Efter at Region Nordjylland for godt et år siden blev tilsluttet den landsdækkende hjerteløber-ordning, er andelen at udkald, hvor det er muligt at alarmere frivillige til hjertestop, steget fra 39 pct. til 90 pct. Det viser en evaluering, som også konkluderer, at regionens tre frivilligordninger godt kan sameksistere, men at de mange frivillige, der kaldes ud, godt kan give problemer med plads til ambulancen.
Som noget unikt har Region Nordjylland i dag tre forskellige ordninger, hvor frivillige kan kaldes ud til hjertestop og andre former for sygdom eller tilskadekomst.
I februar 2020 tilsluttede regionen sig TrygFondens landsdækkende hjerteløber-ordning, hvor frivillige kan kaldes ud til hjertestop, men regionen videreførte også sin hidtidige SMS-Hjertestopordning, der har samme formål. Desuden har regionen en 112-Akuthjælperordning, hvor der er tale om mere organiserede frivillige korps, der udover hjertestop også kaldes ud til andre sygdomstilfælde.
Der er nu over 8.700 hjerteløbere i Region Nordjylland, og det er en tredobling siden ordningen blev en officiel del af det nordjyske beredskab. Hertil kommer 1.500 frivillige, der er tilknyttet de to andre ordninger, og dermed har regionen nu over 10.000 frivillige i det præhospitale beredskab.
Det kan ses i statistikken, hvor det siden tilslutningen til hjerteløber-ordningen har været muligt at tilkalde lokale frivillige ved 90 pct. af alle 112-opkald om hjertestop eller formodet hjertestop. Det forudgående år var det kun tilfældet ved 39 pct. af opkaldene.
Op til 20 frivillige kaldes ud
Det seneste år har de frivillige været kaldt ud 488 gange, og i 25 pct. af tilfældene er to forskellige af ordningerne blevet aktiveret samtidigt. Regionen vurderer dog ikke, at det har givet problemer. Regionen beskriver dog et eksempel på, hvordan der kan opstå problemer, som imidlertid kan løses:
Der er tale om en hændelse i en af de større oplandsbyer til Aalborg, som har en SMS-Hjertestopsordning. Der skete her et hjertestop omkring kl. 19, som er i det tidsrum, hvor flest hjerteløbere accepterer i forhold til antal kontaktede. De tre første, som kom frem til adressen, gik indenfor, resten blev udenfor. Udfordringen var dog, at adressen var på en lukket villavej, og da der kom rigtig mange frivillige frem i bil, opstod der en udfordring med plads til ambulancen. Ifølge regionen blev det dog hurtig håndteret, da overflødige frivillige blev takket og sendt hjem, således at der blev skabt plads til ambulance og akutlægehelikopter.
Men potentielt kan det give en udfordring, at der i hjerteløber-ordningen tilkaldes op til 20 frivillige, hvis de befinder sig indenfor en radius af 1.800 m. fra adressen for hjertestoppet. Alarmeringen sker efter en algoritme, hvor de fire første hjerteløbere, der accepterer alarmen, bliver sendt til de nærmeste hjertestartere, hvis der er nogen tilgængelige indenfor samme radius. Den femte og efterfølgende hjerteløber bliver sendt direkte til stedet for formodet hjertestop for at starte hjertelungeredning.
Region Nordjyllands evaluering viser dog, at hvis der tages udgangspunkt i en hændelse, hvor der alarmeres 15 hjerteløbere, vil det ifølge regionens data være 55 pct., som accepterer udkaldet, dvs. at otte hjerteløbere vil acceptere. Ud af de otte hjerteløbere vil 80 pct. reelt rykke ud, hvorfor seks personer ud af de 15 tilkaldte vil nå frem. Derfor beskriver regionen det store antal udkaldte som en af styrkerne ved ordningen.
Tallene viser, at de frivillige er fremme før ambulancen i 68 pct. af tilfældene. I 54 pct. af tilfældene er der bragt en hjertestarter frem, før ambulancen når frem.
