En autorisationsordning for ambulancebehandlere, en mere ensartet opgørelse af ambulancernes responstider samt bedre it-understøttelse. Det er regeringens visioner for akuthjælpen i et nyt udspil om den præhospitale indsats. Udspillet skal skabe mere gennemsigtighed om akuthjælpen i Danmark.
Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde, der senere på året skal resultere i nye anbefalinger for et styrket akutberedskab ved akut sygdom eller skade. Arbejdet er tilrettelagt med udgangspunkt i fem udvalgte områder:
- Det præhospitale beredskab
- De fælles akutmodtagelser
- Akutindsatsen hos mennesker med psykiske lidelser
- Lægevagt og 1813
- Den kommunale akutindsats.
De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forventes at ligge klar ultimo 2018, og det er baggrunden for, at regeringen i et nyt udspil om det præhospitale område blandt andet beder regionerne om inden udgangen af 2018 at komme med forslag til mere ensartede målsætninger for deres akuthjælp.
Regeringen vil så på baggrund af regionernes oplæg og arbejdet i Sundhedsstyrelsen følge op på det samlede akutberedskab med en egentlig akutplan i starten af 2019, når de faglige anbefalinger er klar.
Slut med uensartede målsætninger
I dag fastsætter regionerne hver især politisk bestemte servicemål for ambulancernes responstid. Men ifølge regeringen medfører det uensartede målsætninger på tværs af Danmark og en uigennemsigtighed i den service, som danskerne oplever.
I nogle regioner arbejder man f.eks. med mål for den gennemsnitlige responstid, mens man i andre regioner har opstillet mål for, hvor mange ambulancer, der f.eks. skal være fremme efter 5, 10, 15 og 20 minutter.
Derfor indgår det i regeringens nye udspil, at regeringen vil bede regionerne om inden udgangen af 2018 at stille forslag til en ensartet måde at opstille og offentliggøre responstidsmål på, herunder i højere grad at medtage den øvrige præhospitale indsats. Det forslag vil derefter indgå i regeringens samlede akutplan.
Samtidig understreger regeringen dog, at ensartede opgørelsesmetoder ikke betyder, at servicemålene nødvendigvis skal være ens i regionerne.
Endvidere vil regeringen pålægge regionerne, at de hvert kvartal skal indberette sammenlignelige responstider for første sundhedsprofessionelle fremme på stedet. Det skal sikre en større gennemsigtighed i den præhospitale indsats.
Styrelse skal komme med oplæg til autorisationsordning
Ambulanceuddannelsen opkvalificeres, så alt nyuddannet ambulancepersonale i fremtiden vil være uddannet til behandlerniveau, og i den forbindelse har der fra forskellig side været peget på et ønske om, at ambulancepersonalet autoriseres.
I det nye oplæg tilkendegiver regeringen, at den ser positivt på muligheden for at indføre en autorisationsordning for ambulancebehandlere. Regeringen har derfor bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at komme med oplæg til, hvordan en autorisationsordning for ambulancebehandlere kan se ud.
Skal udnytte teknologiske muligheder
Regionerne anvender allerede på en række områder nye digitale værktøjer til at styrke det præhospitale beredskab. Men der er rum for videre udvikling af området, mener regeringen.
”Selvom alle regioner anvender en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), er det ikke alle regioner, der har etableret en teknisk integration mellem PPJ og hospitalets elektroniske patientjournal (EPJ). Det betyder, at den viden om patienten som genereres på vej til sygehuset, ikke er umiddelbart tilgængelig for hospitalspersonalet efter overlevering af patienten. Det skaber risiko for fejl og skal derfor ændres”, skriver regeringen i oplægget.
”Regeringen vil opfordre regionerne til at udvikle samspillet mellem PPJ og EPJ systemerne og udnytte de teknologiske muligheder, der er for yderligere at styrke behandlingen under transporten”, lyder det i oplægget.
