Fremover vil der gælde nye servicemål for de akutte ambulancekørsler i Region Hovedstaden. Det betyder dog hverken hurtigere eller langsommere ambulancer, for der er alene tale om en teknisk ændring, der knytter servicemålet til, hvor mange ambulancer, som skal være fremme efter 15 minutter – mod 13 minutter i dag.
De fem regioner har indført en fælles rapporteringsmetode, som betyder, at responstider for ambulancernes A-kørsler (kørsler med udrykning ved formodet akut og livstruende tilstand) rapporteres som andelen, der er fremme indenfor 5, 10 og 15 minutter. Tidligere anvendte de fleste regioner den gennemsnitlige responstid i deres rapportering.
I 2019 blev regionerne endvidere enige om en fælles metode til opgørelse af ambulancernes responstider, som gør det muligt at sammenligne responstiderne på tværs af regionerne. Metoden omfatter både A- og B-kørsler. Den fælles opgørelsesmetode er defineret således:
- Responstid beregnes ud fra første gang, opgaven sendes til disponering og indtil første professionelle præhospitale enhed (ambulance, akutlægebil) ankommer på adressen.
- Responstid omfatter kørsel A (formodet akut og livstruende tilstand) og kørsel B (akut og alvorlig, men ikke livstruende tilstand).
- Responstid omfatter alle opkald indgået på regionens vagtcentral/AMK-vagtcentralen, som medfører en kørsel A eller kørsel B, dvs. både opkald via 112 og andre opkald.
- Opkald, der omdisponeres til anden hastegrad i forløbet, indgår ikke. Op- og nedgraderinger indgår derfor ikke.
- Der medtages kun første professionelle præhospitale bil. Dermed udelades førstehjælperordninger med frivillige, eventuelle professionelle first responder-enheder såsom brand- og redningskøretøjer samt akutlægehelikopteren.
Fastholder ét servicemål
Region Hovedstaden har i dag et politisk fastsat servicemål om, at 90 pct. af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter samt et administrativt fastsat servicemål om, at 90 pct. af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter. Men dermed passer regionens servicemål ikke ind i den fælles rapporteringsmetode.
Derfor lægger regionens embedsmænd op til, at det nuværende mål om, at 90 pct. af A-kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter, konverteres til 93 pct. inden for 15 minutter. Servicemålet om, at 90 pct. af B-kørslerne skal være fremme inden for 25 minutter, foreslås konverteres til 93 pct. inden for 30 minutter.
Regionen vil fortsat kun have ét servicemål for hver kørselsform, så tallene for andelen af ambulancerne, der er fremme indenfor 5 og 10 minutter, vil ikke være knyttet til servicemål.
Ifølge regionen vil konverteringen fra de gamle mål til de nye mål være en direkte konvertering, og den er dermed også udtryk for et uændret ambitionsniveau. Det betyder, at regionens ambulancer vil opfylde servicemålet for A-kørsler, således som det også er tilfældet i dag. Men det betyder også, at regionen fortsat ikke vil opfylde servicemålet for B-kørsler.
Medregner flere opkald
Den nye opgørelsesmetode kan dog få en vis betydning for de opgjorte responstider.
Region Hovedstaden har nemlig hidtil kun opgjort responstiderne for udrykninger, der stammer fra 112-opkald, og ikke udrykninger, hvor f.eks. hospitaler eller læger har ringet direkte til AMK-vagtcentralen. Når de udrykninger fremover medregnes, vil det kunne få en negativ effekt på responstiderne for B-kørsler. I den anden retning trækker det dog, at regionen hidtil kun har anvendt responstider for ambulancer i opgørelsen. Fremover vil stopuret for responstiden stoppe, hvis f.eks. en akutlægebil er fremme før ambulancen.
Det er regionsrådet, som i sidste ende skal tage stilling til de nye servicemål.
