Arbejdspresset på landets ambulancereddere er stigende, og en ny undersøgelse blandt 700 ambulancereddere viser, at presset har konsekvenser: Mere end 8 ud af 10 reddere overvejer helt at forlade faget – og næsten lige så mange angiver, at det stigende pres går ud over deres familieliv eller fritid.
Det er Reddernes Fagforening, som har gennemført en større undersøgelse, der har omfattet 717 af Danmarks 3.500 reddere.
I undersøgelsen svarer 76,9 pct. af redderne, at de føler, at stigende pres på vagterne går ud over deres familieliv eller deres fritid. Samtidig er 59,4 pct. bekymrede for deres psykiske vé og vel på langt sigt. Konsekvensen er, at 76,7 pct. ikke føler, at de kan blive i erhvervet indtil de når pensionsalderen, og hele 83,4 pct. svarer, at de overvejer et andet erhverv.
Hos Reddernes Fagforening er man dybt bekymret over situationen, og foreningen frygter, at det stigende arbejdspres vil gå ud over patienterne:
”Vi har længe oplevet et stigende pres. Vi kører flere og flere kørsler på en vagt. Vi får flere vagter. Nogle bliver sågar tvunget til ekstravagter, og nu er vi der, hvor vi hører, at arbejdspresset kan gå ud over patienterne”, siger Kim Volder Hammerhøj, der er formand for Reddernes Fagforening – og selv er ambulancebehandler og kører ambulance fuld tid.
Kim Volder Hammerhøj påpeger, at ambulanceredderne kører alt for mange ”taxakørsler”, som belaster systemet, så det kan risikere at gå ud over de akutte patienter i sidste ende. Men det går i høj grad også ud over redderne:
“Vi oplever alt for mange, der stopper i jobbet, fordi de har fået nok af de dårlige arbejdsforhold. Det belaster systemet endnu mere. Arbejdsgiverne bliver nødt til at gøre noget, hvis situationen skal blive bedre”, siger Kim Volder Hammershøj.
En særligt udsat gruppe
Bo Netterstrøm er læge, seniorforsker og ekspert i stress. Han kender til redderes arbejdsforhold, og han mener, at ambulancereddere er en særligt udsat gruppe. Det skyldes, at de ser mange traumatiske hændelser via jobbet, og samtidig er arbejdspresset for reddere stort. Dermed er reddere er i risiko for at udvikle stress:
”Redderne ser traumatiske hændelser via jobbet. Det kan være lemlæstede mennesker, mennesker der dør i bilulykker, eller mennesker, der er udsat for vold. Dermed er de en udsat gruppe. De bør få tilbud om professionel supervision af arbejdspladsen, efter traumatiske hændelser”, siger han.
Men det er ikke kun de traumatiske hændelser, som påvirker redderne. Bo Netterstrøm påpeger, at det er lige så vigtigt, at arbejdspladsen sørger for at organisere sig på en måde, så redderne ikke belastes yderligere af f.eks. et stort arbejdspres.
”Redderne har en høj tærskel for, hvad de kan tåle af traumatiske hændelser. Det er de uddannet til det. Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at arbejdspladsen sørger for, at rammerne er i orden og ikke øger presset. Det handler om at være god til at planlægge, prioritere og strukturere arbejdet, så man f.eks. mindsker det arbejdspres, der hviler på redderne”, siger Bo Netterstrøm.
