Stor tilfredshed med nordjyske 112-akuthjælpere

Sidste år startede Region Nordjylland et pilotprojekt med 112-akuthjælpere på Sydmors og i Thy. Akuthjælperne er borgere, som har fået en særlig førstehjælpsuddannelse, og som på frivillig basis rykker ud i områder, hvor ambulancerne har lang responstid. Nu er pilotprojektet evalueret, og både hos akuthjælperne selv, borgerne i de to områder, Falck og sygehusene er der stor tilfredshed med ordningen. Nogle borgere frygter dog, at ordningen ender med at blive en erstatning for ambulanceberedskabet.

En 112-akuthjælper uddannes i udvidet førstehjælp og akutbehandling af akut medicinsk alvorligt syge mennesker, herunder blandt andet brug af automatisk hjertestarter (AED). Akuthjælperne vil typisk ankomme til et skadested før anden præhospital hjælp, og med de kompetencer inden for førstehjælp, som de har fået gennem deres uddannelse, kan de hurtigt tilse patienten og yde førstehjælp, indtil en mere avanceret hjælp ankommer i form af akutbiler eller ambulancer.

Den enkelte 112-akuthjælper står i princippet til rådighed døgnet rundt, året rundt – men rykker kun ud i det omfang, han eller hun har mulighed for det. Udstyret består af en førstehjælpstaske, som blandt andet indeholder AED, iltflaske med regulator, håndsug, apparat til blodsukkermåling, forbindinger m.v., som er placeret i skabe med kodelås i de to lokalområder – og som hentes af akuthjælperne på vej til patienten. Transporten sker i eget køretøj, men akuthjælperne er forsikret via regionen.

Inspiration fra England

Det nordjyske projekt med akuthjælpere var det første af sin art i Danmark, men siden da har flere andre regioner indført – eller besluttet at indføre – tilsvarende ordninger. Inspirationen var hentet fra en tilsvarende ordning i Cumbria i England.

Det er Region Nordjyllands vagtcentral, som alarmerer de lokale akuthjælpere via en SMS, der indeholder oplysninger om adressen og patientens tilstand. Det sker samtidig med, at der afsendes en ambulance.

Ordningen er i øvrigt ganske billig. Region Nordjylland har således brugt 300.000 kr. på indkøb af tasker med udstyr, hjertestartere, veste, trykning af informationspjecer, studietur for akuthjælperne, undervisning m.v., mens den løbende opfyldning og servicering af førstehjælpsudstyret har kostet 15.000 og uddannelsen af akuthjælperne hos Beredskabsstyrelsen Nordjylland har en værdi af 130.000 kr., idet Beredskabsstyrelsen dog ikke har fået betaling for uddannelsen under pilotprojektet. Med administrationsudgifter på 50.000 kr. bliver de samlede omkostninger på 495.000 kr.

Evalueringen af pilotprojektet viser, at af de i alt 72 borgere, der gennemgik akuthjælper-uddannelsen, er der på nuværende tidspunkt 65 aktive tilbage, ligeligt fordelt på de to lokalområder. Frafaldet på syv akuthjælpere skyldes dels, at tre er fraflyttet lokalområderne, dels at fire af forskellige personlige årsager har valgt at træde ud af ordningen.

Omfattende spørgeskemaundersøgelse

Den evaluering, som Region Nordjylland nu har gennemført, bygger på en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Alle akuthjælperne, samarbejdspartnere og samtlige husstande i lokalområderne er blevet bedt om at svare på, hvordan de opfatter akuthjælper-ordningen. I alt er der udsendt godt 800 spørgeskemaer, og regionen har modtaget 401 besvarelser.

For akuthjælperne var spørgeskemaets omdrejningspunkt deres egen vurdering af den uddannelse, de har været igennem, de kompetencer, de har opnået, samt vedligeholdelsen heraf. Hele 94 % af akuthjælperne udfyldte spørgeskemaet.

Svarene viser, at akuthjælperne generelt er tilfredse med de kompetencer, de har opnået gennem uddannelsen, og at de tillægger uddannelsen stor værdi. Uddannelsen indeholder relevant teori og praktiske øvelser, som har betydning for deres virke som akuthjælpere, og de konkrete eksempler og situationer, som undervisningen inddrager, bliver fremhævet som særligt gode.

I forhold til akuthjælpernes vurdering af egne kompetencer, viser svarene en klar overvægt af positive vurderinger af egen indsats. Dog er der enkelte, som peger på en manglende erfaring og usikkerhed i forhold til udstyret, som de ikke er fortrolige med.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor gruppe af akuthjælperne har været aktive minimum én gang i evalueringsperioden og at det næststørste antal har været aktive mellem fire og otte gange. Akuthjælperne har i løbet af evalueringsperioden i gennemsnit været aktive fem gange, men gruppen som helhed har en spredning på mellem nul og 25 aktioner. Der er altså en betydelig forskel i den erfaring, den enkelte akuthjælper opbygger og har til rådighed i en skarp situation.

Samarbejdspartnere roser akuthjælperne

Også hos Falck er der stor tilfredshed med ordningen. Vurderingen fra Falck er således, at akuthjælper-ordningen fungerer meget tilfredsstillende, og at akuthjælperne skaber ro på skadesstedet og signalerer, at der er styr på tingene, indtil anden præhospital hjælp ankommer. I forhold til overleveringen af patienter, så er det vurderingen at dette sker på tilfredsstillende vis, og at akuthjælperne udfylder de særlige indsatsjournaler efter hensigten.

Sygehus Thy-Mors roser også akuthjælperne. ”I flere tilfælde har akuthjælpernes indsats været af meget væsentlig karakter. Det har en meget høj værdi for patienten, at der meget hurtigt er hjælp fremme. Dette er både af fysisk og ikke mindst psykologisk karakter, og kan være meget afgørende for prognosen”, lyder et udsagn fra sygehuset, der tilføjer: ”Hjælpen gør i høj grad at det er trygt at bo i de lokalområder, hvor ordningen er etableret. Det giver en høj grad af stolthed og medansvar blandt de borgere som er hjælpere. Det kommer patienterne til gode at hjælpen er hurtigt fremme. Det kan have afgørende betydning ved hjertestop m.v.”

Paramediciner: Imponerende gejst hos akuthjælperne

I evalueringen indgår også en henvendelse, som paramediciner Thomas Sølvkær har sendt til regionens præhospitale leder. Thomas Sølvkær beskriver en konkret indsats:

”Jeg havde i går vagt på paramedicinerbilen i Thisted og stiftede derved bekendtskab med 112-akuthjælperne. Det må siges at det var en virkelig positiv oplevelse. Kl. 17.30 får vi melding om drukneulykke med 2 livløse personer ved Vorupør. Umiddelbart efter afgang fra stationen bliver jeg ringet op af SFD (Lars) på regionsvagtcentralen, som oplyser mig at der er afsendt 2 ambulancer og akuthjælperne fra Vorupør. Ved ankomst til stranden bliver vi modtaget af akuthjælperne, ulykken er sket ca. 700 m fra farbar vej. Derfor har akuthjælperne i samarbejde med den lokale redningsstation fået fat i en traktor til transport af båre og øvrigt udstyr. Da vi ankommer til de tilskadekomne får jeg oplyst af ambulancelederen, at kvinden er vågen og kan tale. Her har akuthjælperne fået lejret patienten, samt godt indpakket (der er en frisk vind på stranden) – Ved ank. til Thisted sygehus måles der temp. på 34 grader”, skriver paramedicineren og fortsætter:

”Manden ligger med klinisk hjertestop og behandles af 1. ambulance. Omkring denne patient oplyses det, at akuthjælperne var i gang med HLR ca. 5 min efter alarmen. De tog sig også af et 8 årigt barnebarn til de tilskadekomne, som stod alene tilbage på stranden. Endvidere forsøgte de at holde tilskuerne lidt på afstand. Efterfølgende havde jeg en snak med akuthjælperne, det er en imponerede gejst de ligger for dagen og det var mit indtryk at de har et godt sammenhold, samt var gode til at snakke tingene igennem efter indsats. Jeg syntes de fortjener ros mht. håndteringen af denne hændelse”.

Stort kendskab til ordningen i lokalområderne

Spørgeskemaerne til de lokale husstande viser, at hele 87 % af husstandene kender akuthjælper-ordningen. Kendskabet er næsten det samme i de to områder, hvor 89 % fra Vorupør/Stenbjerg og 85 % fra Øster Assels/Sillerslev kender til ordningen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt akuthjælper-ordningen skaber større tryghed, svarer 95 % af borgerne, at ordningen enten i nogen grad eller i høj grad er med til at skabe større tryghed i området. Den samme positive indstilling ses i forhold til, i hvilken grad borgerne mener, at der er et behov for ordningen. Ud af alle besvarelserne har 96 % svaret, at der enten i høj grad eller i nogen grad er behov for akuthjælper-ordningen.

Der er dog også borgere, som udtrykker, at de ikke mener, at der er behov for ordningen. De begrunder det med, at ordningen skaber en falsk tryghed, da de hellere så en øget indsats på andre områder. Andre frygter at ordningen på længere sigt vil blive til mere end blot et supplement til den professionelle hjælp og erstatte ambulanceberedskabet.

Faglig relevant behandling

Endelig har Region Nordjylland også gennemgået de indsatsjournaler, som akuthjælperne altid skal udfylde. Og her vurderer den præhospitale leder i regionen, at akuthjælpernes behandling, vurderet ud fra indsatsjournalerne, har været fagligt relevant.

I Øster Assels/Sillerslev har akuthjælperne i alt haft 26 udkald. I gennemsnit har de været fremme efter 4,2 minutter, hvorefter der er gået yderligere 8 minutter, inden ambulancen er nået frem. I 18 tilfælde har akuthjælperne iværksat iltbehandling, der er målt blodsukker syv gange, patienten er lejret tre gange, der er skabt frie luftveje fire gange og der er brugt lommemaske to gange.

I Vorupør/Stenbjerg har der været 34 udkald. Den gennemsnitlige responstid har været 3,2 minutter, hvorefter akuthjælperne har været hos patienten i 11,8 minutter, inden ambulancen er ankommet. Her har akuthjælperne iværksat iltbehandling 22 gange, målt blodsukker fire gange, lejret patienten tre gange, skabt frie luftveje fem gange, brugt lommemaske to gange, forsøgt genoplivning to gange og brugt hjertestarter to gange.

Færre akuthjælpere

På baggrund af evalueringen konkluderer Region Nordjylland, at et akuthjælperkorps mest hensigtsmæssigt bør være på 15-18 personer – og dermed altså mindre end i dag. Det mindre korps skal sikre, at akuthjælperne opnår tryghed i varetagelse af opgaven ved at blive kaldt ud og dermed få konkret erfaring samt at de får vedligeholdt deres kompetencer.

Regionen mener også, at der er behov for et mere detaljeret fokus på udvælgelse af aspiranter til uddannelsen. Det er nemlig af stor betydning, at dem, der bliver uddannet, også får reel mulighed for at komme i aktion.

Endelig er det ifølge regionen afgørende med fokus på vedligeholdelse af uddannelsen på muligheden for løbende sparring og erfaringsudveksling med dels regionen, dels andre 112-akuthjælpere. I den forbindelse bør det overvejes, om deltagelse i vedligeholdelsesuddannelsen skal gøres obligatorisk.

Annonce