En robot er hurtigere end os mennesker til at genkende ord, talemåder og åndedræt. På den måde kan robotter bruges til hurtigt at sikre hjælp til patienter med hjertestop, når der ringes 112. Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen lancerer.
Robotterne er på sin vis både nye og erfarne. De har nemlig allerede gennemlyttet mere end 100.000 gamle opkald. Og ved alle opkald om hjertestop har de registreret særlige karakteristika som ord, åndedræt og talehastighed. Robotterne er udviklet af det private firma, Corti i et samarbejde med bl.a. Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, og de har gode chancer for at blive både en landsdækkende succes og en ny eksportvare.
Håbet er, at robotterne kan bidrage til at forbedre overlevelsen yderligere. På 15 år er overlevelsen ved hjertestop allerede steget fra syv til 22 pct., og generelt dør langt færre patienter af hjertesygdomme i dag end tidligere.
Bedre diagnosticering
Ved en tredjedel af alle opkald, hvor der er tale om hjertestop, er borgerne, der ringer, ikke selv klar over, hvad der er galt med personen ved siden af dem. Uden robotterne diagnosticerer personalet 75 pct. af hjertestoppene, mens det sker i 84 pct. af tilfældene med hjælp fra robotternes talegenkendelse. Og med 4.000 årlige hjertestop på landsplan svarer det til næsten 400 ekstra diagnoser årligt.
”Vores foreløbige resultater er gode, og hvis næste måling viser samme tendens, udbredes robotterne til vagtcentraler i hele landet”. Sådan lyder det fra Danske Regioners Sophie Hæstorp Andersen, der også er formand for Region Hovedstaden.
Udbredelsen af robotterne er en del af et større udspil på hjerteområdet, som Danske Regioner og Hjerteforeningen nu lancerer.
Kan være forskellen på liv og død
”Hjertestop er meget alvorligt, og det er helt afgørende for overlevelsen, at der er nogen, der træder til med hjælp. Derfor er vi glade for, at denne teknologi kan være med til at opspore hjertestop endnu hurtigere og ikke mindst udsigten til, at teknologien udbredes til hele landet”, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.
”Det overrasker mig positivt, at så mange flere tilfælde af hjertestop kan opspores på denne måde, og det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi gør brug af den mulighed. Tiden arbejder imod hjertestoppatienter. Jo hurtigere hjertestoppet identificeres, desto hurtigere kan personalet på vagtcentralen guide den, der har ringet, til at give hjertemassage og evt. behandling med hjertestarter, inden ambulancen når frem. Det kan betyde, at patienter med hjertestop kan få hurtigere hjælp og dermed færre men af deres hjertestop. Det kan være forskellen på liv og død”, siger Anne Kaltoft.
