Region Sjælland ansætter sin første ambulancechef

Region Sjællands Præhospitale Center har ansat regionens første ambulancechef. Den nye chef, Karina Jensen, kommer fra en stilling som sundhedsfaglig chef i Region Sjællands sundhedsstrategiske planlægningsenhed, hvor hendes hovedfokus har været COVID-19. Hun skal stå i spidsen for opstarten og udviklingen af regionens kommende ambulancetjeneste.

Karina Jensen har været ansvarlig for regionens kriseberedskabssekretariat under alle bølgerne af pandemien. Derudover har hun beskæftiget sig med blandt andet kvalitet, patientsikkerhed og Sundhedsplatformen. Hun har en sundhedsfaglig baggrund som jordemoder.

Som ambulancechef får Karina Jensen en central rolle i forbindelse med opstarten og udviklingen af Region Sjællands fremtidige ambulancetjeneste, der skal varetage omkring halvdelen af ambulancekørslen i regionen.

Den nye ambulancechef tiltræder stillingen den 1. september 2022.

Annonce