Da den første COVID-19-bølge rullede ind over Danmark, undersøgte Præhospitalet i Region Midtjylland, om en såkaldt stoletest kunne hjælpe ambulancepersonalet med at vurdere, om patienter var i risiko for et alvorligt forløb. Resultaterne tyder på, at denne belastningstest rent faktisk kunne bidrage til at identificere patienter, der ville have gavn af at blive indlagt på hospitalet.
Præhospitale akutlæger og ambulancepersonale var i starten af COVID-19-pandemien blandt de første, der mødte patienter med symptomer på COVID-19. På det tidspunkt var det en helt ukendt sygdom med nogle overraskende sygdomsforløb. Derfor var det en udfordring at vurdere, hvilke patienter, der med fordel kunne blive hjemme, og hvilke, der var i risiko for at udvikle alvorlig sygdom og burde indlægges med det samme.
Som et ekstra værktøj til at identificere hvilke patienter, der kunne undgå at blive indlagt, valgte Præhospitalet i Region Midtjylland med inspiration fra det italienske sundhedsvæsen at udføre en særlig belastningstest, kaldet ‘stoletesten’, med patienterne.
Samtidig blev der sat et forskningsprojekt i gang, hvor Præhospitalets afdeling for Forskning og Udvikling systematisk fulgte op på indførsel af testen. Formålet var at undersøge, om den relativt simple test kunne være med til at kvalificere beslutningen om, hvorvidt patienten kunne blive hjemme eller skulle indlægges.
Kunne bidrage positivt – men anvendes ikke længere
Resultaterne viser nu, at belastningstesten under COVID-19 kunne bidrage til at identificere patienter, der ville have gavn af at blive indlagt på hospitalet. Stoletesten bruges dog ikke længere i ambulancerne, da der nu er mere viden om COVID-19-forløb, og de almindelige undersøgelser er derfor fuldt tilstrækkelige.
”Det var en ekstra opgave, som ambulancepersonalet tog på sig i en travl periode. De bidrog både med at udføre testen og samle data ind til forskning. Resultaterne er ikke entydige, men vi har fået ny og inspirerende viden om mulige potentialer i at bruge den slags enkle test i det akutte forløb”, fortæller forskningsleder Ulla Væggemose.
Belastningstesten er en 1 minuts øvelse, hvor patienten skal rejse sig fra en stol og sætte sig igen så mange gange som muligt. Antallet af gange, patienten kan rejse og sætte sig, giver – sammen med målingen af iltniveauet i blodet – et billede af, om patienten var i risiko for et alvorligt forløb og derfor skulle køres til hospitalet.
Gav ekstra sikkerhed i vurderingen
”COVID-19 var dengang helt ukendt farvand, og der var eksempler på, at patienter med relativt svage symptomer alligevel fik alvorlige forløb. Derfor supplerede vi de normale undersøgelser med denne særlige belastningstest, for at få ekstra sikkerhed i vores vurdering af patienten”, fortæller Allan Bach, der er cheflæge i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler.
”Der var mange nye procedurer i starten af covid-pandemien, men også en del pionerånd, og jeg er stolt over, at læger og ambulancepersonale trods travlhed bidrog så engageret til både at gennemføre testen og indsamle data til forskningen”, siger Allan Bach.
Stoletesten blev kun gennemført med de patienter, hvor man var i tvivl om, hvorvidt de var i risiko for et alvorligt forløb. Børn samt patienter, der var over 70 år eller havde anden svær sygdom, blev altid kørt til hospitalet og skulle derfor ikke gennemføre testen.
Fakta om forskningsprojektet
Pilotprojektet er et interventionsstudie.
Læge Julie Bøgh Linding Kjerullf var tovholder på projektet i samarbejde med initiativtager, AMK-læge og forsker Morten Thingemann Bøtker. Inspirationen fra Italien blev bragt til Region Midtjylland af afdelingslæge, Ph.d. Søren Helbo Skaarup.
Den videnskabelige artikel er offentliggjort i BMC Emergency Medicine med titlen “Implementation and findings on a one-minute sit-stand test for prehospital triage in patients with suspected COVID-19—a pilot project”.
