Fra 2010 til 2011 er ambulancerne i Region Hovedstaden blevet langsommere. I de tilfælde, hvor ambulancerne rykker ud til livs- eller førlighedstruende tilstande, er responstiden steget med et halvt minut, og ved de øvrige hastende udrykninger er stigningen på næsten et minut. Regionen mener, at hospitaler og læger får responstiden til at stige ved at bestille akutte ambulancekørsler, uden at der reelt er behov for det.
Selv om det samlede antal ambulancekørsler i Region Hovedstaden er svagt faldende, så er der sket en forskydning mellem de forskellige kørselskategorier, og det er en af årsagerne til, at patienterne må vente længere tid på ambulancerne.
Færre kørsler – men flere hastende kørsler
I perioden maj-august 2011, hvor sygeplejersker på AMK-vagtcentralen i Herlev som noget nyt har stået for visitationen af 112-opkald om sygdom og tilskadekomst, er det samlede antal ambulancekørsler faldet med 2 %, svarende til at der har været 1.430 færre kørsler sammenlignet med samme periode sidste år.
Antallet af A-kørsler – som er udrykning til livs- eller førlighedstruende tilstande – er faldet med 8 %. Derimod har der været en voldsom stigning i antallet af B-kørsler, som er hastende opgaver, hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Her er stigningen på hele 33 %. Det modsvares delvist af et fald på 30 % i antallet af C-kørsler, som er ikke-hastende ambulanceopgaver samt planlagte transportopgaver, der kræver medicinsk behandling eller overvågning.
Dermed er der samlet set sket en forskydning, så der køres flere af de hastende A- og B-kørsler, men færre af de ikke-hastende C-kørsler. I løbet af de første fire måneder efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation på AMK-vagtcentralen har der således i alt været næsten 5.000 flere A- og B-kørsler end året før.
Sygehuse må ikke længere selv vælge
Selv om den voldsomme stigning i antallet af B-kørsler skete umiddelbart efter, at sygeplejerskerne overtog visitationsopgaven, så mener Region Hovedstaden, at der er tale om et rent sammentræf. Regionen vurderer nemlig selv, at sygeplejerskerne kun tegner sig for 5 % af stigningen.
Frem til sygeplejerskernes overtagelse af visitationen i maj 2011 havde antallet af B-kørsler ellers været faldende, men regionen mener, at der er sket et sammentræf, så regionens hospitaler, praktiserende læger og vagtlæger fra maj 2011 pludselig er begyndte at bestille mange flere B-kørsler.
Når hospitaler, praktiserende læger og vagtlæger bestiller ambulancer, sker det direkte til AMK-vagtcentralen – og dermed uden om 112. Og i dag er det bestillerne selv, som beslutter klassifikationen af den enkelte opgave, altså om det f.eks. skal være kørsel B eller kørsel C.
Ifølge Region Hovedstaden er hospitaler og læger fra maj 2011 begyndt at bestille opgaverne som kørsel B, uden at der er behov for det. I stedet burde de have valgt kørsel C. Kørsel B medfører altid afsendelse af den første ledige ambulance, mens C-kørslerne i højere grad kan planlægges, og dermed medfører forskydningen en større belastning af ambulanceberedskabet.
For at undgå det, som Region Hovedstaden kalder hospitaler og lægers ”ubegrundede opprioritering” af opgaverne, vil regionen nu have ændret bestillingsprocedurerne. Fremover vil hospitaler og læger få frataget muligheden for at vælge kørselskategori, og i stedet skal de i bestillingen oplyse, hvilket serviceinterval, som de ønsker, f.eks. ”bør køres indenfor xx minutter/timer”. Det bliver så sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen, der vælger kørselskategori.
Stigende responstid for A-kørsler
Det stigende antal B-kørsler er en del af forklaringen på, at ventetiden på en ambulance i Region Hovedstaden er steget mærkbart fra 2010 til 2011.
For Region Hovedstaden som helhed var responstiden for en ambulance med kørsel A – altså til livs- eller førlighedstruende tilstande – i august 2011 på 6:34 minutter. I samme måned året før var den på 6:02 minutter. Frem til maj 2011 havde responstiden været faldende, men fra maj til juni steg responstiden med næsten et minut, og stigningen fortsatte i juli, mens der var et svagt fald i august.
Responstiden har været stigende i alle dele af Region Hovedstaden, men stigningen er størst i Nordsjælland, hvor der blev lagt tæt på et minut til responstiden.
Hvis man i stedet ser på, hvor lang tid der går, inden de hurtigste 90 % af ambulancerne er fremme, er der tale om en stigning på præcis et minut, idet der i august 2011 gik 11:21 minutter, mens det i august 2010 kunne klares på 10:21 minutter. Også her er det fra begyndelsen af maj 2011, at der er sket en markant stigning – alene fra april 2011 til maj 2011 steg responstiden således med hele to minutter, nemlig fra 9:46 minutter til 11:48 minutter.
Endnu værre ser det ud, hvis man kun udelader de 2 % af ambulancerne, som er langsomst. De hurtigste 98 % af ambulancerne er nemlig blevet næsten tre minutter langsommere fra august 2010 til august 2011.
Også B-kørslerne er blevet langsommere
Udviklingen har også været markant negativ for B-kørslerne, altså de hastende opgaver, hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed.
Fra august 2010 til august 2011 er responstiden steget med over et minut fra 12:11 til 13:28 minutter. Værst ser det ud på Bornholm, hvor responstiden er steget fra 8:51 minutter til 12:25 minutter.
Region Hovedstaden har ikke ønsket at kommentere udviklingen.
