Ambulanceredderne er ikke en af de grupper, som regeringen vil give et ekstra lønløft. Men hos Reddernes Fagforening betegner man regeringens fravalg af redderne som en provokation. For ambulanceredderne er mindst lige så hårdt pressede som sosu’er, fængselsbetjente, pædagoger og sygeplejersker. Ambulanceområdet er faktisk så udsultet, at politikerne snart må vågne, mener foreningen.
Det er en stor provokation, når statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at vi skal passe bedre på dem, der passer på os, men samtidig kun vil give et lønløft til sosu’er, pædagoger, fængselsbetjente og sygeplejersker et lønløft. Det mener Bent Holst Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening og ambulancebehandler.
”Vi føler os overset. Trivselsundersøgelser i Region Midt viser f.eks. i oktober 2022, at reddernes trivsel er langt ringere end for de øvrige faggrupper, herunder sygeplejerskerne. Og lige nu står Region Midt og mangler 65 mand til i alt 480 stillinger”, siger Bent Holst Sørensen. Han påpeger, at der er stigende mandskabsmangel – og dermed stigende responstider – som aldrig før er set i Danmark. Og der står mange ambulancer stille i regionernes garager på grund af mandskabsmangel.
”Jeg var i forvejen alvorligt bekymret for borgerne og faget. Og derfor er det ekstra provokerende, at regeringen slet ikke anerkender, at ambulancereddernes løn og arbejdsforhold er så alvorlige, at det præhospitale område er ved at blive kørt i sænk. Politikerne glemmer, at ambulancetjenesterne er hele forudsætningen for, at mennesker i akut livsfare overhovedet overlever, og at det præhospitale område er det bærende element for befolkningens sundhed og overlevelse i den akutte fase”, siger Bent Holst Sørensen.
Redderne får ringere arbejdsforhold
Ifølge Reddernes Fagforening skyldes ambulancetjenestens udfordringer i høj grad regionernes hjemtagning af ambulancekørsel. For hjemtagningen betyder ifølge foreningen, at redderne får ringere arbejdsforhold, lavere løn og flere arbejdsopgaver, når de bliver offentligt ansat. Endda løn og arbejdsforhold, der kan variere fra region til region. Derfor flygter redderne enten over til de private udbydere eller helt væk fra faget, og der opstår stor reddermangel.
Bent Holst Sørensen fortæller, at han undrer sig over, at politikerne ikke betragter præhospitalet som en del af sundhedsområdet, og at politikerne negligerer, at det er så vitalt for hele befolkningens sundhed og måske overlevelse. Derfor opfordrer han politikerne til at ”se virkeligheden i øjnene og skabe ordnede arbejds- og lønforhold for landets reddere”.
”Det betyder, at redderne får samme løn- og arbejdsforhold for samme arbejde, uanset om de er ansat i den ene eller anden region, eller det er en privat eller offentlig udbyder. For det er også redderne, der hver gang betaler for udbudsrunderne. Ved at ensrette løn- og arbejdsforhold sikrer man, at der også bliver passet på redderne, når de redder borgerne”, siger Bent Holst Sørensen.
