I Nordsjælland har man længe haft et effektivt og dermed også billigt system til akutte overflytninger af patienter mellem sygehusene. I det nordsjællandske system har akutlægebilen i Hillerød en central rolle, da alle overflytninger af patienter i kritisk tilstand går via den vagthavende læge på akutlægebilen. Det er så akutlægen, som sammen med sygehusets læge afgør, på hvilket niveau overførslen skal ske – altså om patienten skal ledsages af læge, paramediciner eller ambulancebehandler. Det er et effektivt system, der friholder akutlægebilen til de opgaver, hvor der virkelig er brug for en læge, og derfor undrer de paramedicinere, der bemander lægebilen som lægeassistenter, sig over, at Region Hovedstaden ikke vil bruge samme system i resten af regionen.
Kritikken af, at det nordsjællandske system ikke udbredes til resten af Region Hovedstaden, kommer både fra læger ved akutlægebilen og fra paramedicinere, der fungerer som lægeassistenter på lægebilen. Ingen af dem ønsker dog at stå frem med navn, da de frygter repressalier fra regionens side. Overfor BeredskabsInfo bekræfter tre lægeassistenter dog kritikken. De ønsker at være anonyme, men deres identitet er kendt af redaktionen.
Visitation varetages af administratorer uden patientkontakt
Lægeassistenterne mener, at Region Hovedstadens præhospitale ledelse modarbejder udbredelsen af det nordsjællandske system.
”Dem, som varetager visitationen af overflytningerne, er læger, som ikke har haft fingrene i det kliniske arbejde i årevis. Derfor er det betænkeligt, at disse personer alene afgør, på hvilket niveau overflytningerne skal køres. Det foregår også uden, at de reelt tilser patienten, og udelukkende på foranledning af læger, der tit ikke ved, at der findes andre kompetenceniveauer i den præhospitale sektor. Det resulterer naturligvis i en masse ture, hvor lægebilen bindes til en patient, der reelt sagtens kunne være overflyttet af en paramediciner eller en behandler. Det fremstår som et ressourcespil, der – ikke mindst i disse sparetider – virker helt urimeligt”, lyder det fra lægeassistenterne.
Konsekvensen er altså, at akutlægebilerne i regionen ofte anvendes til overførsler, selv om deres avancerede behandlingsmuligheder kunne være anvendt bedre på andre opgaver.
“Det sker ofte at vi, som repræsenterer landets højeste sundhedsfaglige kompetence, skal overflytte helt stabile patienter, der er vågne og klare, alene fordi Region Hovedstaden har besluttet det. Det er ikke vores opgave at køre sygeture, hvorimod det er vores opgave at visitere patienterne til det rette kompetenceniveau og den rette kørsel”, fortæller en lægeassistent.
Læger ønsker at udvide nordsjællandsk system
Faktisk har lægerne på akutlægebilen længe ønsket at udvide det nordsjællandske system til hele regionen, fordi det giver dem en langt større indflydelse på de ture, som de selv kører, og i højere grad sætter dem i stand til at sende rette kompetence til rette patient. Men ifølge lægeassistenterne har lægerne, når de har rejst spørgsmålet overfor regionen, fået at vide, at de “bare skulle køre de ture”.
“Før i tiden kunne akutlægerne i resten af Region Hovedstaden vurdere patienten på hospitalet og beslutte, om patienten skulle ledsages af læge, eller om der var tale om en overfortolkning af patientens tilstand, og patienten derfor kunne ledsages af enten paramediciner eller behandler, men sådan er det åbenbart ikke mere. Lægerne må ikke selv bruge deres faglighed og visitationsret, hvilket de alle beskriver som stærkt utilfredsstillende. Det er lidt det samme, som de sundhedsfaglige medarbejdere på vagtcentralen oplever: De skal bare gøre, hvad der bliver sagt, ikke tænke selv og blindt følge de instrukser, der bliver udstukket”, siger en af lægeassistenterne.
Overflørdige overførsler kan retfærdiggøre ekstra lægebiler
Lægeassistenterne fortæller, at akutlægerne i regionen er stærkt forundrede over, at man i Nordsjælland godt kan finde ud af at være effektive i forhold til overflytningerne, mens man i resten af regionen har valgt at overlade beslutningerne til ledende, administrative medarbejdere, der ikke ser patienter til dagligt. Ifølge lægeassistenterne er der blandt lægerne en teori om, at de mange overflødige overførsler med lægeledsagelse skyldes, at man ønsker at retfærdiggøre regionens store antal lægebiler, fordi man reelt sagtens kunne klare sig med færre enheder.
“Det er en helt skæv dagsorden at ville ’pushe’ lægebilerne og pådutte politikere et dogme, der dikterer, at ambulancerne ikke kan klare sig uden lægebiler. Virkeligheden er en ganske anden, og derfor bliver op til 35 % af vores ture med lægebilen afmeldt af ambulancen, mens vi på op mod 55 % af turene oplever, at lægen ikke foretager sig andet end at skrive journal og køre igen. Desværre er der altså også en del overflytninger, hvor regionens vurdering gør, at akutlægebilen bliver bundet til en patient, der ikke har brug for akutlægens hjælp. Det virker som om akutlægerne, fordi de ikke kan udtale sig nogen steder, totalt er underlagt regionens veto, og end ikke med fornuftige argumenter kan trænge igennem”, siger en lægeassistent.
På akutlægebilen i Hillerød mener man dog stadig, at det kun er et spørgsmål om tid, før det nordsjællandske system bliver indført i hele regionen. ”For det virker som den eneste fornuftige løsning”, mener de tre lægeassistenter.
Region Hovedstaden har ikke ønsket at kommentere kritikken.
