Region Hovedstaden tager den kritik, som de københavnske ambulancereddere har fremført, seriøst, men kritikken er præget af en række fejl og misforståelser – og nogle af reddernes oplysninger er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Sådan lyder det fra Region Hovedstaden, efter at FOA-klubben KBAK har rettet hård kritik mod akutberedskabet.
KBAK er en arbejdspladsklub under FOA, der repræsenterer brandfolk, ambulancefolk, alarm- og vagtcentralpersonale samt vægtere ansat i Hovedstadens Beredskab. KBAK har i et oplæg til politikerne i Region Hovedstaden fremført en hård kritik af akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Region Hovedstadens Akutberedskab understreger, at de ikke selv har modtaget oplægget fra KBAK. Men de henviser til, at de jævnligt har møder med direktionen hos ambulancereddernes arbejdsgiver, Hovedstadens Beredskab, samt med Falck, ligesom emner som samarbejde, daglig drift, travlhed, rekruttering og fastholdelse, udveksling af medarbejdere samt uddannelse og kompetencer har været drøftet på personalemøder med redderne.
“Akutberedskabet tager henvendelsen seriøst, men desværre indeholder henvendelsen en række fejl og misforståelser”, skriver regionen i en kommentar til oplægget.
Beredskab har afvist fællesmøde med reddere
Oplægget fra KBAK har tilsyneladende givet anledning til uenighed mellem regionen og Hovedstadens Beredskab. Således har Hovedstadens Beredskab afvist et ønske fra regionen om et fællesmøde med KBAK’s repræsentanter. I et svar fra direktionen i Hovedstadens Beredskab står der bl.a. følgende:
”Det er [derfor] ikke muligt for Hovedstadens Beredskab at forholde os til den samlede skrivelse og dermed relevansen for henvendelsen. Hovedstadens Beredskab har heller ikke mulighed for at forholde os til alle de i skrivelsen fremførte forslag, da Hovedstadens Beredskab ikke er i besiddelse af de nødvendige fakta til at fremføre kvalificerede betragtninger.”
Det svar er ikke blevet modtaget positivt hos regionen. ”Dette svar fra en samarbejdspartner og leverandør, som har de pågældende medarbejdere ansat, vil der ledelsesmæssigt blive fulgt op med HBR. HBR ønsker ikke at afholde et fælles møde [med] KBAK, HBR og Akutberedskabet, hvorfor Akutberedskab har inviteret KBAK til særskilt møde”, oplyser regionen.
Også i forhold i KBAK’s oplysning om, at det siden kontraktstarten i januar 2016 har været en stor udfordring at rekruttere og efterfølgende fastholde ambulancemedarbejderne i jobbet, er regionen kritisk overfor Hovedstadens Beredskab:
”Dette er bekymrende, da HBR har forpligtet sig til nye faste beredskaber de sidste to år. Det er leverandøren kontraktlige forpligtelse at sikre det nødvendige personale, herunder at tage elever ind og uddanne disse således at der er tilstrækkeligt personale til at løse opgaven”, skriver regionen.
Region: Reddere ønsker bare at kunne tage andet arbejde
Region Hovedstaden sætter også spørgsmålstegn ved reddernes motiv for dele af kritikken. Ifølge KBAK er der sket store forandringer i beredskabet, i særdeleshed i hovedstadsområdet, hvor man gik fra døgnvagt til effektive vagter og mistede disponeringen af ambulancerne. Men regionen mener, at reddernes kritik bygger på, at de med døgnvagter kan have andet arbejde ved siden af:
”De omtalte ændringer blev foretaget i 2009, altså for 10 år siden. HBR som leverandør kan tilrettelægge fremmødet, som de ønsker, så længe arbejdsmiljølovningen overholdes. Det er velkendt, at det hos nogle medarbejdere er et ønske om at have døgnvagter for derved at kunne afvikle timerne på kort tid og supplere med andet arbejde. Døgnvagter er ikke hensigtsmæssigt på et område med stor aktivitet og akutte patientkontakter. Der står ’vi mistede disponeringen’ og med dette menes formentlig, at HBR og Falck ikke længere disponerer ’egne’ ambulancer, men alle ambulancer bliver disponeret fra Region Hovedstadens Vagtcentral og uafhængig af leverandør, netop med det formål at tilgodese borgerne med nærmeste ambulance og ikke afhængig af leverandøren. Denne ændring trådte i kraft i 2009”, skriver regionen.
Samtidig erklærer regionen sig uenig i en række af de oplysninger, som KBAK fremkommer med i oplægget. Regionen afviser således, at der er de problemer med frokostpauser, som KBAK beskriver:
”Ændringer[ne] er tilbage fra 2009. Med de nye kontrakter skal leverandørerne selv stille med beredskaber til pauseafholdelse. Dette monitoreres løbende og drøftes med HBR. Afbrydelse af pauser sker meget sjældent. Når afbrydelserne forekommer, er et der tale om er en højt prioriteret opgave som hjertestop, der ikke kan løses med anden ressource”, skriver regionen, der samtidig afviser, at ca. en tredjedel af alle ambulanceberedskaberne blev skåret væk: ”Dette er ikke korrekt og er blevet tilbagevist adskillige gange”, skriver regionen.
KBAK skriver i oplægget, at der ikke skelnes til, hvilket kompetenceniveau, der er det rette, når der disponeres til kørsel A. Men også den kritik er regionen uenig i: ”Dette er et postulat. Man kan undre sig over at der rettes en sådan beskyldning mod de kollegaer, der disponerer ambulancerne og sidder med opgaven til hverdag”.
Undrer sig over forsøg med patramedicinere
En særligt hård medfart får KBAK’s udsagn om, at ”især det, at der sendes akutlæger til fx kramper, brystsmerter og respirations besvær, bevidstløse uden kendt årsag, gør at især paramedicinerne i Region H ikke bliver benyttet hensigtsmæssigt. Vi kan orientere om et forsøg tilbage fra 2001 hvor de første paramedicinere kom til Kbh. Her viste det sig, at de uden problemer kunne varetage 90% af de ture akutlægebilen kørte til”.
Herom skriver regionen:
”Beskrivelsen er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Som anført sendes der kun akutlæge til en udvalgt og mindre del af alle udrykningskørsler. Der sendes normalt ikke læge til krampetilfælde. Der sendes læge til kritiske patienten med mistænkt blodprop i hjertet, kritisk vejrtrækningsbesvær og bevidstløse. At paramedicinere i København i 2001, altså for 18 år siden skulle kunne varetage 90 % af alle lægekørsel er tvivlsomt. Paramedicineruddannelse startede i 2004. Den pågældende undersøgelse er ikke kendt og næppe publiceret”.
Afviser kritik af brugen af akutlægebiler
I oplægget fra KBAK kommer klubben med seks anbefalinger, som Region Hovedstadens Akutberedskab også kommenterer.
En af anbefalingerne er, at der bliver kigget på, hvor mange ture, der kunne køres af en paramediciner frem for, at der automatisk afsendes en akutlægebil. Men regionen mener ikke, at der er problemer med anvendelsen af akutlægebilerne:
”Akutlægebilerne kører kun til en mindre del af de akutte udrykningskørsler (de mest kritiske) og på baggrund af sundhedsfaglige kriterier, som er aftalt mellem de præhospitale organisationer. Region Hovedstaden har ca. 130.000 akutte ambulancekørsel årlig. Ca. 80.000 af disse er med udrykning. Af de 80.000 udrykningskørsler er det kun en fjerdedel, hvor der også sende en akutlæge. 10 % af akutlægebilskørslerne, er fordi den først ankomne ambulance beder om supplerende assistance fra en akutlægebil. Akutlægebilernes opgave er ikke kun at støtte i forbindelse med særlig kritiske patientkategorier og komplekse opgaver og herunder lægelige kompetencer og mulighed for at slutte behandling på stedet. Opgaven er også at være superviserende i forhold til ambulancepersonalet på stedet. Herudover varetager akutlægebilerne lægeledsagelse af ca. 2.000 kritisk syge patienter i forbindelse med akutte overflytninger mellem regionens hospital og aflaster derved hospitalerne som ellers skulle stille med lægeligt personale til overflytning”, skriver regionen.
En anden anbefaling handler om efteruddannelsen af ambulancefolk, hvor KBAK mener, at udbyttet er meget lavt. Det kommenterer regionen således:
”Akutberedskabet har det sundhedsfaglige ansvar for ambulancepersonalet. Uddannelse planlægges og godkendes af Akutberedskabet efter input fra leverandørernes personale. Dette betyder, at alle får et garanteret uddannelsestilbud med relevant indhold til samme niveau uanset den private leverandør. Region Hovedstadens Akutberedskab arrangerer fælles vedligeholdelses- og efteruddannelse jævnfør bekendtgørelsen. Eksempelvis har Akutberedskabet netop afholdt en ny og fælles uddannelsesdag for alle 650 ambulancebehandlere og paramedicinere samt godt 100 af regionens egne læger og paramedi-cinere med efteruddannelse i hjerte-lungeredning med teori og simulationstræning. Der er udtrykt stor tilfredshed med dette uddannelsesmodul. Jævnfør bekendtgørelsen har der gennem mange år været en enkelt uddannelsesdag med hospitalspraktik. Efter at regionen har overtage ansvaret for vedligeholdelsesuddannelse har Akutberedskabet i samarbejde med Center for HR gennemført en undersøgelse blandt ambulancepersonalet om værdien af dette, idet forventning var at kvaliteten af hospitalsdagen var meget varierende. Som forventet blev hospitalspraktik ikke vurderet som værdifuldt og der tages derfor initiativ til at ændre denne uddannelsesdag til målrettet uddannelse for den enkelte behandler/paramediciner”.
Problemer med oplæring og rutine ved udveksling
Heller ikke en anbefaling om mere afveksling i hverdagen får den store opbakning hos regionen:
”Udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskabet har været afprøvet som projekt men var vanskeligt at gennemføre i praksis og er derfor ikke videreført. At varetage sundhedsfaglig visitation af 1-1-2 opkald kræver væsentlig erfaring og rutine og kan ikke ske ved skiftende personale. Der har tidligere været afholdt et projekt med udveksling af personale mellem HBR og Akutberedskab ved ambulance og akutlægebil. Formålet var gensidigt at få indsigt i forskellige opgaver og mere erfaring. I praksis viste det sig at være svært at få skiftende vagtplaner til at gå op, og projektet blev derfor ikke videreført. Det er Akutberedskabets opfattelse, at det ikke er muligt at tage sundhedsfaglige 1-1-2 opkald uden en væsentlig oplæring og vedvarende rutine. De paramediciner, der tager sundhedsfaglige 1-1-2 opkald på Region Hovedstadens Vagtcentral, har denne funktion i 30 % af deres tid”.
KBAK’s sidste anbefaling er, at antallet af planlagte sygetransporter (C-kørsler), der køres af de akutte ambulancer, reduceret ved at indsætte flere køretøjer til sygetransport. Den anbefaling besvarer regionen således:
”Liggende sygetransport er liggende patientbefordring, hvor der ikke er behov for sundhedsfaglig behandling eller overvågning under transporten, fx patienter der ikke kan sidde eller patienter, der har været til behandling på hospital og skal køres liggende hjem. Disse køres generelt af de særlige køretøjer, der er beregnet til dette. Oprindeligt var der utilfredshed hos ambulancepersonalets fagforening om, at liggende sygetransport skulle udskilles til særlige køretøjer, fordi dette ville mindske fleksibiliteten i ambulancetjenesten. Ændringen blev gennemført i 2009 og netop med det formål at aflast ambulanceberedskabet. Samtidig blev 20 % af dimensioneringen lagt til fordel for ambulancer, som dermed havde en større kapacitet og fleksibilitet og kunne bruges til at hjælpe sygetransporten, når der var kapacitet til dette. Ambulanceopgaver har altid først prioritet. Det er reelt bedre, at ‘overkapacitet’ ligger på ambulanceberedskabet end på liggende patientbefordring, som ikke kan varetage ambu-lanceopgaver. I øvrigt er kapaciteten på liggende patientbefordring øget i forbindelse med sidste udbud”.
