Hvert år kommer ca. 800 cyklister til skade i trafikken. De fleste ulykker sker i kryds i byerne, hvor der er meget trafik, og hvor der nemt opstår konfliktsituationer, når både biler og cykler skal gennem et kryds på samme tid. Når en cyklist mister livet i en ulykke på landevejen, sker det oftest ved, at cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.
Flest cyklister kommer til skade i byerne. Men der er samtidig en tendens til, at cyklister oftere kommer mere alvorligt til skade eller bliver dræbt, når de er involveret i ulykker uden for byområder.
I de seneste 10 år har højresvingsulykker udgjort 16 pct. af dødsulykkerne med cyklister, mens påkørsler bagfra har udgjort 13 pct. Det viser tal fra Vejdirektoratet, der har dybdeanalyseret bagendekollisioner med cyklister i 2010-2015, hvor 25 cyklister mistede livet, da de blev påkørt bagfra af et motorkøretøj.
Manglende opmærksomhed ofte en faktor
Bagendekollisioner udgjorde i den periode den hyppigste ulykkestype, hvor cyklister mistede livet, og derfor var det væsentligt at undersøge, hvilke forhold der gjorde sig gældende ved ulykkerne for bedre at kunne forebygge dem.
Undersøgelsen af bagendekollisioner viser, at de fleste dødsulykker, hvor cyklisten blev påkørt bagfra, skete om sommeren, mens det var lyst. Hovedparten skete på landeveje, hvor der sjældent var særskilte færdselsarealer, der kunne adskille cyklister og bilister, som f.eks. en cykelsti. I næsten alle ulykker blev cyklisten påkørt af en bil eller varebil.
Manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed fra bilistens side var da også en væsentlig faktor i en del af ulykkerne.
Da størstedelen af ulykkerne skete på landeveje, var bilistens fart ofte høj, da vedkommende ramte cyklisten, selvom der kun i få tilfælde blev kørt mere end hastighedsgrænsen tillod. Den relativt høje fart i kombination med cyklisternes sårbarhed har betydning for, at cyklistulykkerne på landevejene bliver så alvorlige.
Læs rapporten “Ulykker med cyklister påkørt bagfra” her.
