Hvis regeringens nye sundhedsreform bliver en realitet, så vil det præhospitale beredskab blive styrket med 10-15 ekstra beredskaber – i form af ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler. Målet er at nedbringe responstiderne i de områder, hvor der er et særligt behov. Samtidig lægger regeringen op til, at det præhospitale beredskab skal organiseres på samme måde i hele landet.
Som led i sundhedsreformen vil regeringen oprette en ny nærhedsfond på 6 mia. kr. Og en del af disse penge vil gå til det præhospitale beredskab. Regeringen beskriver det selv således:
”Tryghed på akutområdet med nye akutbiler og sammenhængende akuthjælp i hele landet: Nærhedsfonden vil sikre finansiering til øget tryghed med et styrket beredskab, hvor responstiderne kan forbedres. Det betyder flere akutbiler, akutlægebiler og/eller ambulanceberedskaber. Samtidig vil Nærhedsfonden finansiere udgifter forbundet med en enstrenget og ensartet akuthjælp som opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dermed gøres der op med, at indretningen af den akutte hjælp organiseres forskelligt, alt efter hvilken region man bor i, og hvad tid det er på døgnet”.
Konkret vil regeringen gennem Nærhedsfonden etablere ca. 10-15 ekstra akutberedskaber i form af akutbiler, akutlægebiler eller ambulancer i de områder i landet, hvor der er særlige behov. Regeringen forventer samtidig, at allerede placerede beredskaber ikke flyttes i de kommende år, så der ikke sker forringelser af dækningen.
Sundhedsforvaltninger overtager ansvaret for ambulancerne
Organisatorisk vil ansvaret for det præhospitale beredskab overgå fra de nuværende regioner til de nye sundhedsforvaltninger. Sundhedsforvaltningerne får samme geografiske grænser som regionerne i dag, men de skal ledes af bestyrelser, som består af seks medlemmer med stærke fagligheder.
”Vi har de seneste mange år opnået flotte resultater i vores sundhedsvæsen. Patientrettigheder har haft en enorm positiv effekt på vores sundhedsvæsen. Men vi bliver ældre og ældre, og antallet af danskere, der skal leve med såvel kroniske som livstruende sygdomme, vil vokse. Det er derfor, vi handler nu. Vi indfører flere patientrettigheder og styrker de eksisterende. Vi udbygger akutsystemet med 10-15 akutbiler landet over. Og vi sætter skub i moderniseringen af den nære sundhed med udbygning af sundhedshuse landet over”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Regeringen: Forskellige hjerteløber-ordninger viser behov for reform
Som et af argumenterne for at nedlægge regionerne, peger regeringen på det nuværende system med forskellige apps til hjerteløbere.
Borgere, der får et hjertestop, har større sandsynlighed for at overleve, hvis de modtager livreddende hjælp, allerede inden ambulancen når frem. Derfor har regionerne indført en ordning, hvor en app kan tilkalde frivillige til at yde førstehjælp ved hjertestop. Men regionerne bruger forskellige apps, som ikke taler sammen. Derfor er de frivillige hjerteløbere nødt til at tilmelde sig flere apps for at kunne hjælpe i hele landet. Samtidig kan de frivillige ikke altid få lov til at yde den livreddende hjælp, hvis de er i en anden region, fordi regionerne stiller forskellige krav til de frivillige.
”For den enkelte patient kan det betyde, at de ikke får den afgørende livredning, selvom der er en frivillig hjerteløber i huset ved siden af – alene fordi hjerteløberen normalt bor i en anden region”, skriver regeringen i udspillet om sundhedsreformen.
