Brug af anæstesisygeplejersker i akutbiler, som også bemandes med paramedicinere, tilfører kun i begrænset omfang yderligere kvalitet til det akutte beredskab. Det viser en ny evaluering af et forsøg i Region Nordjylland, hvor anæstesisygeplejersker har deltaget i udrykninger sammen med paramedicinere.
Den nye evalueringsrapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) evaluerer først og fremmest et forsøg i Region Nordjylland, hvor anæstesisygeplejersker supplerer paramedicinerne under udrykning med paramedicinerbilen i Thisted. Men rapporten indeholder også en evaluering af paramedicinernes rolle i det akutte beredskab i Region Nordjylland generelt.
Både vedrørende forsøg med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbil og paramedicinerordningen generelt har rapporten fokus på, hvordan de to ordninger bidrager til at øge kvaliteten i det akutte beredskab i regionen.
Tilstrækkeligt med én faggruppe
Evalueringen peger på, at forsøg med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbilen i Thisted kun i begrænset omfang har tilført yderligere kvalitet til det akutte beredskab i Region Nordjylland. I forbindelse med præhospital indsats har anæstesisygeplejersker og paramedicinere kompetenceområder, der i vid udstrækning overlapper hinanden. Det at have begge faggrupper i en paramedicinerbil giver ikke umiddelbart synergi, og i langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt, hvis én af de to faggrupper er repræsenteret under en udrykning.
Der er dog problemstillinger, for eksempel i forbindelse med akut alvorlig sygdom hos spædbørn, hvor anæstesisygeplejerskerne har kompetencer, der supplerer paramedicinerens. Der forekommer også situationer, hvor det ville være en fordel med to personer med specialkompetencer udover ambulancebehandlernes som deltagere i en udrykning, men i sådanne tilfælde kunne disse to personer lige vel være to anæstesisygeplejersker, to paramedicinere, eller én fra hver faggruppe.
I vurderingen af, om anæstesisygeplejerskerne kan bidrage til at øge kvaliteten af det præhospitale tilbud til borgerne, spiller det en selvstændig rolle, at paramedicinerne i Region Nordjylland indgår i et projekt, hvor de må intubere voksne personer med hjertestop. Det anbefales derfor, at evaluering af dette projekt inddrages i overvejelserne i forbindelse med det fremtidige præhospitale setup i regionen.
Paramedicinerne bruger ofte deres kompetencer
Generelt viser rapporten, at paramedicinerne spiller en væsentlig rolle i det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. Paramedicinerne kører til en stor del af de akutte udrykninger i regionen. De har faglige kompetencer, der overstiger ambulancebehandlernes, og de bruger dem ofte. Det sker dog, at paramedicinerne kaldes ud i situationer, hvor der ikke er behov for de supplerende kompetencer.
Paramedicinerbilerne spiller også en rolle i forbindelse med at sikre hurtig hjælp på stedet ved akut sygdom eller tilskadekomst, idet de i en del tilfælde er første præhospitale enhed på stedet. De årlige udgifter til paramedicinerbiler i Region Nordjylland udgør 19,2 mio.kr. Dette svarer til 7,2 % af de samlede udgifter til det præhospitale område i regionen.
Politikere skal tage stilling til fremtidig bemanding
Forsøgsordningen med anæstesisygeplejersker i akutberedskabet i Thisted begyndte 1. januar 2011, og den oprindelige forsøgsperiode på et år blev forlænget af regionsrådet til 1. juli i år. På baggrund af den nye evalueringsrapport skal regionspolitikerne i Region Nordjylland nu tage stilling til, om Thisted-forsøget skal fortsætte, eller om der skal ændres på bemandingen.
”DSI konkluderer, at anæstesisygeplejerskernes ekstra kompetencer er kommet i spil i nogle få tilfælde i forsøgsperioden. Derfor anbefaler DSI også, at der kun er brug for den ene faggruppe i det præhospitale arbejde. Regionen skal derfor vurdere og beslutte, om paramedicinere eller anæstesisygeplejersker skal deltage i det akutte beredskab”, siger Poul Anders Hansen, der er præhospital leder i Region Nordjylland.
”DSI anbefaler desuden, at vi overvejer at erstatte enten ambulancebehandler eller ambulanceassistent i de almindelige ambulancer med en paramediciner – i stedet for at satse på paramedicinerbiler. Det skal vurderes og i så fald tænkes ind i overvejelserne om det fremtidige udbud af ambulanceberedskabet”, siger Poul Anders Hansen.
