ud fra de tilgængelige oplysninger.
27) Ambulance sendes til ulykke på adresse i Hvidovre. Ved ankomsten er der ingen spor af nogen ulykke, og vagtcentralen kaldes op. Der går 5-6 minutter inden vagtcentralen har tid til at svare. Det viser sig, at der faktisk var tale om en adresse i Københavns Nordvestkvarter.
Oplysningerne kan ikke be- eller afkræftes. Ved kontakt til vagtcentralen skal ambulancebehandlere anvende radiokommunikation. Hvis de anvender mobiltelefoner kan den gå ind i evt. telefonkø.
28) På nordsjællandsk station holdes i løbet af en nattevagt normalt to pauser af en halv times varighed. Den første afholdes normalt indenfor tidsrummet 22.00 til 23.30. Tirsdag bliver vagtcentralen imidlertid ved med at tildele nye akutture og ikke akutte ture, når en tur er afsluttet, og beskeden til redderne er, at de skal køre, så længe der er ture. Hvis de ønsker en pause, må Falck stille med en anden ambulance under pausen. Redderne får først deres første pause kl. 01.45.
Regionen har købt fuld driftstid på enhederne. Hvis en enhed skal holde pause medens der stadig er patienter, der venter, skal leverandøren stille erstatningsmandskab til rådighed.
29) Vagtcentralen skelner ikke mellem almindelige ambulancer og de nye paramedicinerambulancer, hvor sidstnævnte ellers skulle anvendes ved de særligt alvorlige tilfælde, hvor der er brug for paramedicinerens kompetence. Der er flere eksempler på, at nordsjællandske paramedicinerambulancer sendes til København for at køre almindelige sygeture.
Vagtcentralen skelner, men paramedicinerambulancerne deltager også i løsningen af opgaver, hvor der ikke er brug for specielle kompetencer. Se i øvrigt svar på 4).
30) Udrykning til en cyklist, der væltede i København. Her ville hjælpen normalt have været fremme indenfor 10 minutter ved kørsel og indenfor 5½ minutter ved kørsel 1. Men da ambulancen ikke var fremme efter 22 minutter, ringede anmelderen igen 112 og fik af alarmcentralen oplyst, at man her kunne se, at udrykningen efter de 22 minutter stadig ikke var blevet disponeret af regionens vagtcentral, men at alarmcentralen – på grund af den nye struktur på området – ikke kunne give anmelderen yderligere oplysninger. Ambulancen blev sendt afsted 25 minutter efter første 112-opkald (og dermed tre minutter efter andet opkald) og ankom efter yderligere ca. 8 minutter. Dermed varede udrykningen i alt ca. 33 minutter, mod normalt maksimalt 10 minutter i det pågældende område.
Den konkrete tur kan ikke findes ud fra de tilgængelige oplysninger. De oplyste ankomsttider er de tidligere mediantider i København, dvs. den hvor man i halvdelen af tilfældene var nået frem og ikke tiden, hvor man normalt er nået frem.
31) En redder fortæller, at han i løbet af tirsdag oplevede adskillige ture med ventetider på over 15 minutter på kørsel 1 og 40 minutter på kørsel 2.
Uspecificerede angivelser som disse er umulige at identificere.
32) En anden redder fortæller, hvordan de flere gange i løbet af vagten blev flyttet fra deres base til en naboby, fordi adskillige stationer var tømt for ambulancer, hvorefter de måtte retur til hjembyen til en mulig blodprop – hvor responstiden så blev væsentligt længere end normalt.
I perioder med stor belastning i et område forskyder man naboberedskaber i den retning for at dække af, hvilket er en af fordelene ved fuldt overblik over alle enheder.
På Beredskabsinfo er der i øvrigt denne opfordring:
”Hvis du som redder eller vagtcentralmedarbejder eller gennem anden tilknytning til beredskabet oplever problemer med responstiderne i Region Hovedstaden, må du meget gerne fortælle så detaljeret som muligt om konkrete udrykninger via vores nyhedstip-funktion. Vi beder om, at du opgiver dit navn og din mailadresse, så vi eventuelt kan kontakte dig, men dit navn vil naturligvis ikke bliver videregivet eller gengivet. Hvis du ønsker det, kan du også være helt anonym, men så beder vi om, at du angiver så præcise oplysninger om udrykningen, at vi om fornødent kan få de faktiske oplysninger bekræftet hos andre kilder.”
Hændelser fra andre dele af pressen:
33) En mand venter 45 min på ambulance i forbindelse med DHL-stafetten (1/9).
Kørslen er vurderet på alarmcentralen som kørsel 2 (uden udrykning). Meldingen var ildebefindende. Ved ambulancens ankomst var patienten gået fra stedet. Under normale omstændigheder ville kørslen være afviklet hurtigere, men længere ventetider kan forekomme afhængig af belastningen som var stor på denne dag. Servicemæssigt kan det gøres bedre.
34) Tilkaldt akutlæge til patient med hjertestop nåede ikke frem.
Pt. med hjertestop i forbindelse med DHL. Ambulance på stedet sendes til patienten og indleder genoplivning. Der rekvireres akutlæge og denne afsendes fra Vagtcentralen. Akutlægen når ikke frem og efter 15 minutters succesfyldt genoplivning køres pt. til Rigshospitalet (få hundrede meter væk). Forklaringen på den udeblevne læge er, at på samme vej er en anden ambulance med paramediciner i gang med at behandle en patient, der er faldet om, og lægen tror fejlagtigt, at det er denne hændelse han er tilkaldt til. Da denne patient er vågnet op, afmeldes lægen og kører hjem, uvidende om at patienten med hjertestop befinder sig 50 meter længere fremme. De er tale om en kommunikationsfejl, som ikke har noget med opstarten af vagtcentralen at gøre. Regionen har foranstaltet, at det er indberettet som en utilsigtet hændelse (UTH) og vil blive analyseret mhp. at undgå lignende tilfælde.
35) Akut ambulance til mand med ildebefindende i biograf. Ambulancen kommer efter 40 minutter.
Ambulancen er af alarmcentralen vurderet til at være en kørsel 2, dvs. uden udrykning, på meldingen ildebefindende. Responstiden er ud fra en servicemæssig betragtning for lang til en kørsel 2. Ved ankomsten kan det konstateres, at alarmcentralens vurdering var korrekt, og der er tale om en ukompliceret besvimelse.
36) Telefonisk henvendelser fra en borger til regionen vedr. ambulancekørsel. Borgeren er nabo til en patient, der er i kronisk iltbehandling. Hun har det sidste år ringet 112 ca. 13 gange, fordi naboen havde problemer med ilt eller andre årsager. Ambulancen var “altid kommet efter 12 minutter”. Den 3. september ringede hun 112 fordi naboen havde brug for hjælp. Der gik “31 minutter inden ambulancen kom”. Naboen kom på hospitalet. Borgeren havde fortalt ambulancefolkene, at de ikke skulle stikke patienten, fordi det altid er vanskeligt og hendes hud er tynd. Dette skulle ske på hospitalet. Ambulance-personalet havde ignoreret dette og efter flere forsøg og en stor “bule” blevet det opgivet. Ambulancefolkene havde oplyst, at regionen havde overtaget ambulancekørslen og at antallet af ambulancer var halveret, så dette måtte hun forvente ventetid fremover. Borgeren havde efterfølgende kontaktet Københavns Brandvæsen og fået samme besked.
Ambulancen er af alarmcentralen vurderet til at være en kørsel 2. Hvorvidt det ”plejer ” at være kørsel 1 vides ikke. 31 minutter til en kørsel 2 er et yderpunkt, som hverken på dagen (mediantid 15 minutter) eller senere har været normalen. Det er altid hensigtsmæssigt at høre efter de pårørende og patienterne, således at man undlader besværlige og eventuelt skadevoldende procedurer, såfremt de ikke er absolut nødvendige. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ambulancepersonalet og Københavns Brandvæsen skaber unødig bekymring blandt patienter og pårørende, i øvrigt med urigtige oplysninger.
Svend Hartling og Jan Nørtved”
