Dansk Sygeplejeråd har kritiseret præmisserne i den nye evaluering af akutbilen i Thisted, hvor det ifølge sygeplejerskerne blandt andet har været paramedicinernes rutiner, der har præget håndtering af patient og skadested i den forsøgsperiode, hvor både paramediciner og anæstesisygeplejerske har bemandet akutbilen. Men i flere tilfælde er det anæstesisygeplejerskerne selv, der har sagt fra over for at anvende det specielle udstyr, der findes til observation og overvågning af patienterne præhospitalt. Det oplyser Reddernes Udviklingssekretariat, der dog anerkender, at sygeplejerskerne har en god uddannelse med kompetencer indenfor diagnosticering og medicinering.
Evalueringsrapporten fra Dansk Sundhedsinstitut slår fast, at paramedicinernes kompetencer i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelige ved akut sygdom og tilskadekomst udenfor hospitalet. Men hos Reddernes Udviklingssekretariat, der hører under 3F, anerkender man, at sygeplejerskerne har en god uddannelse med kompetencer indenfor diagnosticering og medicinering – en uddannelse, som på flere punkter adskiller sig fra paramedicinernes. ”Vi formoder dog, at man vil kunne anvende sygeplejerskernes kompetencer mere hensigtsmæssigt inde på hospitalet, da de er specialuddannet til at fungere i denne kontekst”, siger Palle Thirstrup fra 3F.
Dansk Sygeplejeråds kredsformand for Nordjylland, Jytte Wester, har i et brev til de nordjyske regionspolitikere, som BeredskabsInfo omtalte onsdag, blandt andet peget på, at det har været paramedicinernes rutiner, som har præget håndtering af patient og skadested i forsøgsperioden, hvilket efter Jytte Westers mening ikke har givet anæstesisygeplejerskerne mulighed for at vise, hvad de kan bidrage med. Men ifølge Reddernes Udviklingssekretariat har sekretariatet erfaret, at det i flere tilfælde har været anæstesisygeplejerskerne selv, som har sagt fra over for at anvende det specielle udstyr, der findes til observation og overvågning af patienterne præhospitalt.
”Netop det faktum, at paramedicinerne er den faggruppe, der har den største erfaring med at anvende udstyret samt observere og behandle patienter præhospitalt, taler for, at paramedicinerne har været i front i den periode, projektet i Thisted har løbet”, siger Palle Thirstrup, der påpeger, at paramedicinerne som nyuddannede har syv års forudgående erfaring med at håndtere akut sygdom og tilskadekomst i det præhospitale.
Paramedicinere kan intubere med succes
Paramedicinernes mulighed for at intubere patienter med hjertestop nævner Dansk Sygeplejeråd også som en problematisk præmis, da den kompetence indtil videre kun findes i Nordjylland. Intubation ved paramediciner er således en kompetence, som er delegeret til faggruppen af Region Nordjyllands præhospitale leder, og projektet gennemføres i samarbejde med flere anæstesilæger i regionen.
”Indtil videre har forsøgsordningen vist, at man med succes kan lære paramedicinerne at intubere via Airtraq, og anæstesisygeplejerskerne vidste, at dette projekt ville køre sideløbende med, at de deltog i kørsler på akutbilerne”, siger Palle Thirstrup, som mener, at sygeplejerskerne i Region Nordjylland dermed har været vidende om de præmisser, evalueringsprojektet havde.
Efterlyser uvildig undersøgelse
Jytte Wester skriver i sit brev også, at ordningen med anæstesisygeplejersker i akutbilerne i Vestjylland har haft en meget høj sundhedsfaglig kvalitet. Men redderne er skeptiske. ”Vi vil gerne se en uvildig undersøgelse, der dokumenterer, hvor ofte sygeplejerskerne har udført observation og behandling, der ikke ville kunne udføres af ambulancepersonale. Og når man kæder det sammen med, at anæstesisygeplejerskerne skal have en redder til at køre deres akutbil, mens en paramediciner kan køre og betjene akutbilen alene, spares der et årsværk, hvis paramedicineren kører alene”, siger Palle Thirstrup.
Reddernes Udviklingssekretariat har bedt Dansk Sundhedsinstitut om at udarbejde en rapport, som sammenfatter den eksisterende viden om pris og effekt af de forskellige komponenter i det præhospitale beredskab. Den rapport ventes at foreligge til efteråret.
