I øjeblikket hærger en ebola-epidemi i flere vestafrikanske lande, og der er frygt for, at epidemien kan brede sig til andre verdensdele. Derfor har Sundhedsstyrelsen udsendt nye retningslinjer, der blandt andet beskriver, hvordan det præhospitale beredskab skal håndtere eventuelle ebola-patienter.
Ebola-virus smitter gennem direkte kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker. Sundhedspersonale og pårørende er dermed mest udsatte. Hos Sundhedsstyrelsen vurderer man dog, at risikoen for at ebola bliver indført i Danmark er lille, men hvis der er bestyrket mistanke om, at en patient har ebola, skal patienten umiddelbart indlægges på infektionsmedicinsk afdeling ved enten Hvidovre Hospital eller Århus Universitetshospital.
I nye retningslinjer beskriver Sundhedsstyrelsen, hvordan det præhospitale beredskab skal håndtere patienter, hvis der er mistanke om ebola.
Håndtering af patienter ved ankomst med rutefly
”Ved mistanke om person med EVD (ebola, red.) på ankommende rutefly til Københavns Lufthavn Kastrup kontakter lufthavnens operationscentral Københavns Politi, der alarmerer Region Hovedstaden, der udsender akutlægebil til lufthavnen. Indsatsleder Sund (tidl. KOOL) varetager herefter den sundhedsfaglige koordination i lufthavnen og orienterer Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution. Københavns Politi indhenter indledende oplysninger om antal syge, de rejsendes færden (ophold hvor, hvornår, nationalitet) og sygdomstegn (feber, opkastning, hoste, blødning, udslæt, bevidstløshed). Københavns Politi alarmerer Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution, der arrangerer fremmøde af embedslæge ved behov. Indsatsleder Sund afklarer i samråd med embedslæge og evt. infektionsmediciner om mistanken opretholdes”, skriver Sundhedsstyrelsen i retningslinjerne, der fejlagtigt anvender den uofficielle betegnelse ”Indsatsleder Sund”.
”Ved bestyrket mistanke om person med EVD på det pågældende rutefly alarmerer Indsatsleder Sund infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, der arrangerer fremmøde af infektionsmediciner ved behov. Indsatsleder Sund træffer i samråd med infektionsmediciner beslutning om transportmåde og beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med indlæggelse. Ved behov kan politi og embedslæge på epidemikommissionens vegne træffe beslutning om isolations- og karantæneforanstaltninger efter epidemilovens bestemmelser”, fortsætter retningslinjerne.
Ambulancetransport til infektionsmedicinsk specialafdeling
Retningslinjerne beskriver også ambulancetransport til infektionsmedicinsk specialafdeling:
”Ved ambulancetransport af patient med bestyrket mistanke om EVD bør patienten iføres almindelig kirurgisk maske uden udåndingsventil. Båren beklædes med et ikke-permeabelt engangsplastunderlag el.lign. Linned og øvrige tekstiler bør kasseres efter brug.
Ambulancepersonalet bør bære smittebeskyttelsesudstyr i form af handsker, engangsovertrækskittel, FFP3-maske, visir og skoovertræk. Patienten bør så vidt muligt indlægges direkte fra terræn på isolationsstue.
Ambulancen rengøres med vand og sæbe efter transporten og der foretages des-infektion med et klorholdigt produkt (min. 1.000 ppm). Spild af kropsvæsker optørres straks med absorberende materiale efterfulgt af pletdesinfektion med klorholdigt produkt (min. 10.000 ppm). Affald bortskaffes som klinisk risikoaffald”.
