I dag er næsten 4.000 hjertestartere tilmeldt det såkaldte hjertestarternetværk. Dermed kan regionernes AMK-vagtcentraler se de 4.000 hjertestarteres placering – og henvise anmelderne til nærmeste hjertestarter, når der ringes 112 om hjertestop. Men når en hjertestarter har været i brug, skal den have nye pads (engangs-elektroder), og det har rejst et nyt spørgsmål: Skal regionerne betale for nye pads, når AMK-vagtcentralerne har henvist en anmelder til at benytte en privat hjertestarter? Regionerne er uenige om svaret.
De seneste år er antallet af hjertestartere i Danmark steget kraftigt, og det vurderes, at der i alt er ca. 15.000 hjertestartere i offentlige og private bygninger. Hjertestarterne kan hjælpe med til at forbedre en dårlig statistik. Af de ca. 3.500 danskere, som årligt rammes af hjertestop, er det nemlig kun ca. 5 %, som overlever hjertestoppet. Men chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der hurtigt anvendes en hjertestarter – faktisk viser undersøgelser, at 74 % af hjertestoppatienterne overlever uden mén, hvis der ved hjælp af en hjertestarter sker defibrillering inden for tre minutter.
Nærmeste hjertestarter vises på elektronisk kort på vagtcentralen
Netop hurtig defibrillering er en af målsætningerne for det private hjertestarternetværk. Her kan hjertestartere let og hurtigt tilmeldes, hvorefter de registreres i en database. I dag er der tilmeldt næsten 4.000 hjertestartere, og regionernes AMK-vagtcentraler, der siden maj har stået for visitationen af alle 112-opkald om sygdom, har adgang til databasen, og altså dermed adgang til oplysninger om alle de 4.000 hjertestarteres placering. Det sker nu automatisk, således at hjertestarternes placering vises på et GIS-kort hos den vagthavende sygeplejerske på vagtcentralen. Sygeplejersken kan så fortælle anmelderen, hvor den nærmeste hjertestarter står.
Når en hjertestarter har været i brug, skal den imidlertid have nye pads (engangs-elektroder), og det koster typisk mellem 300 og 1.000 kr. Men er det regionerne, som skal betale for de nye pads, når regionerne har henvist en anmelder til at bruge en privat hjertestarter? Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at regionerne har overtaget visitationen af de sundhedsfaglige 112-opkald fra politiets alarmcentraler.
Har refundet udgifter to gange
Det er Region Midtjylland, som har bedt Danske Regioner om at overveje, om regionerne bør have en fælles politik på området.
Baggrunden er en konkret – og lidt atypisk – sag, hvor der ikke blot var tale om, at anmelderen blev henvist til nærmeste hjertestarter. I stedet blev ejeren af hjertestarteren kontaktet og anmodet om at rykke ud med hjertestarteren. Efterfølgende kontaktede ejeren så regionen og bad om at få refunderet udgifterne til nye pads. Efterfølgende har Region Midtjylland også fået en anden henvendelse om refusion, og i begge tilfælde har regionen valgt at dække ejernes omkostninger.
Da Region Midtjyllands AMK-vagtcentral henviser til hjertestartere 1-2 gange om dagen, har regionen imidlertid beregnet, at en ordning med refusion af reetableringsudgifter årlig vil kunne komme til at koste ca. 500.000 kr. Og derfor har man ønsket, at regionerne i fællesskab tager stilling til, om man skal gå ind på dette nye udgiftsområde.
Danske Regioner har spurgt alle fem regioner om, hvad deres politik på området er. Og svarene viser, at der langt fra er enighed mellem regionerne.
I Region Midtjylland har man som nævnt allerede refunderet reetableringsudgifter i to tilfælde. Region Nordjylland har imidlertid meddelt, at man ikke refunderer udgifterne – og i øvrigt mener, at det ville være uhensigtsmæssigt at gøre det, fordi meningen med en tilmelding til hjertestarternetværket er, at hjertestarteren er til fælles bedste. Derimod vil Region Sjælland være villigt til at betale, mens Region Syddanmark ikke har haft nogen konkrete sager og derfor ikke har forholdt sig til problemstillingen. Som den eneste region har Region Hovedstaden ikke svaret på Danske Regioners henvendelse, så det vides ikke, hvad hovedstandsregionens politik er.
Hos Danske Regioner er konklusionen, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at udarbejde fælles retningslinjer for refusion af udgifter ved brug af privates hjertestartere.
Region Midtjylland har imidlertid ønsket at få en politisk stillingtagen til spørgsmålet, og i første omgang har regionens rådgivende udvalg vedrørende hospitaler besluttet at anbefale en model, hvor regionen konsekvent melder ud, at man refunderer relevante reetableringsudgifter, hvis anvendelsen er sket efter henvisning fra AMK-vagtcentralen. På et senere tidspunkt skal politikerne i regionens forretningsudvalg så tage stilling til, om de er enige.
