Det familieejede redningskorps REKO i Kolind på Djursland fik et mindre underskud i regnskabsåret 2013/2014. Årets endte således med et tab på 265.000 kr. mod et overskud på hele 2,8 mio. kr. året før. REKO, der blandt andet er station for Dansk Autohjælp, er dog stadig et solidt selskab med en egenkapital på godt 5 mio. kr.
REKO oplyser ikke selskabets omsætning, men bruttofortjenesten faldt svagt fra 3,6 mio. kr. i 2012/2013 til 3,4 mio. kr. i 2013/2014. Personaleudgifterne lå næsten uændret på 2,9 mio. kr., ligesom årets afskrivninger atter lå på 0,7 mio. kr. Det resulterede i et driftsunderskud på 0,2 mio. kr. mod et lille overskud på 35.000 kr. året før.
På bundlinjen fik REKO et underskud på godt 265.000 kr., mens der året før var et overskud på 2,8 mio. kr. Det store overskud kunne dengang henføres til, at REKO som medejer af Dansk Autohjælp fik en andel af fortjenesten ved salget til SOS International.
REKO har grunde, bygninger og materiel for 7,7 mio. kr. og samtidig en begrænset gæld. Dermed har selskabet en ganske stor egenkapital på godt 5 mio. kr.