To regioner går sammen om at forberede ambulanceudbud

Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om en markedsdialog for interesserede leverandører af ambulancedrift i de to regioner. De to regioner ønsker at blive klogere på, hvordan de kommende udbud og de kommende kontrakter skal tilrettelægges, så der sikres konkurrence.

De to regioners formål med dialogen er at sikre dels, at ambulancekørslen er en interessant opgave for leverandører at afgive tilbud på, dels at de to regioner hver især får tilrettelagt kontrakter, som sikrer høj kvalitet i ambulancekørslen til konkurrencedygtige priser.

Derfor inviterer regionerne til markedsdialog tre dage i februar. Her vil dialogen blive afvikles som separate møder med hver enkelt leverandører, men rammen for møderne vil dog være enslydende dagsorden og spørgsmål.

Der afsættes ca. 2½ time til hvert møde, og markedsdialogen afholdes på dansk eller engelsk.

Annonce