På landsplan er der stadig over 1 pct. af 112-opkaldene, som ikke når igennem til en sundhedsfaglig visitator. Det kan føre til, at akuthjælpen til borgerne bliver forsinket, men i en ny rapport betegner myndighederne forsinkelsen som ”en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig sundhed for de begrænsede ressourcer”. Fremover skal de mistede 112-opkald dog altid resultere i, at der afsendes en ambulance.
De mistede 112-opkald betegnes af regionerne som “overløbsopkald”. De opstår, når et 112-opkald om sygdom eller tilskadekomst er indløbet til alarmcentralen, men hvor 112-operatøren derefter har problemer med at få kontakt til regionens AMK-vagtcentral, som ellers skal stå for den videre ekspedition af opkaldet.
Som standard forsøger 112-operatøren to gange at koble AMK-vagtcentralen ind på samtalen. Hvis opkaldet heller ikke overtages af regionens AMK-vagtcentral i andet forsøg, sender 112-operatøren en elektroniske melding til AMK-vagtcentralen om, at der ikke er opnået kontakt til AMK-vagtcentralen. Rent teknisk sendes meldingen i form af en opdatering af den elektroniske blanket, som allerede sendes afsted første gang 112-operatøren forsøger at koble AMK-vagtcentralen på opkaldet.
Normalt skal alle sundhedsfaglige 112-opkald via den sundhedsfaglige visitation på AMK-vagtcentralen, hvor en sygeplejerske eller paramediciner overtager 112-opkaldet og taler med indringeren. Når opkaldet er vurderet af visitatoren, sendes det videre til en teknisk disponent, som sørger for at sende nærmeste relevante køretøj afsted. Proceduren med den elektroniske blanket sikrer, at meldingen kan ekspederes af en leder eller en disponent på AMK-vagtcentralen, selv om meldingen ikke har været via en sundhedsfaglig visitator.
I september 2021 toppede overløbsopkaldene, således at AMK-vagtcentralerne ikke svarede ved 2 pct. af alle de hændelser, der blev ekspederet via 112. Siden da er andelen faldet, men den udgjorde stadig 1,1 pct. ved den seneste opgørelse i marts 2022.
Skal altid sende ambulance
I en ny rapport fra en taskforce – hvor regionerne, Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har været medlemmer – anbefales det nu, at regionerne per automatik afsender en ambulance, hvis operatøren på alarmcentralen melder, at det ikke har været muligt at få kontakt til AMK-vagtcentralen. Inden da skal operatøren fortsat to gange forsøge at koble AMK-vagtcentralen ind på samtalen. Endvidere slår taskforcen fast, at borgeren skal have at vide af 112-alarmoperatøren, at der er en ambulance på vej, hvis opkaldet afsluttes uden kontakt til AMK-vagtcentralen.
Taskforcen slår også fast, at hvis et 112-opkald drejer sig om et hjertestop eller et bevidstløst barn, eller hvis et barn er indringer, så skal 112-alarmoperatøren blive ved med at forsøge at koble regionens AMK-vagtcentral ind på samtalen, indtil opkaldet enten overtages af AMK-vagtcentralen eller der ankommer en præhospital enhed på skadestedet. Samtidig skal 112-alarmoperatøren rådgive den, der ringer ind, om relevant lægmands-førstehjælp, herunder lægmands-hjertelungeredning.
I dag er det praksis, at 112-alarmoperatøren ved medicinsk hjertestop sender den skriftlige meddelelse ”STOP”. Det sker med henblik på, at regionens AMK-vagtcentral kan aktivere hjerteløberordningen – også selv om der ikke en ledig sundhedsfaglig medarbejder, der kan overtage opkaldet. Taskforcen anbefaler, at der aftales yderligere stikord for typiske hændelser, som kan være med til at kvalificere responsen, herunder hastegrad og behov for at aktivere supplerende præhospitale ressourcer.
Skal blive bedre til at håndtere spidsbelastninger
Taskforcen anbefaler også, at regionerne løbende afsøger nye muligheder for at bruge data om f.eks. vejret for at kunne kvalificere vagtplanlægningen i forhold til spidsbelastninger, og at regionerne udveksler erfaringer i de relevante samarbejdsfora om brugen af data til at kvalificere vagtplanlægning. Det skal sikre, at der er nok sundhedsfaglige visitatorer på vagt.
Samtidig peger taskforcen på, at data og erfaring ikke gør det muligt at forudsige alt. Så der er behov for at planlægge efter, at systemet er robust nok til at håndtere tilfældige variationer og kunne improvisere ved uforudsigelige spidsbelastninger. Alle regioner skal endvidere ifølge taskforcen fremover råde over en bufferfunktion, som hurtigt kan inddrages, når alle sundhedsfaglige visitatorer er optagede. Det skal skabe mere robusthed til at kunne håndtere uventede spidsbelastninger i antallet af opkald.
Taskforcen anbefaler desuden, at mulighederne for brug af delestillinger styrkes, og at der i overenskomsterne skabes bedre muligheder for brug af rådighedsvagter. Rådighedsvagter kan særligt være relevant for effektivt at sikre tilstrækkelig bemanding ved sygdom blandt personalet.
Overløbsopkald skal ikke defineres som utilsigtede hændelser
I sundhedsvæsenet opereres med konceptet ”utilsigtede hændelser”. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der tale om en utilsigtet hændelse, hvis noget går galt i sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse defineres af styrelsen som en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Utilsigtede hændelser skal indrapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
I rapporten søger taskforcen imidlertid at definere sig ud af, at overløbsopkaldene har karakter af utilsigtede hændelser.
Sundhedsmyndighederne anerkender i rapporten, at overløbsopkald i yderste konsekvens kan have helbredsmæssige konsekvenser – og dermed er de omfattet af definitionen på en utilsigtet hændelse samt indrapporteringspligten. Men myndighederne mener, at det forhold, at der er faste procedurer for, hvordan opkaldene håndteres, gør, at der er tale om en kalkuleret risiko fra regionernes side. Og en kalkuleret risiko er ikke en utilsigtet hændelse. Eller som myndighederne skriver i rapporten:
”Set i lyset af regionernes faste procedure for og monitorering af overløbsopkald, kan forsinkelser som følge af overløbsopkald bedst ses som udtryk for en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig sundhed for de begrænsede ressourcer, snarere end utilsigtede hændelser. (…) Taskforcen anbefaler på den baggrund, at overløbsopkald ikke betragtes som utilsigtede hændelser, men at et reelt mistet 112-opkald skal indrapporteres som en utilsigtet hændelse”.
