Hvis en ambulance undervejs til en patient omdisponeres til en anden og mere hastende opgave, så der i stedet må afsendes en anden ambulance, bliver beregningen af responstiden ikke nulstillet. Responstiden beregnes nemlig i forhold til patientforløb – og ikke i forhold til den enkelte ambulance. Det understreger Region Hovedstaden, efter at en regionspolitiker har udtrykt bekymring over responstiderne.
Det er regionsrådsmedlem Lise Rask (A), som har bedt om en redegørelse for beregningen af responstiderne i Region Hovedstaden. Lise Rask henviser til en situation, hvor en ambulance på kørsel 2 omdirigeres til en kørsel 1, hvorefter en ny ambulance afsendes til den første patient. Regionsrådsmedlemmet vil gerne vide, om det er korrekt, at responstiden så kun omfatter tidsrummet fra den nye ambulances disponering til dens ankomst – altså om responstiden reelt nulstilles ved en omdisponering.
”Hvis det er korrekt, kan vi jo ikke regne med tiderne. Jeg kan godt forstå, at chaufføren på den nye kørsel 2 regner hans tid, men den totalt responstid til patient vil ikke være korrekt”, lyder det fra Lise Rask.
Region Hovedstaden afviser imidlertid, at der sker en nulstilling. Responstiderne opgøres nemlig efter de regler, som er fastsat i præhospitalbekendtgørelsen, hvor responstiden defineres som ”den tid, der går, fra den tekniske disponent på regionens AMK-vagtcentral modtager opgaven fra den sundhedsfaglige visitator og indtil ambulancen er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende”.
”Hvis en ambulance sendes til en patient som kørsel B (dvs. kørsel uden udrykning), men undervejs omdisponeres til en anden patient med en mere kritisk tilstand, vil der blive sendt en anden ambulance til den første patient. Den opgjorte responstid er tiden fra opgaven modtages til disponering på AMK-vagtcentralen og indtil den endelige ambulance er fremme, dvs. responstiden opgøres i forhold til patientforløbet og ikke i forhold til det enkelte køretøj”, skriver Region Hovedstaden i et svar til Lise Rask.
