Tidligere på måneden skrev Region Hovedstaden kontrakt med Falck og Københavns Brandvæsen om ambulancekørsel. Men der er risiko for, at de nye kontrakter ikke kan implementeres. Regionen har nemlig glemt at budgettere med udgifterne til at ansætte ni nye medarbejdere til at administrere kontrakterne – og politikerne er skeptiske over for en tillægsbevilling.
De nye ambulancekontrakter træder i kraft den 1. februar 2016, og Region Hovedstaden har i kontrakterne valgt en ny model for en række af ambulancetjenestens opgaver. Regionen vil således bryde med den hidtidige opgavefordeling mellem ambulanceoperatørerne og regionen, så det f.eks. ikke længere er Falcks og Københavns Brandvæsens korpslæger, der skal sikre, at ambulanceredderne har den nødvendige uddannelse. Ansvaret for den lægelige delegation, som er nødvendig for at redderne kan udføre behandling, flyttes også fra ambulanceoperatørerne til regionen.
De nye opgaver betyder, at Region Hovedstadens administration skal ansætte ni nye medarbejdere. Og selv om kontrakterne først træder i kraft i 2016, skal medarbejderne ifølge regionen ansættes hurtigst muligt i 2015, så de kan forberede implementeringen af de nye kontrakter. I 2015 vil det koste godt 5 mio. kr., men der er ikke budgetteret med disse udgifter. Det skyldes ifølge Region Hovedstaden en fejl, og derfor søges der nu om en tillægsbevilling, som skal finansieres ved at spare på en pulje til renovering af regionens sygehuse.
Politisk skepsis
Da ønsket om en tillægsbevilling første gang blev forelagt for politikerne i december 2014, blev sagen udsat, men tirsdag er tillægsbevillingen atter på dagsordenen. Og denne gang kommer regionens embedsmænd med en kraftig advarsel til politikerne: Hvis ikke politikerne giver den ønskede tillægsbevilling, så vil de nye ambulancekontrakter formentlig ikke kunne implementeres.
Det primære problem er, at regionens embedsmænd med den nye opgavefordeling har fjernet kravet om, at ambulanceoperatørerne skal have en korpslæge. Men samtidig betyder regionens fejl i budgettet, at der ikke er penge til at ansætte de tre læger, som skal overtage korpslægernes opgaver. Og uden enten korpslæger hos ambulanceoperatørerne eller læger hos regionen kan ambulanceredderne ikke lovligt behandle patienterne.
”Det er administrationens vurdering, at Den Præhospitale Virksomhed ikke kan implementere kontrakterne fra februar 2016 uden at få tilført en tillægsbevilling, idet ambulancepersonale jf. gældende lovgivning ikke kan arbejde uden delegation af kompetencer fra en læge”, skriver embedsmændene og understreger, at administrationen har brug for pengene nu:
”Det er en forudsætning i de nye kontrakter at sikre, at en lang række opgaver – specielt sundhedsfaglige – skal planlægges og implementeres minimum seks måneder forud for kontraktstart. En forsinkelse vil betyde, at regionen ikke kan opfylde sin del af kontrakten, hvilket vil have konsekvenser for leverandørernes mulighed for at overholde deres forpligtelser”.
Tillægsbevilling kan ikke reduceres
Embedsmændene afviser også et ønske om, at tillægsbevillingen reduceres med 1 mio. kr.:
”Såfremt det besluttes at reducere implementeringsudgiften med 1 mio. kr. vil det være administrationens forslag at alle ansættelser af de ni medarbejderressourcer blive yderligere udskudt med 2 måneder hver især. Administrationen kan ikke anbefale dette (…), idet det vil betyde en kortere indfasningsperiode, lavere kvalitet i løsningsdesignet, risiko for at løsningen ikke er klar til driftsstart pr. 1. februar og potentielt merudgifter i 2016 for at forcere klargøringen op til idriftsættelse”.
For at imødegå kritikken af, at der sker en kraftig opnormering af regionens administrationen, understreger embedsmændene, at Den Præhospitale Virksomhed i 2014 anvendte 2,7 % af de samlede udgifter til administrative funktioner. Til sammenligning er de administrative udgifter for alle landets regioner i gennemsnit på 4,5 %. Regionen har dog ikke oplyst, hvordan tillægsbevillingen på 5 mio. kr. vil påvirke den andel af udgifterne, der går til administrative funktioner.
