De seneste uger har nordjyske medier omtalt flere tilfælde, hvor politiets alarmcentraler angiveligt har afvist at sende en ambulance, fordi anmelderen ikke kunne opgive en præcis adresse. Det får nu Region Nordjylland til at kræve, at politiet straks viderestiller sundhedsfaglige samtaler til regionens vagtcentral, så vagtcentralen kan sende ambulancen af sted.
Men politiet afviser, at alarmoperatørerne forlanger den nøjagtige adresse. ”Kender man ikke den nøjagtige adresse, så skal vi nok sende hjælp alligevel”, siger Steen Herlev Larsen, der er leder af Rigspolitiets 112-sekretariat.
Medieomtalen af konkrete tilfælde, hvor manglende adresseoplysninger har gjort det svært for borgere at få en ambulance, får nu Region Nordjylland til at melde ud, at ”det ikke burde ske, at borgere i nogle situationer har haft vanskeligt ved at få sendt en ambulance, fordi borgeren ikke kendte den præcise adresse fra begyndelsen af opkaldet til politiets alarmcentral”.
”Når borgeren i forvejen står i en utryg situation nytter det ikke noget, at politiet kræver at få oplyst et husnummer for at bestille en ambulance. Vi taler om meget kostbar tid, så politiet må koble regionernes vagtcentraler på telefonsamtalen”, siger Ulla Astman (S), der er regionsrådsformand i Region Nordjylland.
Ulla Astman vil sammen med de to næstformænd i regionsrådet, Per Larsen (K) og Bente Lauridsen (SF), nu bede Danske Regioner om at rejse sagen over for Justitsministeriet, der har ansvaret for politiet og dermed alarmcentralerne.
Politiet skal i dag koble regionernes vagtcentraler på, når der er tale om en sundhedsfaglig opringning. ”Politiet bør gøre det så hurtigt som muligt, så regionens vagtcentral kan sende ambulancen af sted. Regionen kan sagtens køre en ambulance af sted i den rigtige retning, når vagtcentralen hører et bynavn, og så kan politiet få de resterende nødvendige oplysninger, imens ambulancen er på landevejen”, siger Per Larsen (K).
”Den nye funktion med sundhedsfaglig hjælp fra regionens vagtcentral sikrer netop borgerne mere tryghed, og så nytter det ikke noget, at der sker en forsinkelse i systemerne”, tilføjer Bente Lauridsen (SF).
Samtidig bebuder Region Nordjylland, at regionens vagtcentral så vidt muligt vil overvåge, om der i fremtiden opstår lignende situationer, hvor manglende adresseoplysninger forsinker hjælpen.
Politiet: Vi skal nok sende hjælp
Hos Rigspolitiet kan man imidlertid ikke genkende beskrivelsen af, at alarmcentralerne kræver nøjagtige adresseoplysninger.
Når en borger ringer 112, er det således ifølge politiet ikke nødvendigt at kunne opgive den nøjagtige adresse for at få hjælp. Medarbejderne på alarmcentralerne har mange forskellige søgemuligheder, og kan derfor godt finde frem til eksempelvis ”Shell-tanken på Kalundborgvej”, hvis man ikke har den nøjagtige adresse. De mange søgemuligheder betyder også, at lokalkendskabet ikke har den store betydning.
”Det er klart, at vi foretrækker at få den nøjagtige adresse, og derfor har mange firmaer, institutioner, idrætshaller m.v. opslag ved telefonerne om alarmopkald til 112, hvor medarbejdere vejledes om, hvad de skal oplyse, når de tilkalder politi, ambulance eller brandvæsen. Men kender man ikke den nøjagtige adresse, så skal vi nok sende hjælp alligevel”, siger Steen Herlev Larsen, der er leder af Rigspolitiets 112-sekretariat.
I dag har politiet kun to alarmcentraler, der er placeret i Slagelse og Aarhus. Sammen med Københavns Brandvæsens alarmcentral i København dækker de hele landet. Centraliseringen af alarmcentraler skete pr. 1. november 2011, og Rigspolitiet understreger, at langt de fleste af de knap en million årlige opkald bliver løst på fornuftig vis, men at alarmcentralerne hele tiden evaluerer arbejdet, så fejl i videst muligt omfang undgås.
