TrygFonden har uddelt midler til tre nye forskningsprojekter på det præhospitale område. Det første projekt skal undersøge, hvordan hjerteløbere oplever at blive kaldt ud til hjertestop hos børn samt de pårørendes oplevelse af hjerteløberne. Det andet handler bl.a. om, hvor ofte hjertestartere påsættes inden ambulancens ankomst, mens det tredje handler om udviklingen i overlevelse efter hjertestop.
Master of Science in Health Science Astrid Marie Rolin Kragh fra Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Universitet har modtaget 605.075 kr. fra TrygFonden.
Donationen går til at undersøge, hvordan hjerteløbere oplever at blive kaldt ud til hjertestop hos børn samt de pårørendes oplevelse af hjerteløberne.
Siden 1. februar 2022 har hjerteløberne kunnet blive kaldt ud til formodet hjertestop blandt børn. I Danmark får ca. 50 børn om året hjertestop uden for hospital, heraf modtager halvdelen lægmandsgenoplivning, og under 1 pct. får stød med en hjertestarter inden ambulanceankomst. Den statistik kan hjerteløbere være med til at forbedre. Der mangler dog viden om bl.a. de psykiske konsekvenser for hjerteløberne ved at blive aktiveret til hjertestop blandt børn.
Forskerne vil derfor undersøge, hvordan hjerteløbere oplever disse potentielt traumatiserende situationer, og om der er en psykisk risiko forbundet med at træde til ved hjertestop hos et barn. Desuden skal det undersøges, hvordan pårørende til barnet oplever tilstedeværelsen af en hjerteløber under genoplivningsforsøget. Undersøgelsen vil bidrage til vigtig viden om hjerteløberes mobilisering og interaktion ved hjertestop hos børn uden for hospitalet i Danmark.
Anvendelse af hjertestartere
Læge og forsker Kristian Bundgaard Ringgren fra Kardiologisk Forskningsenhed ved Nordsjællands Hospital og Regionshospital Nordjylland Hjørring har modtaget 383.206 kr. fra TrygFonden.
Donationen går til at indsamle data om, hvor ofte hjertestartere påsættes inden ambulancens ankomst, samt hvilke hjerterytmer der måles, og hvor ofte der ikke afgives stød, selvom hjertestarteren er påsat.
Selvom andelen af hjertestoppatienter uden for hospital, som modtager stød fra en hjertestarter inden ambulanceankomst, er steget fra 1,4 pct. i 2001 til 8,7 pct. i 2020, forbliver andelen af patienter med hjertestop i eget hjem, som stødes før ambulancens ankomst, lav (5,9 pct. versus 18 pct. i offentligt rum). Det er endnu ikke undersøgt, om dette skyldes en overrepræsentation af ikke-stødbare rytmer ved hjertestop i private hjem eller en generel lav anvendelse af hjertestartere i private hjem.
Projektet skal være forskningstræning for de to nordjyske paramedicinere Niels Thomas Sørensen og Thomas Kirk Hartmann og har til formål at bidrage med viden om, hvorvidt fokus fortsat i høj grad bør være på at få bragt flere hjertestartere ud til hjertestop i private hjem, eller om overlevelsespotentialet ved denne strategi allerede er ved at være udnyttet.
Udvikling i overlevelsen
Anæstesilæge, ph.d.-studerende Louise Kollander Jakobsen fra Region Hovedstadens Akutberedskab har modtaget 443.884 kr. fra TrygFonden.
Donationen går til at undersøge, hvordan vi i Danmark med bl.a. TrygFondens indsatser har formået at øge andelen, der får stød med en hjertestarter før ambulanceankomst ved hjertestop uden for hospital, og hvordan dette har påvirket overlevelsen.
Forskerne skal undersøge data fra Dansk Hjertestopregister fra 2005-2020 og data fra Dansk Hjertestarternetværk. Udover at bidrage med viden om udviklingen i overlevelsen og lægmands brug af hjertestartere før ambulancens ankomst, vil forskningen også bidrage med viden om sammenhænge mellem de forskellige indsatser, der er iværksat for at øge antallet af danskere, der træder til ved hjertestop.
