Ved udgangen af september går Region Sjællands præhospitale direktør, Benny Steve Jørgensen, på pension efter 39 år i beredskabet. Regionens ambulancechef, Karina Jensen, bliver samtidig konstitueret i stillingen som præhospital direktør, mens ambulancesouschef Rasmus Rydahl bliver konstitueret i stillingen som ambulancechef.
Præhospital direktør Benny Steve Jørgensen fra Region Sjælland fratræder stillingen ved udgangen af september 2024 for at gå på pension. Han har været 39 år i beredskabet, heraf de fleste år i Falck.
Indtil videre afløses han af Karina Jensen, der siden 2022 har været ambulancechef i Region Sjælland med ansvar for etableringen af Ambulance Sjælland og dermed hjemtagningen af dele af ambulancekørslen. Hun bliver nu konstitueret i stillingen som præhospital direktør.
Karina Jensens stilling overtages indtil videre af ambulancesouschef Rasmus Rydahl, der altså bliver konstitueret ambulancechef.