Røde Kors har over 40.000 frivillige i Danmark, og organisationen ønsker at få en ny rolle i det danske beredskab. Røde Kors foreslår, at politikerne styrker civilsamfundets rolle og ansvar i samfundssikkerheden, at man integrer civilsamfundets psykosociale indsatser i det nationale beredskab, og at der etables et socialt beredskab til gavn for samfundets mest udsatte grupper.
I en henvendelse til politikerne i Folketinget fremhæver Røde Kors, at de sidste års kriser har vist, at civilsamfundet er en central motor og et centralt bidrag til det danske kriseberedskab.
”Før, under og efter akutte kriser kan civilsamfundet engagere den enkelte borger og forankre vigtigheden af et fælles ansvar for et trygt og sikkert samfund. Civilsamfundets styrke kunne tydeligt mærkes under pandemien. Røde Kors i Danmark etablerede en corona-hotline i regi af Rigspolitiet. Frivillige ledsagede sårbare og udsatte grupper til vaccination. Røde Kors’ Parat Hjælpenetværk blev oprettet til gavn for samfundets mest isolerede grupper”, skriver Røde Kors – og fortsætter:
”Da 33.000 ukrainere ankom til Danmark, var det et samlet Danmark som tog imod dem. Røde Kors etablerede en modtagefacilitet på Hovedbanen og bidrog med psykosocial støtte i myndighedernes modtagecenter ved grænsen. Borgere donerede bl.a. tøj som Røde Kors organiserede og fordelte”.
”Erfaringerne viser, at civilsamfundet kan bidrage positivt til myndighedernes opgaveløsning i akutte situationer. Men erfaringen er også, at civilsamfundet sjældent er tænkt ind fra starten. Det kan gavne samfundssikkerheden, hvis myndighederne mere systematisk nyttiggør de ressourcer, som den brede frivillighed udgør, herunder civilsamfundets adgang til landets mest udsatte grupper. Røde Kors og vores mere end 40.000 frivillige er parate til at tage ansvar. Vi udvikler hver dag vores beredskab og uddanner frivillige til at kunne yde fx psykosocial støtte. Vi ser både i vores egen organisation og i samfundet generelt et stort potentiale for mere samarbejde før, under og efter kriser”, lyder det fra Røde Kors.
Mere ansvar for samfundssikkerheden
Det første forslag fra Røde Kors er, at man styrker civilsamfundets rolle og ansvar i samfundssikkerheden.
”Frivillighed er en fleksibel ressource, som kan nyttiggøres i de fleste typer af samfundskriser. Men kun hvis de mobiliseres og organiseres af organisationer, der har erfaring med frivilligledelse. Organisationer som Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet sikrer kompetent nyttiggørelse af frivillige i forsvaret og redningsberedskabet. Røde Kors kan påtage sig opgaven med at mobilisere, uddanne og engagere den brede frivillighed til gavn for samfundssikkerheden over hele landet. Men det kræver, at vores ressourcer tænkes meres systematisk ind før, under og efter krisehændelser”, skriver organisationen – og fortsætter:
”Som en supplerende beredskabsaktør kan Røde Kors bistå myndighederne i nationale kriser og katastrofer. Vores særlige rolle som understøttende til myndighederne udspringer af Genèvekonventionens og dens protokoller, men er ikke indskrevet i national lovgivning eller beredskabsplaner. Alligevel tager vi løbende et aktivt ansvar i samfundssikkerheden og udvikler hver dag vores beredskab til at kunne supplere myndighedernes opgaveløsning, når der bliver kaldt på os”.
40.000 frivillige kan deltage i civilsamfundets psykosociale indsatser
Det næste forslag er, at man integrer civilsamfundets psykosociale indsatser i det nationale beredskab.
”Alvorlige hændelser i Danmark har vist, at det er en udfordring at sikre tilstrækkelig psykosocial krisestøtte til borgere efter den akutte fase. Mens myndighedernes umiddelbare håndtering af en brand, oversvømmelse eller skyderi afsluttes efter nogle få dage, så kan stressreaktioner hos berørte, vidner eller pårørende opstå efter mange måneder. Derfor anbefaler Røde Kors, at der etableres et stående, supplerende psykosocialt beredskab i regi af civilsamfundet, der skal kunne aktiveres af og sammen med sektoransvarlige myndigheder både i den akutte og opfølgende fase”, skriver Røde Kors.
”Røde Kors og vores mere end 40.000 frivillige er parate til at tage et endnu større ansvar i det psykosociale beredskab. I Røde Kors ser vi os selv som et supplement til myndighedernes psykosociale beredskab. På både lokalt og nationalt niveau har vi erfaringer med at gennemføre psykosociale indsatser i samarbejde med myndigheder, og vi tror på, at der er et uudnyttet potentiale i at integrere civilsamfundet i det nationale psykosociale beredskab”, lyder det fra organisationen.
Vil etablere socialt beredskab
Det tredje og sidste forslag er, at der etables et socialt beredskab til gavn for samfundets mest udsatte grupper:
”Røde Kors [anbefaler], at Danmark etablerer et socialt beredskab, så mennesker, der i forvejen er udsatte eller sårbare, ikke bliver endnu dårligere stillet eller lider større nød på grund af den opståede krise. Det sociale beredskab kan tage forskellige former, men er i bund og grund en handleplan for, hvordan samfundet som helhed skal agere over for udsatte mennesker, når der opstår en pandemisk krise, en klimakatastrofe, sikkerhedskrise eller lignende.”
”Danmark var ikke klar til at håndtere coronakrisens konsekvenser for udsatte grupper, fordi de ikke var tænkt ind i indsatsen fra starten. Samfundet har et fælles ansvar for at lære af pandemien, og vi skal i fremtiden kunne forebygge og afhjælpe de negative følgevirkninger, som kommende kriser kan afføde for mennesker i social udsathed. Der er brug for et stående socialt beredskab som supplement til det etablerede krisestyringssystem, hvis alle samfundets grupper skal komme godt igennem de næste samfundskriser”, lyder det fra Røde Kors.
