Akutte udrykninger, som er 15 minutter gamle, inden en ambulance overhovedet sendes afsted. Responstider på over 30 minutter på kørsel 1 i København. Ambulancer, der kører tværs gennem København med udrykning til akut syge patienter. En vagtcentral, der er over 5 minutter om at svare på opkald fra ambulancerne. Reddere, der kører 12 timer i træk uden pauser. Talrige eksempler fra de reddere, som bemander ambulancerne i Region Hovedstaden, viser, at det akutte beredskab i øjeblikket er præget af kaos.
BeredskabsInfo modtager i øjeblikket særdeles mange eksempler på problemer med det akutte beredskab i Region Hovedstaden efter regionens nye dimensionering af beredskabet trådte i kraft tirsdag.
Her er nogle af eksemplerne (de senest tilføjede eksempler øverst):
– Reddere møder på vagt kl. 20, men ambulancen med forrige vagthold kommer først retur kl. 20.15. Det nye vagthold vil gå i gang med at tjekke ambulancen og erstatte brugt udstyr, som det er normal praksis, men de får at vide, at der allerede er indløbet en ny tur – ambulancen måtte blot hjem for at skifte mandskab. Redderne må uden at have tjekket ambulancens udstyr køre afsted med det samme til en hjertepatient med angina pectoris, der skal bringes til hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital. Turen – der dog ikke er kørsel 1 – er på det tidspunkt ca. 45 minutter gammel. Halvvejs fremme bliver de omdirigeret til en fødsel, der er i gang. I den forbindelse får de brug for ambulancens særlige fødepakke, og da de efter turen melder klar, gør de vagtcentralen opmærksom på, at de mangler udstyr. Beskeden fra vagtcentralen er, at der på det tidspunkt ligger tre kørsel 2’er og venter, så de kan ikke få lov til at returnere til stationen. Først seks timer senere kommer de retur til stationen og kan reetablere det anvendte udstyr.
– 80-årig kvinde bliver dårlig og hjemmesygeplejen tilkalder ambulance. Hun får mere og mere ondt som følge af sin sygdom, men der kommer ikke nogen ambulance. Underboen får den 80-åriges læge og hjemmeplejen til at rykke for ambulancen. Da ambulancen endelig når frem, er der gået 7½ time, siden den blev tilkaldt, men redderne kan fortælle, at de har fået turen 10 minutter forinden. Den 80-årige har ifølge pårørende på det tidspunkt så stærke smerter, at man ikke kan komme i kontakt med hende. Sagen omtales af Politiken.dk.
– Ambulance fra Gentofte er på vej til hospitalet med patient i vognen. De bliver kaldt op af vagtcentralen, som – til trods for at de allerede har en patient i bårerummet – beder dem assistere med en kørsel 1 til muligt hjertestop i Mørkhøj. Begrundelsen er, at nærmeste ledige ambulance er meget langt væk. Redderne afviser at tage deres patient med på en udrykning til hjertestop, så vagtcentralen må sende en anden ambulance.
– Paramedicinerambulance i Fredensborg starter onsdag aften nattevagten med at køre to almindelige sygeture, der er 2-3 timer gamle. Senere sendes paramedicinerambulancen på kørsel 1 på Christianshavn. Da man får endnu en sygetur, kontakter man regionens vagtcentral for at orientere om, at der er tale om en paramedicinerambulance.
– Ambulance kører onsdag i alt 13 akutte ture på 12 timer. Dermed er der ikke tid til hverken vådt eller tørt til redderne i løbet af vagten. Ambulancen kører flere gange med faretruende lav iltbeholdning og uden fyldt medicinkuffert. På ambulancens sidste tur køres uden strøm på defibrillatoren – havde patienten fået hjertestop, kunne redderne dermed ikke have stødt patienten. Årsagen til problemerne er, at ambulancen normalt skal tjekkes op ved vagtens begyndelse, hvor batterier skal skiftes og vognen skal fyldes med medicin og andet udstyr, men det nåede redderne ikke onsdag, da de fik deres første udrykning ved mødetid og først var hjemme igen 5 minutter før fyraften.
– Onsdag aften kører paramedicinerambulance en kørsel 1, der er 7 minutter gammel, da opgaven modtages i ambulancen, og hvor den samlede responstid bliver 17 minutter, samt en kørsel 1, der er 6 minutter gammel, da opgaven modtages i ambulancen, og hvor den samlede responstid bliver 16 minutter.
– Paramedicinerambulance sendes til kørsel 3, hvor en ældre dame, der har svær ledegigt og feber, efter et fald har fået hovedpine og kaster op, samtidig med, at hun er alment afkræftet. Ambulancen ankommer 5 timer og 40 minutter efter, at den er bestilt.
– Selv om ture af alarmcentralen bestilles som kørsel 2 (uden udrykning) vælger vagtcentralen i stort omfang selv at opjustere til kørsel 1 (med udrykning), hvis patienten befinder sig i det offentlige rum. Der køres således med udrykning til en række tilfælde, hvor det ikke tidligere er sket – og hvor alarmcentralen har vurderet, at der ikke er behov for udrykningskørsel.
– Ambulance er på skadestuen for at aflevere akutpatient. Vagtcentralen kalder op og fortæller, at der er en ny kørsel 1. Redderne oplyser, at de endnu ikke har rengjort bårerummet efter den seneste tur, og at bårerummet derfor er urent. Vagtcentralen insisterer på, at ambulancen med det samme tager turen. Samme ambulance oplever liggende sygetransport, der er ni timer gammel.
– Ambulance fra Hovedbrandstationen sendes til Christianshavn som kørsel 2. Trods den korte tur viser det sig ved ankomsten, at patienten – en ældre mand med to store og dybe flænger i hovedet – havde ventet i 40 minutter siden ambulancen blev tilkaldt.
– Ambulance sendes kl. 23.07 afsted til en sygetransport, hvor redderne skal hente en patient med blodprop i benet. Turen er bestilt kl. 11.05 samme dag. Sygeplejerskerne på hospitalet er rasende, da ambulancen ankommer med patienten kl. 23.40 – over 12 timer efter turen blev bestilt.
– Ambulance sendes fra Frederiksberg Hospital til Brøndby som kørsel 1. Turen er allerede 16 minutter gammel, da ambulancen modtager den. Samme ambulance oplever, at sygetransporter er 12-13 timer gamle, når de køres, og at der i København er responstid på op mod en time på kørsel 2.
– Sygetransportvogn kører fra kl. 14 til kl. 22 lokale sygeture i København. Omkring kl. 19 kontakter de via den nye touchskærm vagtcentral og anmoder om spisepause. Vagtcentralen reagerer ikke. Kl. 20 kontakter de vagtcentralen, der meddeler, at det er ambulanceoperatørens ansvar at sørge for afløsning, hvis redderne vil spise aftensmad. Først kl. 21.30 kontaktes de af vagtcentralen, der spørger, om der var noget med, at de gerne ville hjem og spise aftensmad.
– I en række tilfælde bliver almindelige og ikke-akutte sygetransporter ændret til kørsel 1 (med udrykning) eller kørsel 2 for at få de stærkt forsinkede ture afviklet hurtigere.
– Reddere sendes fra Vesterbro til Hillerød for at køre en lokal sygetransport. Derefter sendes redderne til Helsingør med en hjemkørsel. De to ture tager hver ca. 20 minutter, men transporttiden er to timer.
– Ambulance er på Herlev Hospital efter at have afleveret patient. Da redderne melder klar, får de en sygetur, hvor patienten skulle have været afleveret tre timer tidligere. Da redderne er ved at tage båren ud, bliver de kaldt op af vagtcentralen, som spørger, om de er gået ind på hospitalet. Da de ikke er det, sendes de på en kørsel 1 i Klampenborg.
– Ambulance fra Lyngby er atter på Herlev Hospital og ringes op af vagtcentralen, der spørger, om de snart er klar igen. De får at vide, at de kan vælge mellem kørsel 1 til Ballerup eller Charlottenlund.
– Ambulance kører uafbrudt fra kl. 09.30 til 15.02 uden nogen pauser. Derefter køres igen fra 15.37 til 17.58, hvor redderne så skulle holde pause, men allerede et minut senere sendes ambulancen på endnu en tur, der varer til kl. 18.55, hvor deres vagt slutter kl. 19.
– Paramedicinerambulance fra Amager nægtes at køre til stationen for at hente ny forsyning af livsvigtig medicin.
– Københavnsk ambulance, der havde brugt sin fødepakke, bliver nægtet at køre til stationen for at hente en ny.
– Ambulancer omdisponeres gentagne gange, hvilket på papiret kan give en kortere responstid for den enkelte ambulance, da opgaven overgår til en ny vogn.
– De særlige lavintensitetsberedskaber, der bemandes med reddere på døgnvagt, og som efter kontrakterne kun skal køre et begrænset antal ture, anvendes uden begrænsninger.
– I København er der meget lang ventetid på liggende sygetransporter. Ambulancer – herunder paramedicinerambulancer – fra Nordsjælland sendes tirsdag eftermiddag til København for at assistere med formiddagens liggende sygetransporter, som på det tidspunkt er op til otte timer gamle. Samtidig opleves det, at der i hjembyerne er hårdt brug for paramedicinernes kompetence, f.eks. ved hjertestop eller til smertedækning ved alvorlig tilskadekomst, mens paramedicinerambulancerne er i København. Oplevelsen er, at ambulancer disponeres uden hensynstagen til opgavernes karakter eller mandskabets kompetencer. Desuden opleves problemer med lokalkendskab, når reddere skal køre ture langt fra deres normale dækningsområde.
– Ambulance er ved at aflevere patient på hospitalet i Glostrup. Redderne ringes op af vagtcentralen, der spørger, hvornår de er klar igen, da vagtcentralen har flere kørsel 1-ture i kø. Da redderne efter 10 minutter melder klar, får de en kørsel 1, som på det tidspunkt er 16 minutter gammel, og ambulancen er fremme efter ca. 22 minutter. Der var flere lignende tilfælde på samme vagt.
– Reddere, der er mødt på arbejde kl. 19, får afvist ønske om at holde en pause inden midnat. Vagtcentralen oplyser, at de godt ved, at redderne efter deres overenskomst skal have pause, men der er simpelthen for få ambulanceberedskaber. Pausen kan først holdes kl. 02.50.
– Ambulance fra Ballerup er på hospitalet i Glostrup og sendes på kørsel 1 til Amager. Den pågældende alarm er på det tidspunkt 13 minutter gammel. Ambulancen er fremme på adressen efter 19 minutter. Samlet responstid på en kørsel 1: 32 minutter.
– Ambulance sendes til ulykke på adresse i Hvidovre. Ved ankomsten er der ingen spor af nogen ulykke, og vagtcentralen kaldes op. Der går 5-6 minutter inden vagtcentralen har tid til at svare. Det viser sig, at der faktisk var tale om en adresse i Københavns Nordvest-kvarter.
– På nordsjællandsk station holdes i løbet af en nattevagt normalt to pauser af en halv times varighed. Den første afholdes normalt indenfor tidsrummet 22.00 til 23.30. Tirsdag bliver vagtcentralen imidlertid ved med at tildele nye akutture og ikke-akutte ture, når en tur er afsluttet, og beskeden til redderne er, at de skal køre, så længe der er ture. Hvis de ønsker en pause, må Falck stille med en anden ambulance under pausen. Redderne får først deres første pause kl. 01.45.
– Vagtcentralen skelner ikke mellem almindelige ambulancer og de nye paramedicinerambulancer, hvor sidstnævnte ellers skulle anvendes ved de særligt alvorlige tilfælde, hvor der er brug for paramedicinerens kompetence. Der er flere eksempler på, at nordsjællandske paramedicinerambulancer sendes til København for at køre almindelige sygeture.
– Udrykning til en cyklist, der væltede i København. Her ville hjælpen normalt have været fremme indenfor 10 minutter ved kørsel 2 og indenfor 5½ minutter ved kørsel 1. Men da ambulancen ikke var fremme efter 22 minutter, ringede anmelderen igen 112 og fik af alarmcentralen oplyst, at man her kunne se, at udrykningen efter de 22 minutter stadig ikke var blevet disponeret af regionens vagtcentral, men at alarmcentralen – på grund af den nye struktur på området – ikke kunne give anmelderen yderligere oplysninger. Ambulancen blev sendt afsted 25 minutter efter første 112-opkald (og dermed tre minutter efter andet opkald) og ankom efter yderligere ca. 8 minutter. Dermed varede udrykningen i alt ca. 33 minutter, mod normalt maksimalt 10 minutter i det pågældende område.
– En redder fortæller, at han i løbet af tirsdag oplevede adskillige ture med ventetider på over 15 minutter på kørsel 1 og 40 minutter på kørsel 2.
– En anden redder fortæller, hvordan de flere gange i løbet af vagten blev flyttet fra deres base til en naboby, fordi adskillige stationer var tømt for ambulancer, hvorefter de måtte retur til hjembyen til en mulig blodprop – hvor respontiden så blev væsentligt længere end normalt.
