Det vakte opsigt, da Region Syddanmarks præhospitale chef i sidste måned udtalte, at regionens ambulancereddere skal vurdere, om en hjertestoppatient kan behandles, inden der kan sendes den ekstra ambulance, som er forudsætningen for, at der kan iværksættes avanceret genoplivning. Men nu ændrer regionen forklaring: Det er en ambulancelæge, der skal beslutte, hvilken indsats, som skal iværksættes.
I februar blev Region Syddanmarks præhospitale chef, Gitte Jørgensen, citeret for en udtalelse om, at hvis ambulanceredderne i regionen efter 10-12 minutter kommer frem til en patient med hjertestop, som ikke har fået førstehjælp, så skal de ikke iværksætte behandling af patienten, for det giver ikke mening. Samtidig slog regionen fast, at der først må sendes en ekstra ambulance ved hjertestop, hvis redderne er nået frem og har vurderet, at patienten kan behandles – at der er ”potentiale for genoplivning”.
I en ny redegørelse ændrer Region Syddanmark imidlertid forklaring. Ifølge redegørelsen er det nemlig slet ikke redderne, som skal vurdere, hvilken indsats, som skal iværksættes – det er enten en ambulancelæge eller regionens AMK-vagtcentral.
Avanceret genoplivning kræver læge eller paramediciner
Regionen bekræfter i redegørelsen, at en ambulance med to reddere normalt ikke er tilstrækkeligt til, at der kan iværksættes avanceret genoplivning. ”Såvel præhospitalt som på sygehus er det mest optimalt at være tre eller flere ved avanceret genoplivning. Men avanceret genoplivning kan også igangsættes af to personer afhængigt af rutiner og evt. suppleret med hjertekompressionsmaskine. Genoplivning efter hjertestop starter dog med basal genoplivning. Dette kan udføres af en-to personer”, skriver regionen i redegørelsen.
Samtidig sår regionen imidlertid tvivl om effekten af avanceret genoplivning. ”Avanceret genoplivning kan kun ydes af læge eller paramediciner. Paramedicineren har kompetence til at indgive to slags medicin. Akutlægen har flere muligheder. Der er meget lidt evidens for denne behandling i sammenligning med den basale genoplivning”, skriver regionen.
Akutlæge rekvirerer supplerende enhed
Når det gælder proceduren ved hjertestop, så skriver regionen, at den gældende procedure er, at der altid afsendes mindst to enheder: En ambulance og en akutlægebil. Ambulancepersonalet foretager ved ankomsten basal genoplivning og afventer på stedet, til den supplerende enhed kommer frem. Herefter kan der foretages avanceret genoplivning.
”I meget sjældne tilfælde kan lægebilen være optaget af en anden opgave. Her er proceduren, at disponenten på vagtcentralen kalder lægen og forelægger den nye opgave. Lægen tager stilling til, om han vil blive på den opgave, hvor han er, eller om han vil køre til den nye opgave. Hvis lægen ikke kan forlade den første patient, kan lægen bede vagtcentralen om at sende en anden akutlægebil, akutbil, lægehelikopter, ST-bil (med eller uden sygeplejerske) eller anden ambulance. Det forekommer dog meget sjældent, at lægen ikke kan køre til de hjertestop, der bliver meldt. I helt særlige tilfælde kan personalet på vagtcentralen også beslutte, at der skal sendes f.eks. ambulance nr. to”, skriver regionen i redegørelsen.
I modsætning til, hvad det præhospitale chef udtalte, indgår det således ikke i regionens procedure, at ambulanceredderne i de situationer, hvor akutlægen ikke kan rykke ud, skal være fremme og have konstateret, at patienten kan behandles, inden der kan sendes den supplerende enhed, som er en forudsætning for avanceret genoplivning.
