I årets 2. kvartal havde Falck en europæisk omsætning på 2,07 mia. kr., og det er et fald fra samme periode sidste år, hvor omsætningen var på 2,09 mia. kr. Det er især tabte ambulancekontrakter, som giver omsætningsfaldet, mens Falcks healthcare-aktiviteter stiger. Falcks driftsoverskud steg i samme periode fra 130 mio. kr. til 152 mio. kr.
I Europa er Danmark det suverænt største marked for Falck, og Danmark tegner sig for 46 pct. af redningskoncernens europæiske omsætning, fulgt af Sverige med 14 pct., Tyskland med 12 pct. og Norge og Spanien med hver 8 pct.
Falck fik i 2. kvartal 2024 en europæisk omsætning på 2,07 mia. kr., mod 2,09 mia. kr. i samme periode året før. Driftsoverskuddet steg dog fra 130 mio. kr. til 152 mio. kr., og dermed fortsætter udviklingen, hvor Falcks europæiske aktiviteter gradvist er blevet mere lønsomme. Den negative vækst i omsætningen skyldes først og fremmest tabte ambulancekontraker i Danmark og Sverige, mens der er stor vækst i sundhedsydelser.
Stor vækst i rejseassistancer
For Falck generelt var det den globale rejseassistance, som bød på den største vækst. Det stigende antal af rejser på verdensplan, som er tilbage på niveauet før pandemien, udløste således stor travlhed, hvor Falck håndterede omkring 35.000 sager i løbet af 2. kvartal 2024 – en stigning på 30 pct. i forhold til året før. Sagerne dækker over mobilisering af akut sundhedsfaglig assistance og hjemtransport til rejsende i udlandet som eksempelvis rammes af ulykke, skade eller sygdom. Forretningsområdet tiltrak også flere erhvervskunder og realiserede en vækst i omsætningen på 40 pct.
Falcks samlede omsætningen udgjorde 3 mia. kr. mod 2,9 mia. kr. i samme kvartal sidste år. Driftsoverskuddet blev på 89 mio. kr. mod 106 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldes større omkostninger inden for digitalisering og forretnings- og produktudvikling.