Region afviser at støtte Ærøs 112-akuthjælpere økonomisk

Arkivfoto

Ærøs nye korps af frivillige 112-akuthjælpere vil ikke få økonomisk støtte fra Region Syddanmark. Regionens embedsmænd ønskede ellers at give Ærø Hjertestarterforening et årligt tilskud på 100.000 kr. til dækning af driftsudgifterne, men politikerne i det præhospitale udvalg valgte at tilsidesætte embedsmændenes indstilling.

Ærø Hjertestarterforening blev stiftet i sidste måned og har allerede 54 aktive medlemmer, som efter et kursus vil være klar til at rykke ud som akuthjælpere ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst på øen.

Region Syddanmarks embedsmænd var derfor også indstillede på at give den nystiftede forening et årligt tilskud på 100.000 kr. til dækning af driftsudgifterne. Men i denne uge valgte politikerne i regionens præhospitale udvalg at tilsidesætte indstillingen fra embedsmændene. Politikerne mener nemlig ikke, at der er problemer med ambulancernes responstider på Ærø, og derfor vil man ikke støtte en lokal ordning med akuthjælpere økonomisk.

Annonce