Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.
Desuden opleves det i praksis, at politifolkene i strid med reglerne forbliver på linjen, efter at et opkald er viderestillet, og bryder ind i samtalen med politimæssige spørgsmål. Det kan ifølge regionerne medføre, at borgerne bliver nervøse, og f.eks. ikke tør fortælle, at der er indtaget ulovlige euforiserende stoffer.
Det er sundhedspersonalets tavshedspligt, som giver problemer i den nuværende 112-ordning. Den gør nemlig, at alarmoperatørerne på politiets to alarmcentraler kun må klarlægge, om et opkald vedrører en ulykke eller sygdom – og i så fald skal de viderestille opkaldet til den regionale AMK-vagtcentral. Ifølge politiet er konsekvensen, at politiet potentielt går glip af vigtige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en sag af politimæssig interesse.
Imidlertid er der også hos Danske Regioner bekymring over 112-ordningen, men med modsat fortegn. Regionernes interesse er nemlig at sikre patienterne fuld anonymitet og at overholde tavshedspligten, således at ingen borgere afholder sig fra at henvende sig til sundhedsvæsenet for at få akut hjælp. Og regionerne oplever, at nogle borgere i dag ikke ringer 112, selv ved akut livstruende tilstande, men selv bringer den syge eller tilskadekomne til det nærmeste hospital. Det sker formentlig af frygt for, at politiet involveres.
Frygter at alkoholrelaterede skader ikke anmeldes
Hos regionerne understreger man, at det afgørende for, at der sendes den korrekte hjælp, er at den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen kan få alle relevante oplysninger hos anmelderen. Netop derfor er regionerne bekymrede for, at der vil være borgere, som afstår fra at give de nødvendige oplysninger, hvis politiet fortsat er på linjen, efter at opkaldet er viderestillet til AMK-vagtcentralen. Regionerne frygter f.eks., at der kan opstå problemer, hvis en borger har taget euforiserende stoffer, men af frygt for politiets involvering alene vælger at oplyse, at vedkommende har drukket alkohol. Regionerne frygter ligeledes, at der ikke sker anmeldelse af skader, som er forårsaget af alkohol – og at der dermed vil være ofre, som ikke får hjælp i tide.
Hos regionerne har man flere eksempler på, at politiets alarmoperatører er forblevet på linjen efter viderestillingen til AMK-vagtcentralen, uden at politiet har oplyst det til anmelderen. Dermed opleves det, at politifolk pludselig bryder ind i samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator med et politimæssigt spørgsmål. ”Dette er til gene for sundhedspersonens arbejde og er samtidig medvirkende til at forvirre borgeren om, hvem de taler med”, lyder det fra Danske Regioner.
Regionerne fortæller også, at der er eksempler på, at borgere fortæller, at de klart havde indtryk af, at de var alene på linjen med den sundhedsfaglige visitator. Det har flere gange resulteret i vrede reaktioner fra anmeldere, når de efterfølgende har fået kendskab til, at politiet også var på linjen. Og regionerne mener, at politiets forbliven på linjen er problematisk i forhold til sundhedspersonalets tavshedspligt og i forhold til borgerens berettigede forventning om, at de behandles i sundhedsfagligt regi, og at de oplysninger, de giver, afgives i fortrolighed, samt at de er omfattet af sundhedslovens regler om tavshedspligt.
Regioner: Vi anmelder straks kriminelle forhold
At en ordning, hvor politiet ikke kan lytte med på hele 112-opkaldet, kan føre til, at politiet går glip af vigtige oplysninger, ifølge Danske Regioner ikke noget på sig. Regionerne understreger således, at den sundhedsfaglige visitator straks vil kontakte politiet, hvis det under et 112-opkald kommer frem, at der er tale om kriminelle forhold, som betyder, at tavshedspligten kan og skal brydes.
Desuden henviser regionerne til erfaringerne fra den københavnske alarmcentral, som drives af Københavns Brandvæsen. Her viderestilles politimæssige opkald til Københavns Politi, mens sundhedsfaglige opkald viderestilles til AMK-vagtcentralen. Praksis har altså gennem en årrække været, at politiet ikke har lyttet med på de opkald, som alarmcentralen modtager, men alene har fået de opkald viderestillet, som blev vurderet som værende af politimæssig interesse. Det har ifølge Danske Regioner fungeret uden problemer, og Region Hovedstaden er ikke bekendt med, at den ordning, der i dag er mellem alarmcentralen i København og Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, har givet anledning til konkrete problemer, hvor politiets efterforskning er blevet forhindret.
