Om små to uger er der folketingsvalg, og dermed står det klart, at regeringen ikke vil holde sit løfte om, at akuthjælpen under normale omstændigheder skal være fremme hos borgeren inden for 15 minutter. “I regeringen vil vi i den her valgperiode sørge for at stramme op, så vi frem mod næste valg har nået de 15 minutter over hele landet. Det er en del af vores regeringsgrundlag”, sagde sundhedsministeren ellers efter sidste valg, men hvert år må omkring 6.500 danskere vente i mere end 15 minutter på den akutte hjælp, og reelt har regeringen ikke foretaget sig noget for at forbedre responstiderne.
Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som efter valget i 2007 på et pressemøde meddelte, at ingen borgere skulle vente over 15 minutter på en ambulance. I regeringens skriftlige oplæg blev statsministerens udmelding dog modificeret til, at “akutberedskabet skal indrettes, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112”.
Året efter, i 2008, kom den daværende sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), med en tidsplan: “I regeringen vil vi i den her valgperiode sørge for at stramme op, så vi frem mod næste valg har nået de 15 minutter over hele landet. Det er en del af vores regeringsgrundlag”, sagde Jakob Axel Nielsen dengang.
Formuleringen ”under normale omstændigheder” kan give anledning til en vis tvivl om, hvad responstidsgarantien dækker, men her understregede Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2007 overfor Folketinget, at det kun er meget særlige situationer, som vil blive opfatter som unormale – og hvor responstidsgarantien derfor ikke gælder. Som undtagelser – og altså dermed unormale situationer – nævnte Indenrigs- og Sundhedsministeriet således alene situationer, hvor ambulancen f.eks. punkterer eller selv bliver involveret i et trafikuheld eller hvor vejen blokeres af andre trafikuheld. Endvidere nævnte ministeriet situationer, hvor vejret gør vejene svært fremkommelige, samt egentlige katastrofer, hvor der lægges beslag på hele ambulanceberedskabet i et område. Endelig nævntes “enkelte steder i Danmark, herunder de små øer uden fast forbindelse”, hvor responstidsgarantien ikke skal gælde.
Der er således tale om en reel garanti, der skal omfatte hele landet med undtagelse af de mindste øer og som skal omfatte alle udrykninger, men mindre der er dårlige vejrforhold eller der er direkte forhindringer for ambulancerne i form af nedbrud eller trafikuheld. At der er travlhed på den lokale ambulancestation, så der ikke er en ledig ambulance, eller at der er usædvanligt langt fra ambulancestationen til den nødstedte borger, er altså ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke en unormal situation, og derfor skal responstidsgarantien også gælde i de situationer.
Langt fra en opfyldelse
Imidlertid er regeringen meget langt fra at kunne opfylde responstidsgarantien.
I november sidste år gennemgik regeringens eget akutudvalg responstiderne for ambulancer i landets regioner. Dengang viste de nyeste tal, som var tilgængelige, at der årligt er godt 96.000 akutte ambulanceudrykninger (kørsel 1) i de fem regioner, og at ambulancerne er fremme inden for 15 minutter ved 93 % af disse udrykninger. Mere præcist er der dermed tale om, at ca. 6.500 danskere hvert år må vente i over 15 minutter på ambulancen.
Responstiderne er meget forskellige fra region til region. Bedst ser det ifølge akutudvalget ud i Region Hovedstaden, hvor 3 % af borgerne må vente i over 15 minutter, mens det ser værst ud i Region Nordjylland, hvor hele 13 % af de nødstedte borgere må vente i over 15 minutter.
Der foreligger ikke nogen opgørelser, der kan vise, hvor mange af de 6.500 udrykninger, som er blevet forsinket på grund af hårdt vejr, punkterede ambulancer eller andre af de situationer, som sætter responstidsgarantien ud af kraft. Men det vurderes at være en meget lille brøkdel af udrykningerne.
Få tiltag fra regeringen
Det store antal udrykninger, hvor responstidsgaranti ikke er opfyldt, hænger sammen med, at regeringen har gjort meget lidt for at realisere sin egen ambitiøse reponstidsgaranti.
Først i 2010 – tre år efter responstidsgarantien blev præsenteret – kom regeringens første tiltag på området. Regeringen afsatte her som led i en aftale med Dansk Folkeparti et beløb på 150 mio. kr. til det præhospitale område. Heraf gik de 100 mio. kr. imidlertid til en lægehelikopter i Karup, der ikke har indflydelse på responstiderne. Tilbage var således beskedne 50 mio. kr., der blev tildelt til forskellige projekter i regionerne.
Beløbet har dog ikke haft nogen stor virkning på responstiderne, for midlerne gav kun én ekstra ambulance på vejene, mens der desuden blev etableret forskellige first responder- og nødbehandlerordninger, der samlet set ventes at få maksimalt 800 udrykninger om året. Samtidig er alle projekterne tidsbegrænsede, så med mindre regionerne selv vælger at betale for en videreførelse, bortfalder alle ordninger indenfor 1-2 år.
I maj i år blev der så afsat yderligere 50 mio. kr. til endnu en akutpulje, som regionerne kan søge om tilskud fra, således at regeringen altså i alt har afsat 100 mio. kr. til forbedringer af det præhospitale beredskab.
Indfrielse af løftet vil kræve dobbelt så mange ambulancer
At midlertidige puljer på 100 mio. kr. ikke forslår, hvis regeringens løfte skal holdes, understreges af helt nye beregninger fra Region Syddanmark.
Region Syddanmark har ved hjælp af et analyseværktøj regnet på, hvor mange ambulancer der skal være i regionen, hvis bare 98 % af ambulanceudrykningerne skal være fremme indenfor 15 minutter. Her er der altså ikke tale om en fuld opfyldelse af regeringens garanti, men en målopfyldelse på 98 % kan med lidt god vilje siges at være nok til, at ambulancerne er rettidigt fremme i ”normale” situationer.
I dag har Region Syddanmark 40 ambulancestationer, men hvis 98 % af ambulancerne skal være fremme indenfor 15 minutter, så skal antallet af stationer øges til 76 – altså næsten en fordobling. Endnu større er behovet for ekstra ambulancer, hvor de nuværende 59 ambulanceberedskaber skal øges til ikke mindre end 134. Mere præcist skal antallet af døgnambulancer øges fra 57 til 103, mens antallet af dagambulancer skal øges fra to til 31. Og ifølge regionens beregninger vil det give en ekstraregning på ca. 425 mio. kr. – og det er altså bare for én region. Selv om regionernes forskellige størrelse, geografi og demografi går det vanskeligt at overføre tallene til landsplan, så må det forventes, at en udbygning af ambulanceberedskabet, så 98 % af ambulanceudrykningerne på landsplan er fremme indenfor 15 minutter, mindst vil koste 1,5 mia. kr., og formentlig tættere på 2 mia.
Imidlertid er regeringens løfte om, at ”hjælpen” skal være fremme inden for 15 minutter ikke nødvendigvis ensbetydende med, at denne hjælp skal bestå af en ambulance. Der vil således også kunne indsættes akutbiler, nødbehandlere og andre former for first responders. Det kan give en besparelse, men især rekrutteringsproblemer vil gøre, at en opfyldelse af responstidsgarantien primært ville skulle ske ved hjælpe af ambulancer – og formentlig hundredvis af ambulancer.
Og det når regeringen næppe til på næste torsdag…
