Paramediciner Rasmus Lyngby skal i de næste to år forske i kvaliteten af hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Han har netop fået godt 870.000 kr. til at undersøge, hvordan ambulancereddere kan forbedre hjerte-lunge-redning. Det skal blandt andet ske ved indsamling af data og udvikling af feedback.
”Ambulancereddernes hjerte-lunge-redning er en vigtig del af den samlede indsats, der skal ydes for at forbedre borgernes chance for overlevelse efter et hjertestop. Derfor giver det god mening af undersøge kvaliteten af hjerte-lunge-redningen, og hvordan redderne kan forbedre kvaliteten”, fortæller Rasmus Lyngby.
Han skal i det kommende halvandet år stå i spidsen for forskningsprojektet, der bl.a. omfatter indsamling af data og udvikling af feedback.
Nyt udstyr giver mulighed for feedback
Selv om cirka tre borgere i Region Hovedstaden hver dag bliver ramt af hjertestop udenfor hospitalerne, oplever den enkelte ambulanceredder kun ganske få gange at skulle give hjerte-lunge-redning. Men med nye og mere avancerede defibrillatorer i ambulancerne, der bliver taget i brug i 2018, bliver det muligt at give redderne direkte feedback på hjerte-lunge-redningen:
”Redderne kan f.eks. få visuel feedback fra de nye defibrillatorer, der bl.a. viser dybden og frekvensen af trykkene, mens de er i gang med hjerte-lunge-redning. Senere i projektet skal den visuelle feedback suppleres af mundtlige tilbagemeldinger fra f.eks. en lægeassistent, så der også er mulighed for dialog og optimering af team-indsatsen”, siger forskeren.
Region Hovedstaden oplyser, at forskningsprojektet er en del af regionens samlede strategi, der skal øge overlevelsen efter hjertestop udenfor hospitalerne med 50 pct. Rasmus Lyngby forventer, at forskningsprojektet afsluttes med en videnskabelig artikel og konferencepræsentationer, så erfaringerne kan deles med resten af sundhedsvæsnet.
