Flere alvorlige problemer med den sygeplejerskebemandende akutbil i Holstebro er den direkte årsag til, at det præhospitale beredskab i Region Midtjylland – Præhospitalet – ikke fik sin akkreditering i første forsøg. Især var kvaliteten af sygeplejerskernes journaler meget dårlig, og i en række tilfælde var journalerne ikke blevet videregivet til sygehusene. Til gengæld blev de tre ambulanceoperatører alle akkrediteret; Samsø Redningskorps og Falck klarede sig bedst, mens Responce fik lidt flere anmærkninger.
Region Midtjylland var den sidste af de fem regioner, hvor overholdelsen af de fastsatte standarder for god kvalitet – de såkaldte akkrediteringsstandarder – skulle gennemgås af eksterne surveyors. Ved gennemgangen vurderer uvildige fagpersoner kvaliteten og kontrollerer, om det præhospitale beredskab lever op til de relevante standarder.
Alle ambulanceoperatører fik akkreditering
Akkrediteringen af det præhospitale beredskab omfatter både regionens eget beredskab, som typisk består af AMK-vagtcentral og akutlægebiler, og de enkelte ambulanceoperatører. Og i Region Midtjylland blev de tre ambulanceoperatører – Falck, Responce og Samsø Redningskorps – alle akkrediteret. For Falck og Samsø Redningskorps’ vedkommende skete det med en mindre anmærkning om, at der ikke er dokumentation for, at der i forhold til indbringelse af patienter med afvigende adfærd er igangsat en evaluering af samarbejdet med andre aktører.
Responce, der står for ambulancekørslen i Horsens-området, fik en del flere anmærkninger end de to konkurrenter. Det bemærkes således, at der i to af syv undersøgte tilfælde ikke er afholdt MUS samt at der hænger uniformer mellem det private tøj på Responces station i Horsens. Der er endvidere ingen markering mellem rent og urent område på stationerne i Horsens og Skanderborg. Desuden tager de timelønnede reddere deres uniform med hjem i en pose for selv at vaske uniformen. Det er i overensstemmelse med Responces egne retningslinjer, men problemet er, at Responces retningslinjer på området ikke lever op til Region Midtjyllands retningslinjer.
Når det gælder inddragelse af patienten og pårørende har det eksterne surveyors også konstateret, at Responce i to af de fem undersøgte tilfælde manglede foldere med vejledning om indgivelse af klager.
Store problemer hos regionen selv
For Region Midtjylland selv kom akkrediteringen imidlertid ikke i hus. Regionens beredskab opfyldte således ikke tre af kvalitetsstandarderne, mens en fjerde kvalitetsstandard kun var delvist opfyldt. Da en af de ikke opfyldte kvalitetsstandarder er væsentlig, må der nu gennemføres en resurvey, som vil finde sted inden for de næste tre måneder.
De alvorligste problemer hos regionen vedrører alle den sygeplejerskebemandede akutbil i Holstebro.
De eksterne surveyors har gennemgået ni af akutbilens patientjournaler, der er udarbejdet af forskellige sygeplejersker. Og her konstateres det, at der var problemer i alle journalerne. Generelt var der ikke anvendt systematisk notatteknik, og journalerne var rodede og ustrukturerede med store individuelle forskelle i måden at notere på. Der var ikke anført oplysninger om allergi eller informeret samtykke på en eneste af journalerne. Journalerne var tydeligst på forsiden, som sygeplejerskerne beholder selv, men markant mere utydelig på kopierne, som videregives. En af patienterne, som var afsluttet på stedet eller ikke ønskede at komme med til sygehuset, var ikke registreret med navn, og der stod kun CPR-nummer på journalen. Navnet kunne kun findes på journalen for en anden patient fra samme uheld. Det var heller ikke noteret, hvilken information patienten havde modtaget om forholdsregler, hvis der alligevel skulle opstå symptomer.
Undersøgelsen viser også, at fire af de ni journaler på akutbilen i Holstebro ikke var skilt ad – det vil sige, at journalerne ikke var blevet givet til det modtagende sygehus, der således ikke har fået nogen skriftlig overdragelse af patienterne.
På akutbilen i Holstebro indgår en stor gruppe af hospitalets anæstesisygeplejersker i vagtplanen, hvor de har en formaliseret vagtordning og udgår fra sygehuset. Sygeplejersken afhentes af akutbilen, som har base på Falck-stationen, der ligger nogle minutters kørevej væk. Der er imidlertid ikke formuleret formelle uddannelsesmæssige krav til de præhospitale sygeplejersker ud over autorisationen som anæstesisygeplejersker. Der er heller ingen aktivitet for at opgradere uddannelsen på den sygeplejebemandede akutbil, bemærker de eksterne surveyors.
Det fremgår også, at der ikke foreligger funktionsbeskrivelser for akutlæger og sygeplejersker i det præhospitale beredskab. Der er endvidere ingen dokumentation for gennemført MUS for akutlæger og sygeplejersker i det præhospitale system.
I surveyrapporten peges der også på, at der ikke er overensstemmelse mellem de gældende retningslinjer i forhold til vask af uniform. Der foreligger nemlig to retningslinjer – en regional og en lokal – og den regionale retningslinje foreskriver, at uniformer ikke må vaskes hjemme. Den lokale retningslinje tillader imidlertid, at uniformer bringes hjem i en separat pose og vaskes hjemme. I Århus vaskes lægeuniformer hjemme, mens de på akutlægebilen i Horsens vaskes på sygehuset. På den ene af de tre undersøgte akutlægebilstationer var der endvidere ikke en klar opdeling mellem rent og urent i utensiliedepotet, og på akutlægebilsbasen i Århus fandtes en kasse til indsamling af brugte kanylebokse i det rene utensilierum.
Endelig bemærkes det, at der i en af de tre undersøgte akutlægebiler ikke fandtes vejledninger på det medikotekniske udstyr, der var i bilen. Det blev dog fremskaffet under surveyen. Desuden omfattede logbogen ikke kontrol af nødopkald. Under survey blev nødopkald testet i to tilfælde – og det virkede begge gange.
