Da Region Hovedstaden i 2008 for første gang sendte ambulancekørslen i udbud, viste regionens kontrolbud, at den billigste løsning i fem af de 10 områder, som udbuddet var opdelt i, ville have været at hjemtage ambulancekørslen. Og disse erfaringer fra 2008 vil ifølge Region Hovedstaden kunne være tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at hjemtage dele af ambulancekørslen, når de nuværende kontrakter udløber i 2015.
Ambulanceredderne i Region Hovedstaden har kritiseret regionens overvejelser om at hjemtage dele af ambulancekørslen, og kritikken har fået det konservative regionsrådsmedlem Nina Berrig til at gå ind i sagen. Hun har således bedt embedsmændene i regionen om at redegøre for overvejelserne om en hjemtagning på ambulanceområdet samt erfaringerne fra akutlægebilerne, som Region Hovedstaden over de seneste år gradvist har hjemtaget.
I dag står Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen for ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Men når de nuværende kontrakter med de tre operatører udløber den 31. januar 2015, så kan det meget vel være helt eller delvist slut med at anvende eksterne ambulanceoperatører i Region Hovedstaden. Om det bliver tilfældet, skal Region Hovedstadens regionsråd beslutte, når der bliver fastlagt en strategi for det ambulanceudbud, som formentlig indledes i begyndelsen af 2014.
Vil måske udarbejde business case
Ifølge embedsmændene er det primære argument for en hjemtagning, at regionens kontrolbud ved udbudsrunden i 2008 viste, at regionen selv ville kunne køre ambulancerne billigere i fem af de 10 geografiske områder, hvor kørslen blev udbud. Disse områder har tilsammen 2/3 af Region Hovedstadens ambulanceberedskaber. Og regionen mener, at erfaringerne fra 2008 kan være et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der også i 2015 vil være økonomiske gevinster ved en hjemtagning. Som et alternativ kan der dog også udarbejdes en egentlig business case, der nærmere beskriver de økonomiske perspektiver i en hjemtagning.
Men ud over en mulig økonomisk fordel, så peger Region Hovedstaden også på, at en hjemtagning kan give andre fordele. F.eks. vil en hjemtagning ifølge regionen kunne øge konkurrencen på et område, der er præget af begrænset konkurrence, og så vil driftssikkerheden og robustheden kunne øges, vurderer regionen med henvisning til situationen i Region Skåne, hvor en større ambulanceoperatør sidste år gik konkurs. Endelig mener regionen, at en hjemtagning vil være en fordel for kvaliteten og udviklingen af ambulancetjenesten, blandt andet fordi sammenhængende patientforløb kan fremmes gennem et samarbejde mellem ambulance- og sundhedsfagligt personale på hospitalerne.
Egen drift af akutlægebiler giver mere fleksibilitet
Gennem de seneste år har Region Hovedstaden gradvist overtaget den fulde drift af flere akutlægebiler, som tidligere var bemandet med lægeassistenter fra Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen.
”Erfaringen med egen ansættelse har vist, at der er opnået større fleksibilitet i opgaveløsningen og sammenhæng med opgaverne på AMK-vagtcentralen. Lægeassistenterne indgår i rotation med at køre akutlægebil, psykiatrisk akutberedskab, varetage sundhedsfaglige funktioner på AMK-vagtcentralen og generelle opgaver for alle akutlægebilerne. Personalet indgår ligeledes ved særlige arrangementer og øvelser, hvor regionen tidligere har skullet foretage særlige tilkøb”, lyder vurderingen fra Region Hovedstaden.
Ambulanceredderne har givet udtryk for, at hjemtagningen af akutlægebilerne efter deres vurdering reelt har gjort driften dyrere for regionen, og regionsrådsmedlem Nina Berrig havde da også bedt regionens embedsmænd om at kommentere driftsøkonomien. Region Hovedstaden oplyser dog ikke, hvilke økonomiske konsekvenser hjemtagningen har haft, men peger i stedet på, at det er den øgede fleksibilitet, som danner baggrund for, at Den Præhospitale Virksomhed i regionen nu selv står for kørslen med akutlægebiler – og altså ikke økonomiske overvejelser.
