Det præhospitale beredskab i Region Midtjylland kan blive hårdt ramt af en spareplan fra regionen, som skal skaffe besparelser på i alt 699 mio. kr. frem mod 2019. Blandt de konkrete spareforslag er nedlæggelse af en række læge- og akutbiler samt hjemmesygeplejerskeordninger og udrykningslægeordning.
Embedsmændene har udarbejdet tre forskellige forslag til en reduktion af antallet af akut- og lægebiler. Alle tre forslag indebærer dog, at de nuværende ordninger med udrykning fra hjemmesygeplejersker i Thyborøn/Harboøre, Ulfborg og Ikast samt udrykningslæge på Mols nedlægges.
Akutlægebiler og akutbiler i farezonen
I det første forslag oprettes der nye akutlægebiler i Struer og mellem Randers og Grenaa, mens akutlægebilerne i Aarhus, Viborg, Herning og Horsens fastholdes. Akutlægebilerne i Randers, Silkeborg, Lemvig, Holstebro og Grenaa nedlægges, og det samme gælder de sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Tarm og Ringkøbing. Modellen vil give en varig besparelse på 36 mio. kr. om året, hvor størstedelen er sparet løn til læger og sygeplejersker, mens 13 mio. kr. er besparelser på betaling til ambulanceoperatørerne.
Det andet – og alternative – forslag omfatter oprettelse af akutbiler med paramedicinere i Struer og Grenaa samt fastholdelse af akutlægebilerne Aarhus, Randers, Viborg, Herning og Horsens. De resterende akutlægebiler og akutbiler nedlægges. Her vil den varige besparelse være på 38 mio. kr. om året.
Det tredje – og ligeledes alternative – forslag omfatter oprettelse af akutbiler med paramedicinere i Horsens, Ringkøbing, Struer og Randers/Grenaa samt fastholdelse af akutlægebilerne Aarhus, Viborg og Herning. De resterende akutlægebiler og akutbiler nedlægges. Det vil give en varig besparelse på 47 mio. kr. om året.
Ambulancetjenestens folk skal ledsage patienter
Spareplanen omfatter også et forslag om, at den sundhedsfaglige ledsagelse ved størstedelen af de interhospitale transporter i regionen ikke længere skal varetages af sygehusene, men af akutlæger og ambulancetjenesten, hvor der er rutine i at arbejde præhospitalt og kendskab til udstyr og indretning i ambulancerne. Det kan reducere personaleudgifterne på sygehusene, og dermed kan der opnås en varig besparelse på 6,6 mio. kr. om året. Hvis de mest vidtgående besparelser på akutlægebilerne gennemføres, kan forslaget dog ikke gennemføres fuldt ud, og så kan der kun spares 1,6 mio. kr.
Endelig indeholder spareplanen et forslag om, at ambulancetjenesten fremadrettet selv afslutter behandlingen af et øget antal patienter med hastegrad B. Patienter med hastegrad B er patienter, der har behov for hurtig behandling, men som ikke er livstruede. Afsluttes flere af disse patienter i præhospitalt regi, vil det kunne undgås, at disse patienter kommer ind på akutafdelingerne. Konkret forventer regionen, at der vil kunne afslutte 800 flere patienter med hastegrad B fra 2017 på grund af den lægefaglige dækning på AMK-vagtcentralen. Værdien af en afsluttet behandling i ambulancetjenesten er sat til 4.000 kr. pr. patient, og der budgetteres således med en varig besparelse på 3,2 mio. kr. om året.
Forslagene til besparelser har været i høring frem til den 8. maj 2015, hvorefter regionsrådet den 24. juni 2015 skal beslutte, hvilke forslag der skal gennemføres.
