Lægerne i Region Sjælland fortsætter med at fremlægge cases, hvor de mener, at Region Sjællands nye struktur i det præhospitale beredskab har medført, at patienterne har fået en dårligere behandling. De seneste tre cases handler om situationer, hvor lægerne mener, at manglen på akutlægebiler har resulteret i fatale forsinkelser, fordi en akutlæge ville kunne have sikret, at den korrekte behandling var startet tidligere.
Det er Ugeskrift for Læger, som omtaler de tre nye cases, der bringer det samlede antal cases op på 11. Men i de seneste cases er der ikke tale om, at nogen har gjort noget forkert. Alle har passet deres job til punkt og prikke, men alligevel har patienten fået et mindre end optimalt forløb.
I den første case er der tale om en patient, som har slået kraniet og indbringes til lokalt sygehus inden overflytning til neuro-intensiv på Rigshospitalet i komatøs tilstand. Patienten er i dag oppegående og i genoptræning. Men den lægelige vurdering er, at patienten burde være blevet intuberet og kørt direkte til neurokirurg på Rigshospitalet. Prognosen for genoptræning er yderst tvivlsom, og forløbet kunne formentlig have været afkortet, hvis patienten var behandlet optimalt fra starten, mener lægen.
Den næste case handler også om en patient, der har slået kraniet. Der er massiv hjerneskade, formodentlig som følge af en blanding af iltmangel på grund af mangelfuld ventilation undervejs til hospitalet og den primære skade. Patienten stod ikke til at redde. Lægens vurdering er også her, at der burde have været intuberet, og at patienten burde være blevet kørt direkte til neurokirurg på Rigshospitalet.
I den tredje og sidste case blev patienten fundet bevidstløs og hypotherm. Patienten blev indbragt til nærmest akutsygehus og derefter overført med helikopter til Rigshospitalet til undersøgelse og behandling i hjerte-lungemaskine. Patienten er nu indlagt på lokalt sygehus. Lægen vurderer, at der er tale om en systemforsinkelse på to-tre timer, som kunne være undgået, hvis patienten var blevet transporteret direkte til Rigshospitalet. Det er ifølge lægen uhensigtsmæssigt og fordyrende, at patienten først køres i retning væk fra Rigshospitalet for derefter at blive helikopterfløjet den modsatte vej.
Læger: Transport til nærmeste sygehus kan have fatale konsekvenser
Ifølge de sjællandske læger vises de tre cases, at lægernes fravær fra det præhospitale beredskab er et problem. For det er kun læger, som kan beslutte, om en det er nok at sende en patient til det nærmeste akutsygehus, eller om patienten skal haste-transporteres til et specialiseret sygehus – måske ligefrem Rigshospitalet, hvor der findes højtspecialiseret ekspertise.
De paramedicinere, der nu bemander akutbilerne, skal køre patienterne til nærmeste sygehus, hvor der så kan foretages en lægelig vurdering. Det forsinker forløbet, og det kan have fatale konsekvenser, mener lægerne.
Overlæge Claus Lie fra Slagelse Sygehus’ akutafdeling, som har taget rollen på sig som talsmand for den lægelige kritik af det nye akutsystem, forklarer i Ugeskrift for Læger, at de seneste cases med al ønskelig tydelighed understreger, at der ikke er tale om nogen kritik af paramedicinerne, når lægerne kritiserer det lægeløse set-up i regionen.
”De gør intet forkert. De gør det fuldstændig rigtigt – de kører til nærmeste hospital. Og konsekvensen er, at det forsinker behandlingsaktiviteten. Det er nu engang den beslutning, man har truffet. Dette her er en konsekvens af ikke at have den præhospitale vurdering, som en læge kan foretage. Det har intet med behandlerne at gøre. I realiteten skulle man skrive tilsigtet hændelse eller hvad?”, spørger han retorisk i Ugeskrift for Læger.
Claus Lie udtaler sig på egne og ikke på sygehusets vegne.
