Region Sjælland har som led i en ny struktur på det præhospitale område planer om at erstatte anæstesisygeplejersker og anæstesilæger med paramedicinere, når der skal sættes ind med livreddende behandling uden for hospitalet. Men Dansk Sygeplejeråds sjællandske kreds og de anæstesisygeplejersker, der i dag bemander akutbilen i Nykøbing Sjælland, vurderer, at det vil koste menneskeliv og gøre den efterfølgende behandling på sygehusene dyrere og mere vanskelig.
Det var med hovedrysten og bekymrede miner, at 14 anæstesisygeplejersker onsdag mødtes for at drøfte Region Sjællands beslutning om at nedlægge fire lægebiler, oplyser Dansk Sygeplejeråd.
Kritik af processen
Næstformanden i den sjællandske kreds, Jeanette Hansen, indledte mødet med at kritisere den proces, som ligger til grund for Region Sjællands beslutning. “Som I måske ved, blev forslaget om at udfase lægebilerne fremlagt ved et udvalgsmøde den 18. maj, og da den endelige beslutning allerede skal træffes på et møde den 31. maj, har vi kun haft kort tid til at reagere. Vi mener, at processen er forceret og forstår ikke, hvorfor en så vigtig beslutning ikke er blevet sendt til høring hos de faglige organisationer og kommunerne, der også kan blive berørt”, sagde Jeanette Hansen.
Jeanette Hansen hæftede sig særligt ved den rapport, der danner grundlag for regionens beslutning. “Rapporten er mangelfuld. Der tages afsæt i besparelser frem for at se på, hvordan den enkelte borger kan tilbydes kvalificeret behandling i den akutte og livstruende situation. Rapporten anslår, at der kan spares 35 millioner kroner om året ved, at nedlægge de fire akutbiler, og i stedet satse på 16 akutbiler bemandet med paramedicinere. Regnestykket er svært at gennemskue og der står samtidig ikke i rapporten, hvad den nye løsning vil koste. Der står kun, at det vil koste fem millioner kroner at uddanne paramedicinerne, og vi undrer os over at rapporten eksempelvis undlader at forholde sig til investering i telemedicin, som er forudsætning for den fremlagte model kan fungere”, sagde Jeanette Hansen.
Sygeplejersker vil ikke give op uden kamp
Det blev startskuddet til en livlig debat blandt anæstesisygeplejerskerne i regionen. Flere er ifølge Dansk Sygeplejeråd rystede over udspillet, og der tegnede sig hurtigt et billede af, at faggruppen ikke har tænkt sig at give op uden kamp. De mener nemlig, at det kan koste menneskeliv, hvis planerne gennemføres.
“Det kan godt være, at den almindelige holdning er, at anæstesisygeplejersker og paramedicinere har de samme kvalifikationer. Men virkeligheden er en anden. Det er nemlig sådan, at der stilles meget høje krav til, at anæstesisygeplejerskerne i lægebilerne holder deres kompetencer ved lige ved, at arbejde sideløbende på en af regionernes anæstesiafdelinger. Det sikrer meget høj faglighed i opgavevaretagelsen, og det sikrer samtidig løbende træning i de akutte situationer. Det siger sig selv, at hurtig og kvalificeret håndtering af disse situationer, med brug af den nyeste viden på området er med til, at de 180 årlige livreddende behandlinger ender godt for den enkelte patient. En behandling, som paramedicinere ikke vil kunne varetage med samme grad af professionalisme”, lød vurderingen fra én af fremmødte anæstesisygeplejersker.
På mødet faldt snakken også på intubering. Intubering benyttes til at sikre frie luftveje i en akut situation. Som udgangspunkt må paramedicinere ikke foretage intubering. Derfor er det planen, at akutbilerne skal udstyres med en såkaldt larynxmaske. Én af sygeplejerskerne udtalte: “Vi ville aldrig bruge den maske på vores afdeling, for patienten kan blive kvalt i sit eget opkast. Jeg kan være meget bekymret for, hvordan paramedicinerne skal klare de vanskelige situationer, hvor intubering er nødvendig. Har man ikke de rette kompetencer, kan det nemt gå galt”, sagde en sygeplejerske på mødet.
Politiker: – Jeg er ikke interesseret i at deltage i kompetencekamp
Efter en times diskussion fik deltagerne følgeskab af tre regionsrådspolitikere: Jens Stenbæk (V), Kirsten Rask (A) og Nicolai Nicolaisen (A). Sygeplejerske Jette Nørr Møllebjerg fra Holbæk Sygehus indledte drøftelsen med et kort oplæg: “En rapport om den præhospitale indsats i Odsherred, vi har lavet, viser, at vi i løbet af et halvt år har færdigbehandlet 20% af de patienter, vi kommer ud til, på stedet. Derved aflaster vi hospitalerne. Derudover visiterer vi 40% patienterne direkte til specialafdeling eller blivende afdeling, og det sparer regionen for mange penge. Hvis I vil undgå at belaste sundhedsvæsenet unødvendigt, skal I beholde akutbilerne som i dag”, ræsonnerer Jette Nørr Møllebjerg.
“Jeg ved godt, at I kan mere end paramedicinerne, men spørgsmålet er, om vi har brug for jeres kompetencer i det præhospitale beredskab, som det skal se ud fremover”, sagde Jens Stenbæk. Nicolai Nicolaisen supplerede: “At I kan færdigbehandle 20% af patienterne på stedet, har rykket noget hos mig. Et af hovedpunkterne i de nye sundhedsplaner er netop, at man skal undgå indlæggelser i videst muligt omfang. Men argumentet om at sygeplejersker er bedre end paramedicinere, køber jeg ikke. Jeg er ikke interesseret i at deltage i en kompetencekamp faggrupperne imellem”.
Susanne Rasmussen har de seneste ni år kørt med akutbilen i Nykøbing Sjælland. “En enmandsbetjent, præhospital indsats, hvor der ikke er mulighed for at yde sufficient livreddende og akut behandling, som der er lagt op til i forslaget med akutbilerne, er ikke holdbar. Paramedicinerne har kendskab til en masse områder inden for behandling, sygeplejerskerne mestrer områdernes kompleksitet. Netop det kan betyde forskellen mellem liv og død. Politikerne skal konsultere Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at have et nuanceret beredskab. Et sådant beredskab er specielt vigtigt i randområderne, hvor der er langt til et hospital. Jeg håber virkelig, politikerne tænker sig om”, sagde Susanne Rasmussen.
Mødet, der fandt sted på Dansk Sygeplejeråds kontor i Ringsted, sluttede med en samlet opfordring fra de forsamlede anæstesisygeplejersker til, at Regionens politikere træffer beslutningen om akutbilernes fremtid, på et oplyst grundlag. Ifølge Dansk Sygeplejeråd handler det nemlig for sygeplejerskerne slet ikke om et slag mellem faggrupper – men i langt højere grad om, hvordan behandlingen varetages mest kvalificeret, til gavn for den enkelte borger, og på den lange bane, også til gavn for hospitalerne, som kan spare penge ved en kvalificeret indsats tidligt i forløbet.
