USA: Ambulancereddere tog selfies med bevidstløse patienter

To ambulancereddere fra Florida i USA er blevet anholdt, efter at det er blevet afsløret, at de tog selfies med omkring 50 patienter – hvoraf flere var hårdt kvæstede og bevidstløse. Tilsyneladende var der blandt en gruppe ambulancereddere en konkurrence om, hvem der kunne tage de bedste selfies med patienter.

De to anholdte reddere kommer fra Okaloosa County Public Safety Department i Florida. Der er tale om en 24-årig mandlig og en 33-årig kvindelig paramediciner. Politiets undersøgelser i sagen har dog vist, at over 50 videoer og 100 billeder er blevet delt blandt en gruppe på fem ambulancereddere.

Den 33-årige paramediciner blev anholdt i sidste uge, men allerede i maj – hvor politiet blev involveret i sagen – blev hun afskediget. Hun er sigtet for brud på sin tavshedspligt. Den 33-årige paramediciner meldte sig selv til politiet i sidste uge, hvorefter han straks blev anholdt. Han er også sigtet for brud på tavshedspligten samt for et tilfælde af vold. Sidstnævnte sigtelse skyldes, at han tilsyneladende løftede en bevidstløs patients øjenlåg for at tage en selfie med patienten.

Politiet hat indtil videre identificeret 41 patienter, som der er blevet taget billeder af. To af patienterne døde af deres kvæstelser, mens tre billeder lader til at være taget med samtykke. Blandt de øvrige patienter var en politibetjent.

Annonce