Det var ikke kun antallet af ambulancer, som blev ændret, da Region Hovedstaden den 1. september 2009 lancerede et nyt akutberedskab. Også metoden til opgørelse af ambulancernes udrykningstid blev ændret, så udrykningstiden ikke længere opgøres som et gennemsnit for alle ambulanceudrykninger. I stedet gik Region Hovedstaden over til kun at medregne de 50% hurtigste ambulancer, når udrykningstiderne skulle opgøres. Ifølge regionen var resultatet det samme, men nye tal viser, at regionens påstand ikke holder vand. Der er således en markant forskel på udrykningstiden, alt efter om den opgøres efter den ene eller anden metode, og ved at vælge den mest fordelagtige opgørelsesmetode har Region Hovedstaden skåret over et halvt minut eller ca. 10% af ambulancerne udrykningstider – men vel at mærke kun på papiret.
I dag offentliggør alle regioner løbende tal for, hvordan ambulancernes responstider (udrykningstider) udvikler sig. Responstiden opgøres traditionelt i alle regioner som den gennemsnitlige udrykningstid for ambulancerne.
Efter lanceringen af det nye akutberedskab den 1. september 2009 har Region Hovedstaden også løbende offentliggjort tal for responstiderne. I diskrete fodnoter har regionen imidlertid gjort opmærksom på, at det, som regionen kalder responstiden, ikke længere er et gennemsnit af alle udrykninger – det er i stedet den såkaldte medianværdi, der viser, hvornår de 50% hurtigste ambulancer er fremme.
Det har udløst hård kritik, fordi den nye opgørelsesmetode har gjort det umuligt at sammenligne responstiderne fra før og efter 1. september 2009, ligesom det heller ikke er muligt at sammenligne med responstiderne i de andre regioner. Region Hovedstaden har dog fastholdt, at medianværdien ”typisk svarer til den gennemsnitlige responstid”, og at man derfor ikke har set noget problem i, at opgørelsesmetoden er blevet ændret.
Nu har Region Hovedstaden imidlertid valgt at bøje sig for kritikken og offentliggøre de gennemsnitlige responstider, og de nye tal viser, at kritikken har været velbegrundet. De gennemsnitlige responstider svarer nemlig ikke til medianværdierne – tværtimod er de gennemsnitlige responstider mærkbart højere end medianværdierne, og ved at kalde medianværdierne for responstider har Region Hovedstaden dermed på papiret skåret over et halvt minut af ambulancerne responstid, der altså på den måde er kommet til at fremstå som bedre end den egentlig var.
De nye tal viser, at hvis man anvender Region Hovedstadens opgørelsesmetode, så er responstiden i Region Hovedstaden i dag på 6 minutter og 7 sekunder. Dette tal svarer ifølge regionen typisk til den gennemsnitlige responstid, altså responstiden efter den hidtidige opgørelsesmetode. Tallene viser imidlertid, at den påstand ikke holder vand. Opgjort efter den hidtidige opgørelsesmetode er responstiden i Region Hovedstaden nemlig i dag 6 minutter og 45 sekunder – eller over et halvt minut dårligere end de tal, som regionen hidtil har offentliggjort.
I perioden fra uge 43 til uge 49 – som er den periode, hvor Region Hovedstaden også har opgjort den gennemsnitlige responstid – er responstiden i alle uger lavere og dermed på papiret bedre, hvis den opgøres efter Region Hovedstadens nye opgørelsesmetode. For de seneste fire uger stiger responstiden med godt 10%, hvis den opgøres efter den hidtidige opgørelsesmetode, og i de uger, hvor forskellen er størst, udgør den omkring 13%. I nogle dele af regionen er der perioder, hvor regionen ved at anvende den nye opgørelsesmedtode skærer næsten et minut af responstiden – på papiret altså.
