I forrige uge kunne regionerne meddele, at de havde valgt firmaet Intergraph som leverandør af AMK-vagtcentralernes nye IT-system. Men reelt var der ikke tale om, at regionerne havde foretaget et valg – der var nemlig ikke andre tilbud end Intergraphs at vælge imellem.
Tidligere var det ambulanceoperatørerne selv, som stod for driften af de vagtcentraler, der disponerer ambulancer, lægebiler og akutbiler. Men i forbindelse med den store udbudsrunde i 2008-2009 overtog regionerne selv ansvaret for vagtcentralerne, og dermed har regionerne også været nødt til at anskaffe nye IT- og kommunikationssystemer.
I første omgang har regionerne lejet både radioudstyr og IT-system hos Falck, men sideløbende med det har regionerne iværksat et stort IT-udviklingsprojekt, der består af tre faser. Først er der blevet indkøbt udstyr til digital kommunikation mellem vagtcentraler og ambulancer, i anden fase skal der indkøbes et IT-system til vagtcentralerne – den såkaldte kontrolrumsløsning – og tredje fase består i udviklingen af en elektronisk patientjournal til ambulancerne, kaldet Præhospital Patient Journal (PPJ).
I den første fase blev et konsortium bestående af Swedish Radio Supply og Simatech valgt som leverandør af mobilapplikationer til ambulancerne i samtlige fem regioner. Og senest er den anden fase for alvor blev startet op, efter at fire af de fem regioner valgte Intergraph som leverandør af den fælles kontrolrumsløsning.
13 leverandører var interesserede
Den udbudsrunde, der førte til regionernes valg af Intergraph som leverandør, startede ud med interesse fra et betydeligt antal leverandører.
Hele 13 firmaer havde således søgt om at blive prækvalificeret – det vil sige at få lov til at afgive et egentligt tilbud. Blandt disse 13 firmaer udvalgte regionerne de fem, som blev vurderet som bedst egnede, og de fik så lov til at gå videre til næste runde, hvor de på baggrund af udbudsmaterialet skulle afgive tilbud.
De fem prækvalificerede firmaer var Ericsson, Visma Sirius Danmark, Intergraph, Locus og IBM. Imidlertid skræmte udbudsmaterialet tilsyneladende Ericsson og IBM væk, idet IBM dog valgte at indgå i et konsortium med Intergraph. Dermed fik regionerne kun tilbud fra Intergraph, Locus og Visma Sirius Danmark.
To tilbud levede ikke op til kravene
Næste trin i processen var at undersøge, om de modtagne tilbud levede op til regionernes krav, altså om de var konditionsmæssige. Den vurdering blev foretaget i samarbejde med et advokatfirma, og konklusionen var, at tilbuddene fra Locus og Visma Sirius Danmark ikke levede op til kravene.
Problemet var, at regionerne i udbudsmaterialet havde krævet, at tilbuddene skulle indeholde priser på alle de arbejdstimer, som firmaerne skulle bruge på projektet, samt et bud på, hvor mange ressourcer regionerne selv skulle afsætte. Men hverken Locus’ eller Visma Sirius Danmarks tilbud indeholdt ifølge regionerne de krævede oplysninger.
Regionerne valgte så at give de to firmaer en ny chance, men uden effekt, og til sidst måtte regionerne konstatere, at hverken Locus eller Visma Sirius Danmark havde været i stand til at give et konditionsmæssigt tilbud – og derfor kom de to firmaer ikke i betragtning.
Det ene af de to firmaer, Visma Sirius, er dog ikke enig i regionernes udlægning af forløbet. Visma Sirius mener således, at firmaets tilbud var konditionsmæssigt, og ifølge firmaet var problemet alene, at regionerne udover prisopstillingerne i det officielle prisbilag også havde ønsket en alternativ nedbrydning i et bilag, der omhandlede funktionaliteten i løsningen. Det ønske var imidlertid efter Visma Sirius’ mening meget vagt formuleret. Visma Sirius mener heller ikke, at firmaet fik en ny chance, da Visma Sirius af regionerne blot blev bedt om at udpege, hvor i materialet man kunne finde de oplysninger, som regionerne savnede i bilaget, men som Visma Sirius havde troet var dækket af det officielle prisbilag. Regionerne takkede endda nej til et tilbud om at få fremsendt yderligere oplysninger omkring den ønskede “alternative nedbrydning”. Visma Sirius har klaget over forløbet.
Men efter at regionerne havde erklæret, at de to tilbud ikke var konditionsmæssige, var der kun Intergraphs tilbud tilbage – og det valgte regionerne så. Prisen blev dog en hel del højere end regionerne oprindeligt havde ventet. Den hele 25 % højere pris skyldes dog – ifølge regionerne – at kun fire af de fem regioner indgik i udbuddet. Region Hovedstaden havde nemlig allerede købt sit eget IT-system.
Region Hovedstadens enegang udløser i øvrigt en ekstraregning til hovedstadsregionen, da de øvrige regioners nye IT-system skal kunne integreres med Region Hovedstadens. Den integration er nødvendig for at sikre samarbejdet mellem regionerne, men det bliver Region Hovedstaden, som skal afholde alle udgifterne til integrationen.
Optioner giver bedre muligheder for samarbejde
De fire regioner har også valgt at tilkøbe en række andre optioner.
En option skal således sikre, at det nye IT-system gør det muligt for regionerne at låne beredskaber hos hinanden, f.eks. hvis et beredskab befinder sig tæt på en regionsgrænse og dermed vil være hurtigere fremme ved et skadested. Og hvis en vagtcentral rammes af teknisk nedbrud eller har en unormalt stor belastning af længere varighed, f.eks. i katastrofesituationer, skal opgaver og telefoni fra 112 kunne sendes til en anden vagtcentral, der overtager både visitering og teknisk disponering af beredskaber. Det forudsætter imidlertid også, at alle vagtcentraler skal kunne se hinandens beredskaber og status på dem – og det skal Intergraph også sørge for.
En anden option sikrer, at IT-systemet bliver integreret med systemer hos Trygfonden og Center for Biologisk Beredskab hos Statens Serum Institut. Fra Trygfondens systemer skal der kunne hentes data om placeringen af registrerede hjertestartere, mens der til Statens Serum Institut skal leveres data, som gør det muligt for instituttet at overvåge ambulancernes aktivitet i forbindelse med epidemier eller pandemier.
Endelig har regionerne valgt at investere i et bedre servicemål for fejlretning. Dermed opnår regionerne en garanteret løsningstid på en time på 95 % af de kritiske fejl, der måtte opstå, i modsætning til udgangspunktet med en garanteret løsningstid på fire timer på 95 % af kritiske fejl.
