Det danske sommervejr er noget ustabilt, og mange danskere håber på, at det varme vejr venter lige om hjørnet. Men sol og varme indbyder til aktiviteter på havet, og det giver ekstra arbejde til Forsvarets redningshelikoptere. Næsten halvdelen af de redningsoperationer, redningstjenesten i 2014 blev kaldt ud til, fandt sted i de tre sommermåneder juni, juli og august.
Når solen skinner og temperaturen stiger, fyldes strandene ved de danske kyster med børn og voksne, der nyder at kaste sig i de afkølende bølger. Store og små både sættes i vandet, og det hele kan se meget idyllisk ud. Men havet kan være farligt, og selv en blank og stille havoverflade kan indeholde skjulte farer.
Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.
”Selvom det ser fredeligt ud, kan få minutters uopmærksomhed have store konsekvenser. Børn kan blive revet med af strømmen, og på bare fem minutter kan de nå langt ud. Mor eller far skal svømme stærkt for at indhente dem og endnu mere for at komme ind igen”, fortæller Bo Sørensen, der er redder på Forsvarets redningshelikopter.
Halvdelen sker om sommeren
Næsten halvdelen af de redningsoperationer, redningstjenesten i 2014 blev kaldt ud til, fandt sted i de tre sommermåneder juni, juli og august, hvor det især var badegæster og fritidssejlere, der havde brug for hjælp. I mange tilfælde var der tale om ulykker, der kunne være undgået, hvis folk havde været mere agtpågivende.
”Meget af det vi flyver ud til, er situationer, hvor folk på et eller andet tidspunkt ikke har tænkt sig om. Og er man uheldig, kan tingene udvikle sig i en skidt retning. Et eksempel kan være en ellers ansvarlig far, der sejler ud med sine børn. Han har som regel sørget for, at alle har redningsvest på. Men ikke ham selv, for han er rigtig god til at svømme. Det samme gælder fiskeren, der har været vant til at færdes på havet i mange år. Hvis noget går galt, og faderen eller fiskeren falder overbord, så driver båden afsted uden dem. Børnene vil ikke kunne trække deres far op, og en ældre fisker kan have svært ved at hjælpe sig selv. Uden redningsvest er der stor risiko for, at de ikke kan blive ved med at holde sig oppe, og så drukner de”, siger Bo Sørensen.
Vestkysten kan være barsk
De badende, der kommer galt afsted ved de danske kyster, er ofte mennesker, der ikke er vant til at færdes ved havet. Det kan være danske eller udenlandske turister, der har lejet et sommerhus, og som ikke kender forholdene på stedet. Særligt på vestkysten kan vinden være stærk og bølgerne store, og en ellers rolig havoverflade kan skjule de såkaldte hestehuller, som kan være farlige og trække selv trænede svømmere med ud.
”Forholdene ved vestkysten ændrer sig enormt meget afhængigt af vejr og vind. Der kan være helt vindstille den ene dag og kraftigt blæsevejr den næste. Man skal huske på, at lige så meget, som vejret ændrer sig på land, lige så meget ændrer forholdene sig i vandet, siger Lars Clemmensen, der også er en del af besætningen på Forsvarets redningshelikopter.
Som badegæst eller fritidssejler kan man selv gøre meget for at mindske risikoen for at komme galt afsted ved eller på havet. Besætningen på Forsvarets redningshelikopter opfordrer til, at badegæster undgår at gå for langt ud og holder øje med børnene, og at sejlere altid husker redningsvesten.
Hvad er hestehuller?
- Et hestehul er et hul eller en rende i en revle, hvor vandet med stærk strøm løber tilbage til havet.
- Hestehuller opstår, når bølgerne slår ind over en revle, og vandmasserne bliver ”inddæmmet” mellem revle og strand. På et tidspunkt er der ophobet så meget vand, at det må søge tilbage til havet igen. Det finder et svagt punkt i revlen og ”graver” et hul eller en rende. Her strømmer det udad med voldsom kraft.
- Over hestehullerne er vandet som regel roligt. Der er ingen bølger, der kammer over lige her, da vandet løber den modsatte vej.
- Det er en god ide at kigge efter hestehuller, hver gang man går i vandet, for de flytter sig i løbet af dagen. De er værst ved Vesterhavet, men kan også optræde andre steder langs de danske kyster.
- Man skal ikke kæmpe imod strømmen, men i stedet glide med og svømme til en af siderne.
Sø- og flyredningstjenesten i Danmark
Eftersøgnings- og redningsoperationer kaldes også SAR (search and rescue). I Danmark ligger ansvaret for SAR hos Indsættelsesdivisionen i Værnsfælles Forsvarskommando. Operationerne styres fra Forsvarets Operationscenter, der har ansvaret som Joint Rescue Coordination Centre (JRCC).
Forsvarets Operationscenter er bemandet af personel fra alle tre værn.
JRCC kan indsætte kapaciteter fra en lang række enheder fra Flyvevåbnet, Søværnet, Hjemmeværnet og relevante civile myndigheder. Disse enheder kommer eksempelvis fra Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnet og Helikopter Wing Karup
Hver dag året rundt er tre helikoptere på vagt med få minutters beredskab.
Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkelig varsel.
Redningsstationer og Marinehjemmeværnets flotiller kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel.
