Region Hovedstaden er ikke bekendt med at Samariten har problemer med finansieringen

I december udsendte Samariten en pressemeddelelse, hvor selskabet oplyste, at der forhandles med danske og udenlandske investorer for at få selskabets finnansiering på plads. Men ifølge Region Hovedstaden er regionen ikke bekendt med, at Samariten skulle have problemer med finansieringen, og derfor forventer regionen, at alle tre ambulanceoperatører skriver under på kontrakterne omkring 22.-23. januar.

Før jul måtte Samariten opgive at påtage sig ambulancekørslen i dele af Region Midtjylland, da man ikke havde finansieringen på plads. Men det ændrer ikke ved Region Hovedstadens forventninger til, at kontakten med Samariten kommer på plads. Det svenske firma skal som de to øvrige operatører stille med en bankgaranti senest en uge efter indgåelse af kontrakten.

”Vi er ikke bekendt med, at Samariten – eller for den sags skyld de to andre firmaer – har problemer med finansieringen og regner fortsat med, at kontrakterne indgås”, siger overlæge Jan Nørtved fra Region Hovedstadens enhed for akut medicin ifølge FOA, der netop har indgået overenskomst med Samariten.

Annonce