Den sundhedsfaglige visitation, hvor 112-opkald viderestilles til sygeplejersker, ser fortsat ud til at spare mange ressourcer i Region Midtjyllands ambulancetjeneste. Sidste år kunne sygeplejerskerne på regionens AMK-vagtcentral således henvise næsten 8.700 borgere til andre former for hjælp end en ambulanceudrykning.
I 2011 formidlede AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland præhospital assistance til godt 156.000 borgere, der fik hjælp i form af ambulanceudrykninger, liggende sygetransport eller sundhedsfaglig rådgivning. Og især den sundhedsfaglige rådgivning – som blev mulig efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation i maj 2011 – har tilsyneladende været en succes for regionen.
Den sundhedsfaglige visitation indebærer, at alle 112-opkald om sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en sundhedsfaglig visitator – typisk en sygeplejerske, men også i nogle tilfælde en ambulancebehandler eller paramediciner – på AMK-vagtcentralen, som vurderer, hvilken hjælp, som skal afsendes.
I 2011 har sygeplejerskerne på Region Midtjyllands AMK-vagtcentral i 8.682 tilfælde henvist borgere, der havde ringet 112, til anden hjælp end en ambulance. Det kan for eksempel være siddende sygetransport, skadestuebesøg, kontakt til vagtlæge eller praktiserende læge eller rådgivning om, hvordan borgeren selv kan løse problemet. Alt andet lige er der således sparet helt op til 8.682 ambulanceudrykninger.
Den sundhedsfaglige visitation har imidlertid også medført en ændret fordeling af ambulanceturene i regionen. I 2010 var 29 % af alle ambulanceudrykninger således kategoriseret som A-kørsler, der er kørsler til livstruende eller muligt livstruende tilstande. Efter sygeplejerskernes indtog på vagtcentralen var den andel faldet til 22 % i 4. kvartal 2011. Derimod er andelen af B-kørsler – som er hastende kørsler til tilstande, der ikke er livstruende – steget fra 15 % til 19 %, og det sparer ressourcer, fordi A-kørslerne altid har højeste prioritet.
Mindre positivt er det imidlertid, at også andelen af C-kørsler (ikke-hastende ambulancekørsler) og D-kørsler (liggende sygetransport) er faldet. Hvis disse kørsler i højere grad afvikles som hastende B-kørsler, trækkes der nemlig unødigt på det akutte beredskab, og derfor er Region Midtjylland nu begyndt at lade vagtcentralens sygeplejersker tage en dialog med de hospitaler og lægehuse, som bestiller kørsler, for på den måde at sikre, at de ikke unødigt bestiller kørsler med for høj prioritet. Mistanken er, at servicemålet om kørsel indenfor 90 minutter – som gælder for C-kørslerne – får sygehuse og lægehuse til at vælge en højere prioritet for at få patienterne hentet hurtigere.
Når sygeplejerskerne modtager 112-opkald fra politiets alarmcentral, venter patienterne i gennemsnit 5 sekunder, inden telefonen tages på vagtcentralen. Derefter tager samtalen mellem sygeplejerske og patient i gennemsnit 3:06 minutter, men med en stor spredning i samtalelængden. Nogle samtaler kan således afsluttes hurtigt, mens sygeplejerskerne i andre tilfælde taler med anmelderen, indtil ambulancen er fremme, f.eks. hvis der gives vejledning i førstehjælp.
