Akutlægebiler kan gøre en forskel i forhold til en mindre gruppe af akut syge patienter, men de har primært en effekt, fordi lægerne spiller en vigtig rolle som sparringspartnere for ambulancebehandlere og paramedicinere. Derimod opnås der ikke øget kompetence ved at anvende anæstesisygeplejersker i det præhospitale beredskab, hvor paramedicinerne foretrækkes på grund af deres store skadestedserfaring. Det viser en ny sammenfatning af den eksisterende viden om pris og effekt af forskellige komponenter i det præhospitale beredskab.
Det er KORA – det tidligere DSI – som har foretaget en sammenfatning af den eksisterende viden om pris og effekt af traditionelle ambulancer, paramedicinerbemandede ambulancer og akutbiler, anæstesisygeplejerskebemandede akutbiler, lægebiler og akutlægehelikoptere. Det er sket på opdrag fra Reddernes Udviklingssekretariat.
Læger er vigtige som sparringspartnere
KORA konkluderer, at der ikke er fundet studier, der vurderer effekten af lægelig behandling versus paramedicinerbehandling i dansk kontekst. Generelle studier af lægelig versus ikke-lægelig præhospital behandling har endvidere forskellige konklusioner og er generelt af begrænset kvalitet. Men danske interviewpersoner mener, at læger kan gøre en forskel i forhold til en mindre gruppe akut syge patienter, herunder hjertepatienter og alvorligt tilskadekomne traumepatienter.
Danske studier viser samtidig, at lægerne spiller en vigtig rolle som sparringspartnere for ambulancebehandlere og paramedicinerne, der arbejder under lægelig delegation. Danske interviewpersoner vurderer på den basis, at det er relevant med et mindre antal lægebiler i hver region. Ingen ser dog basis for lægebiler i yderområder, da der er for lille patientgrundlag til, at den relativt dyre lægeressource udnyttes effektivt.
Samarbejdspartnere foretrækker paramedicinere
Anæstesisygeplejersker har tidligere været brugt som supplement til ambulanceberedskabet i en række regioner. Efter introduktionen af paramedicineruddannelsen er de fleste ordninger med anæstesisygeplejersker imidlertid lukket, og den nye undersøgelse bekræfter, at der ikke opnås øget kompetence ved at indsætte en anæstesisygeplejerske sammenlignet med en paramediciner. Samarbejdspartnerne foretrækker ifølge undersøgelsen paramedicinerne på grund af deres store skadestederfaring.
En akutbil bemandet med en anæstesisygeplejerske er desuden markant dyrere end en paramedicinerbil, fordi anæstesisygeplejersken – i modsætning til paramedicineren – ikke kan køre bilen selv. Hvor en akutbil med paramediciner koster ca. 3,1 mio. kr. om året, er prisen for en akutbil med anæstesisygeplejerske ca. 7,2 mio. kr.
Ingen dokumentation for paramedicineres effekt på overlevelse
Når det gælder paramedicinere er der ifølge undersøgelsen ikke dokumenteret effekt på patientoverlevelse ved brug af paramedicinere sammenlignet med ambulancebehandlere.
I undersøgelsen understreges det dog, at internationale effektstudier kan være svære at tolke i dansk kontekst, da der kan være store forskelle i de kompetenceniveauer, som der konkret er knyttet til den enkelte faggruppe i de udenlandske studier og de, der findes i Danmark.
De seneste 15 år er der samtidig sket en betydelig udvikling både i uddannelsen som ambulancebehandler i Danmark, hvor nogle af de kompetencer, som tidligere blev betragtet som avancerede, nu er blevet en del af uddannelsen som ambulancebehandler, ligesom indholdet af paramedicineruddannelsen tilsvarende er ændret markant siden de første forsøg med brug af ”paramedicinere” i Danmark.
Den nye undersøgelse viser imidlertid, at samarbejdspartnere er glade for den nye paramedicineruddannelse.
Mere end 300 paramedicinere indgår i dag som bemanding på ambulancer eller akutbiler, hvor de alt overvejende disponeres efter samme kriterier som læger. Studier viser ifølge undersøgelsen, at der skal gøres en særlig indsats for at vedligeholde de kompetencer, paramedicinerne sjældent anvender. Generelt er samarbejdspartnere imidlertid enige om, at uddannelsen til paramediciner har udgjort et betydeligt kvalitetsløft i det præhospitale beredskab.
Akutlægehelikoptere er tryghedsskabende
Undersøgelsen har også vurderet tidligere studier af akutlægehelikoptere, og det konkluderes, at akuthelikoptere kan forkorte tiden til specialiseret behandling på f.eks. Rigshospitalet eller Skejby Sygehus samt transportere en læge ud til et skadested. Studier peger på, at de kan have effekt på dødelighed for en mindre, men ikke nærmere kvantificerbar, gruppe af alvorligt skadede traumepatienter, for hvem der er langt til specialiseret behandling på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.
Akuthelikoptere har ifølge undersøgelsen en tryghedsskabende effekt, men de er dyre og langt fra altid et hurtigere alternativ til ambulancen. Interviewpersoner fastholder således, at akuthelikoptere ikke må indføres på baggrund af nedskæringer i det øvrige beredskab.
