Af Morten Kelsen, formand for Dansk Paramedicinsk Selskab
Dansk Paramedicinsk Selskab har med tilfredshed gennemlæst rapporten fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) omhandlende forsøget med anæstesisygeplejersker som supplement til paramedicinerbemandingen i Thisted.
Set med vores øjne underbygger rapporten blandt andet de holdninger, vi som selskab har haft gennem flere år, nemlig at paramedicinere er et værdifuldt præhospitalt værktøj, og at anæstesisygeplejersker som samtidigt supplement til paramedicinere ikke giver nogen synergi i behandlingen af patienten.
Vi ønsker også at kommentere Dansk Sygeplejeråds (DSR) lokalformand Jytte Westers brev. Jytte Wester pointerer, at ”Vestjylland har i mange år haft anæstesisygeplejersker i akutbilerne – en ordning, der har vist sig at have meget høj sundhedsfaglig kvalitet og god økonomi”. Dette postulat er udokumenteret og må derfor stå for Jytte Westers egen holdning og ikke som en faktuel konstatering af de faktiske forhold. Jytte Wester udtaler også, at anæstesisygeplejerskerne kan bidrage med ”at hæve kvalitetsniveauet betydeligt”. Vi mener, at dette er et forsøg på at tegne et billede af anæstesisygeplejersker som værende et kvalitativt bedre alternativ end paramedicinere. Dansk Paramedicinsk Selskab finder dette meget misvisende og faktuelt forkert, hvilket rapporten også ganske tydeligt understreger.
I henhold til den præhospitale leder i Region Midtjylland, Erika Frischknecht Christensens, svar til Region Nordjylland i marts 2010 omkring brug af anæstesisygeplejersker præhospitalt, er der derimod klart givet udtryk for, at anæstesisygeplejersker ikke anses som værende et bedre præhospitalt alternativ end paramedicinere.
Der anføres blandt andet, at:
- paramedicineren medbringer og anvender samme medicin som anæstesisygeplejersken,
- paramedicineren har lang skadestedserfaring, hvor anæstesisygeplejerskens vante arbejdsområde er indenfor hospitalets vægge,
- anæstesisygeplejersken har mulighed for intubation i forbindelse med hjertestopbehandling, men bedøver og intuberer ikke en patient præhospitalt, medmindre læge fra lægebilen er fremme ved patienten,
- på det medicinske område er der ingen forskel at bemærke i de to grupper, da begge foretager symptombehandling på lige fod.
Set med vores øjne bør det naturlige valg af supplerende kompetence til patientbehandlingen, når paramedicinsk kompetence ikke er tilstrækkelig, derfor komme fra lægelig side.
