Tinglev får ambulanceberedskab

Meget tyder på, at en del af Tinglev brandstation fremover bliver til Falck-station. I hvert fald forhandler Aabenraa Kommune i øjeblikket med Falck om leje af en del af brandstationen. Baggrunden er den nye aftale, som Falck netop har indgået med Region Syddanmark. Aftalen betyder, at responstiden i Sønderjylland i fremtiden skal ned på 9,8 minutter. Responstiden efter den gamle aftale var 10,1 minutter.

“Vi er nødt til at have et døgndækkende beredskab i Tinglev for at leve op til den nyindgåede ambulancekontrakt med Region Sønderjylland”, siger Niels Thorup, der er redningschef i Falcks Region Syd, til Jydske Vestkysten.

Tinglev brandstation er udset til at være hjemsted for et nyt ambulanceberedskab, men indtil videre kan Falck og Aabenraa Kommune ikke blive helt enige om, hvem der skal bygge dele af brandstationen om, så den lever op til formålet. Der skal bruges garageplads til en ambulance, omklædningsrum, opholdsrum og to soverum, og det kan efter planen placeres i den vestlige del af brandstationen.

Annonce