Antallet af ambulanceudrykninger og sygetransporter i Region Hovedstaden lå i 2012 på næsten samme niveau som i 2011. Men de enkelte ture tager længere tid, og det har medført, at det samlede tidsforbrug for ambulancer og sygetransportvogne er steget mærkbart. Det betyder øget pres på ambulancetjenesten, hvor køretøjerne i regionen som helhed nu er på opgaver i 56 timer ekstra hver dag. Det svarer til, at der med et uændret antal køretøjer løses opgaver, som i sig selv ville kræve fire ekstra ambulancer – men nu mener regionen heller ikke, at der kan effektiviseres yderligere.
I 2012 var der i alt 230.576 patienttransporter i Region Hovedstaden, fordelt på 52.421 kategori A-ambulanceture, 72.960 kategori B-ambulanceture, 34.437 kategori C-ambulanceture samt 60.569 liggende sygetransporter. Hertil kommer 10.189 akutte interhospitale transporter. Set i forhold til 2011, hvor der var 229.081 patienttransporter, er der kun tale om en beskeden stigning på 0,6 %.
Stigende opgavetid
Trods det nogenlunde konstante antal patienttransporter er presset på ambulancer og sygetransportvogne imidlertid steget. Det skyldes, at de enkelte ture i gennemsnit tager længere tid end tidligere, og dermed stiger den samlede opgavetid.
Ambulancerne fra Region Hovedstadens ambulanceoperatører – Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen – har en driftstid, som er det antal timer om dagen, hvor ambulancerne er til rådighed. Nogle ambulancer er døgnbemandede og har dermed en driftstid på 24 timer i døgnet, mens andre kun bemandes i dagtimerne og har en driftstid på 10-12 timer. Opgavetiden er den del af driftstiden, hvor ambulancerne rent faktisk udfører ture – frem for at holde klar til udrykning på stationen.
Fra 2010 til 2011 steg den samlede opgavetid i Region Hovedstaden med 41 timer i døgnet, og stigningen fortsatte fra 2011 til 2012, hvor der blev lagt yderligere 15 timer til den regionale opgavetid. Hvis de ekstra 56 timers opgavetid skulle have været håndteret ved at indsætte flere ambulancer, så ville det have været nødvendigt at forøge beredskabet med godt fire ekstra dagambulancer. Men den stigende opgavetid er hidtil blevet håndteret uden ekstra ambulancer. Det er sket ved en mere effektiv anvendelse af de eksisterende køretøjerne, hvor driftstiden i stadig højere grad udnyttes til at udføre opgaver. Ambulancer og sygetransportvogne tilbringer med andre ord stadig kortere tid på ambulancestationerne.
Fortsat stigning vil gå ud over servicemål
Nu er grænsen for effektiviseringer imidlertid nået, lyder det fra Region Hovedstadens akutberedskab, som vurderer, at det vil gå ud over responstider og servicemål, hvis det eksisterende beredskab skal håndtere en fortsat stigning i opgavetiden.
I første omgang vil de manglende ressourcer ramme de ikke-akutte ambulanceture, hvor det vil blive vanskeligere at overholde servicemålene, og i anden omgang vil konsekvensen være, at der kommer flere akutte udrykninger med lang responstid.
Ifølge Region Hovedstaden er der ikke nogen entydig forklaring på, at de enkelte ambulanceture tager længere og længere tid. Det er således hverken køretid, modtagetid på hospitalerne eller andre enkeltelementer, som alene kan forklare stigningen.
Det er især i dagtimerne og i de tidlige aftentimer, at presset på beredskabet er stigende.
